Nyheder

Flere benytter alternativ behandling

28. marts 2007

Næsten hver anden dansker opsøger på et tidspunkt i sit liv en alternativ behandling.

22,5 % af den danske befolkning har benyttet sig af alternativ behandling i 2005. Det svarer til knap 1 million danskere.

Tallene stammer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, som Statens Institut for Folkesundhed for nylig har offentliggjort.

Undersøgelsen viser også, at 45,2 % af danskerne på ét eller andet tidspunkt i deres liv har brugt alternativ behandling. Der er dermed sket en svag stigning i brugen i forhold til 2000, hvor 43,7 % svarede, at de havde benyttet sig af alternativ behandling.

Det er dog interessant at bemærke, at brugen af zoneterapi er faldet i forhold til 2000. Dengang havde 9,7 % benyttet sig af zoneterapi inden for det seneste år. Nu er tallet 6,1 %.

Til gengæld er brugen af massage, osteopati eller andre manipulative teknikker steget markant.

Få mere at vide

På hjemmesiden for Statens Institut for Folkesundhed kan du downloade hele undersøgelsen:Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005På ViFABs hjemmeside kan du få flere statistiske oplysninger om brugen af alternativ behandling i Danmark: Danskernes brug af alternativ behandling

Forrige artikelTvillinger med hver sin far

Næste artikelVores hjerner er ikke så gode til at multitaske