Nyheder

Flere fluer i suppen

27. juni 2022

Var det noget med en myrepølse eller en græshoppebøf? Mange vrængede på næsen, da NOMA serverede myrer, men der er god grund til at vænne sig til tanken om insekter i fødevarerne.

I Asien er de populære; insekter af alskens slags kan købes som en delikatesse i gadekøkkenerne. Ristet fårekylling, saltede biller, myrer – ja også kryb som edderkopper og melorme spises med største velbehag.

Insekterne vil komme

Det kan få det til at gibbe i mange nordeuropæere, og det er da nok næppe heller den form for insektspisning (entomofagi), vi vil se udbredt i stor stil indenfor de kommende årtier. Men insekter er en god og ekstrem klimavenlig kilde til protein, så proteinudtræk fra insekter vil formodentlig dukke op i kødprodukter indenfor de næste 20-40 år. Det er ikke så meget et spørgsmål, om det sker – det er snarere et spørgsmål om, hvornår det sker.

Ni milliarder sultne mennesker

I 2050 regner man med, at klodens befolkning vil tælle ni milliarder mennesker. Samtidig er levestandarden i det, vi hidtil har kaldt “den 3. verden” på vej op, hvilket vil betyde en forøget efterspørgsel efter kød, fisk og korn. Men der er grænser for, hvor mange fødevarer vi kan producere på den måde, vi gør nu. Derfor vil kødpriserne stige – og hvis et kilo hakket oksekød ender på 300 kroner i nutidspriser, vil mange nok være tvunget til at overveje alternativer.

Insektproduktion er klimavenlig

Regnestykket er simpelt: Det koster syv kilo korn at producere ét kilo oksekød. Det koster fire kilo korn at producere ét kilo fjerkræ. Men det koster kun to kilo korn at producere ét kilo fårekyllinger. 

Dertil kommer, at man kan producere tonsvis af insekter på meget lidt plads. De kan leve af affaldsprodukter. Produktionstiden fra de udklækkes og til de er egnet til føde er ikke meget mere end én måned – her kan selv den mest ihærdige svineproducent vist ikke være med. Vi slipper også for problemer med sygdomme som kogalskab, multiresistente bakterier, fugleinfluenza m.v., fordi insekter er nogle skridt længere nede i fødekæden og derfor ikke genererer sygdomme, der kan smitte mennesker.

Det er da også disse argumenter og udsigten til en helt umulig fødevaresituation i 2050, der har fået FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, til at anbefale flere insekter som proteinkilde i fødevarerne.

Kødboller med insektprotein

Der er meget naturligt stor uenighed om, hvornår vi vil se de første kødboller med insekter i køledisken, men det er faktisk allerede tilfældet i Holland – omend i begrænset målestok. Forskere på Wagening Universitetet har udviklet kødboller med insektprotein, der kan købes i det lokale supermarked.

Lyder det stadig ulækkert? Så tænk på, at de insekter, der bruges til menneskeføde, naturligvis har levet hele deres liv i et lukket, hygiejnisk kredsløb, hvorimod det er svært at kontrollere, hvor rejen har været, eller hvad grisen har haft sin tryne i.

Kilder: foodculture.dk, etiskraad.dk, fao.org (link til FAO-rapporten “Edible Insects” – online-pdf)

Forrige artikelFlere pestcidrester i dansk frugt

Næste artikelMotion i det nye år? Fasthold din motivation