Nyheder

Flere kasketter giver uklarhed

16. december 2014

Selvom ny forskning sætter spørgsmålstegn ved mælks sundhedsfordele, ændrer Sundhedsstyrelsen ikke i kostrådene. Måske hænger det sammen med, at styrelsens rådgivere også forsker for mælkeindustrien?

Når nye internationale forskningsresultater ændrer væsentligt på opfattelsen af forskellige fødevarer, bruger Sundhedsstyrelsen DTU-Fødevareinstituttet til at vurdere disse resultaters lødighed. Undertiden kan DTU’s forskere også vælge selv at lave studier, der kan be- eller afkræfte andre forskeres konklusioner.

Så da et svensk forskningsprojekt, hvor mere end 106.000 svenskeres mælkevaner igennem 20 år var blevet sammenlignet med data for hjertekarsygdomme og dødelighed, konkluderede, at mælk ikke var så sundt som hidtil antaget, lod Sundhedsstyrelsen DTU kigge på den svenske forskning. Den svenske forskning var blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal, så der var næppe tale om useriøs forskning.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat en halv liter mælk
Selvom forskningsresulateterne fra Sverige viste, at mælk øgede risikoen for hjertekarsygdomme og ikke udgjorde den præventive effekt mod knoglebrud, som mælk eller har ry for, blev det ikke til nogen ændringer af kostrådene i denne omgang. Fødevarestyrelsen fastholder kostrådene, der blandt andet indbefatter en halv liter mælk om dagen. Hvis man spiser sundt og varieret, kan man dog ifølge Sundhedsstyrelsen nøjes med en kvart liter fedtfattig mælk.

Midler til DTU-forskning fra mælkeindustrien
Årsagen til de uændrede kostråd kan måske findes i, at forskerne på DTU-Fødevareinstituttet også modtager midler fra mælkeindustrien. DTU er ganske vist en offentlig forskningsinstitution, men al forskningen var ikke mulig uden midler fra fonde og erhvervsaktører. Det er ikke svært at forestille sig, at en forsker, der måske skal forske i humane mælke‐oligosakkarider i et partnerskab med Arla, har lidt svært ved at anbefale en ændring af kostrådene, der i sidste ende kan betyde store omsætningstab for mælkegiganten. Men den dobbeltrolle afviser DTU. Til spørgsmålet om DTU’s afhængighed, svarer Else
Molander, der er kontorchef i Fødevarestyrelsen:

– Ja, jeg mener DTU er uafhængige. De ansatte får deres løn af offentlige midler og lader sig ikke påvirke til at ændre i konklusioner alt efter, hvad der måtte være industriens ønsker – som vel er det du antyder. Det ville være umådeligt dumt, og vil altid give bagslag. Det er alene kvaliteten af undersøgelserne, der har betydning for de udmeldinger der gives. Og der skal være flere solide undersøgelser, der peger i samme retning, siger hun til Forskning.dk.

Uklarhed om forskning bag kostråd
Men ikke alle er lige trygge ved de mange kasketter hos DTU. Christina Schnohr er adjunkt og forsker på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, og hun erkender, at private forskningsmidler altid efterlader et lidt mudret billede, men hun undrer sig også over den manglende åbenhed i Fødevarestyrelsen:

– Som forsker kan man aldrig have 100 procent vandtætte skodder. Vi har et regelsæt for god forskning, men forskere er jo mennesker, som baserer deres arbejde på viden, data – og vurderinger. Derfor vil de valg, de træffer, og de konklusioner, de drager, altid være subjektive og være påvirket af deres uddannelse, karrierebaggrund, viden og personlighed. Jeg prøvede engang at få udleveret det videnskabelige evidensgrundlag, der ligger til grund for anbefalingerne mht. mejeriprodukter. Altså simpelthen blot de forskningsresultater, Fødevarestyrelsen havde brugt. Men dem kunne jeg ikke få udleveret. Det synes jeg som forsker ikke er særlig betryggende, siger hun til forskning.dk.

Kilde: Forskning.dk

Forrige artikelEnergidrikke gør unge til koffeinjunkier

Næste artikelFjerde søndag i advent

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.