Flere kvinder får brug for kunstig befrugtning

Flere og flere par må have hjælp til at få børn.

Flere og flere danske par må i dag en tur omkring fertilitetsklinikken, hvis ønsket om børn skal gå i opfyldelse. Og tendensen vil blive forstærket i de kommende år, viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet og Rigshospitalet. »Førstegangsfødende kvinder vil i større omfang end i dag få brug for kunstig befrugtning for at blive gravide«, siger professor Tina Kold Jensen, Syddansk Universitetet. Hun har lavet undersøgelsen sammen med fertilitetsforsker Niels Erik Skakkebæk. Når flere og flere må have hjælp til at få børn, skyldes det blandt andet, at kvinden venter længere og længere med at blive gravid. Jo ældre hun bliver, jo lavere er hendes frugtbarhed. Fra 25 til 35 år halveres fertiliteten, og når hun bliver over 40 år, er den under 5 procent. Kvaliteten af hendes æg brænder simpelt hen ud. Risiko for sygdommeSamtidig er der risiko for flere sygdomme, som kan støde til undervejs, og som kan være med til at hindre en graviditet. Kunstig befrugtning har fået afgørende betydning for at opretholde det i forvejen skrantende danske befolkningstal, påpeger forskerne. I øjeblikket får fødedygtige kvinder i gennemsnit 1,8 barn, og det er alt for lidt. For hvis befolkningstallet skal opretholdes, skal fødselsraten faktisk helt op på 2,1. Trækker man det stigende antal kunstige befrugtninger fra det samlede fødselstal, daler fødselsraten for naturligt undfangede børn yderligere. Det er en skidt udvikling, siger forskerne. »Fødselsraten udvikler sig ikke, og det betyder, at der bliver færre unge, som kan forsørge flere ældre«, siger Tina Kold Jensen. Men de ændrede samfundsmønstre kan ikke alene forklare den styrtdykkende fødselsrate, siger forskerne. »Vi ser også, at sædkvaliteten er uendelig dårlig hos de yngre mænd«, siger Tina Kold Jensen. Siden 1996 har 4.000 danske værnepligtige fået undersøgt deres sædceller, og 20 procent – altså 1 ud af 5 – har under 20 millioner celler pr. milliliter, hvilket er en svagere koncentration end den, som WHO betegner som normal. Yderligere har 40 procent af mændene en sædkoncentration på 40 millioner sædceller pr. milliliter, hvilket er en forringet evne til at gøre deres koner gravide. »Det er foruroligende meget«, siger Tina Kold Jensen. På den private fertilitetsklinik Trianglen kan klinikchef Jørgen Grinsted nikke genkendende til, at mændenes sædkvalitet er blevet væsentlig ringere inden for de sidste ti-femten år. »Førhen kom der dagligt mænd med en sædkoncentration på flere hundrede millioner celler. Nu er det altså blevet sådan, at vi knap nok ser det en gang om måneden«, siger Jørgen Grinsted til Politiken. Kunderne strømmer til, oplyser flere af landets godt 20 klinikker. Der er teknologi til rådighed, som kan hjælpe til en kunstig befrugtning. Men der er en grænse for det tekniske fix. »De sidste måneder har næsten halvdelen af vore patienter været over 40 år, og vi er rigtigt dygtige til at behandle. Men mange gange er chancen for, at det lykkes, for dårlig, og derfor kan vi ikke tilbyde en behandling«, siger Jørgen Grinsted. Farlige kemikalierFertilitetsforskere rundt omkring i verden har sagt, at det er på grund af kemikalierne i miljøet omkring os, at sædkvaliteten daler. Kemikalierne produceres i millioner af ton og indgår i mad, emballage, kosmetik, shampoo og cremer. De har hormonforstyrrende virkninger og påvirker drengebørns testikler i fosterstadiet. Danmark har i flere år haft verdensrekord i testikelkræft, og nye tal viser, at op til 10 procent af de danske drengebørn har misdannelser eller abnormiteter i kønsdelene. På en international fertilitetskonference i juni i København sagde forskerne, at politikerne burde se på reproduktionskrisen med lige så stor alvor, som man ser på den globale opvarmning. Dengang sendte professor Niels Erik Skakkebæk et forslag om et såkaldt nationalt reproduktionsråd til statsministeren, sundhedsministeren, miljøministeren, familieministeren og samtlige partier i Folketinget. »Men jeg har aldrig fået noget svar, og jeg forstår ikke, at politikerne ikke forholder sig til det«, siger Niels Erik Skakkebæk. Forslag til forskningIfølge forslaget skal reproduktionsrådet sammensættes bredt og forholde sig til årsagerne til den lave sædkvalitet og øvrige faktorer, som spiller ind. Rådet skulle komme med forslag til forskning, hvor man ikke har forklaringer endnu, og det skulle samtidig rådgive politikerne om, hvordan man kan løse problemerne. »Der er tale om et nationalt sundhedsproblem. Set fra et befolkningsmæssigt synspunkt er det uheldigt, at flere og flere skal have hjælp. Hvordan kan det så ikke komme til at se ud for de næste generationer«, siger Niels Skakkebæk. Kilde: Politiken