Flere vil dø af resistente bakterier end kræft

Hvert år dør omkring 25.000 europæere af multiresistente bakterier, og det tal vil stige de kommende årtier. Britiske forskere mener, at dødstallet vil overhale dødstallet for kræft i 2050.

VRE, CPE, ESBL eller MRSA. De multiresistente bakterier findes i mange former, og de er livsfarlige for svage patienter, fordi de ikke kan nedkæmpes med almindelig antibiotika. Der kommer flere og flere af dem, og selvom der den seneste tid har været megen fokus på de særlige svinestafylokokker, MRSA 398, er det faktisk ikke alle typer MRSA, der har noget med svin at gøre. Stafylokokker findes naturligt i vores miljø, og de fleste bærer på bakterierne på huden eller i næsen i kortere eller længere tid. De er ufarlige for raske mennesker, men de kan give problemer, hvis de kommer ind i blodbanen i forbindelse med en operation, eller hvis de overføres til mennesker med et meget svækket immunforsvar.

En britisk undersøgelse iværksat af den britiske regering er kommet frem til konklusionen, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil flere dø af multiresistente bakterier i 2050 end kræft. Til sammenligning dør omkring 15.000 danskere årligt af kræft i dag.

Farligere resistens end MRSA
Og faktisk er det slet ikke MRSA, vi skal frygte mest. CPE-bakterier er langt mere alvorlige, fordi de er så resistente, at meget få – eller slet ingen – antibiotika virker på dem. Selvom antallet af CPE-infektioner stadig er får, er der sket en voldsom udvikling. I 2013 fandt man 18 tilfælde i Danmark, hvilket er næsten lige så meget som de fem foregående år tilsammen.
Antibiotika skaber resistens
Der er ingen tvivl om, at de multiresistente bakterier skabes, når vi bruger antibiotika. Når en bakteriestamme søges nedkæmpet med antibiotika, vil den på et eller andet tidspunkt udvikle resistens. Så jo mere antibiotika vi bruger til mennesker og dyr, desto større produktion af multiresistente bakterier vil forekomme. Og det går stærkt: Penicillin blev introduceret i 1943, og i 1945 havde man allerede registreret det første tilfælde af resistens. Chloramphenicol og carbapenemer er to andre antibiotika, der blev introduceret i henholdsvis 1949 og 1985. Her var resistensen registreret i henholdsvis 1950 og 1987.

Og selvom der var et lille fald i udskrivningen af penicillin fra de privatpraktiserende læger i 2012, er der sket en tilsvarende stigning i 2013.

Udover MRSA 398, der kan smitte fra svin til mennesker, er der en mistanke om en sammenhæng mellem multiresistente bakterier hos dyr og mennesker. Men sammenhængen er ikke fuldt klarlagt endnu.

Hvad kan du gøre?
Du kan selv være en bevidst forbruger og vælge økologisk svinekød i køledisken. Konventionelle svin får op mod tyve gange så meget antibiotika som økologiske svin. Derudover kan du være lidt kritisk, før du beder lægen om en recept på penicillin; det er ofte et skøn, der afgør, om du skal have antibiotika eller kan nøjes med et par dage under dynen, og skøn kan altid være fejlbehæftede. Også når de foretages af en læge.

Derudover er det vigtigt at fuldføre en penicillinkur, når du først er kommet i gang. For hvis man søger at nedkæmpe bakterier med antibiotika og stopper kampen halvvejs, vil de tiloversblevne bakterier udvikle resistens. Det er også en af årsagerne til udbredelsen af MRSA 398 i svinestaldene, hvor antibiotika i vidt omfang gives præventivt og ukontrolleret.

Kilder: jp.dk, ssi.dk, ing.dk, Sundhedsstyrelsen, rawstory.com