Nyheder

Flertal dumper usundt madmærke

5. juni 2009

Det omstridte GDA-mærke får ifølge kritikerne usunde fødevarer til at se sunde ud, fordi næringsindholdet angives for meget små portioner. Nu vil et flertal uden om regeringen pålægge fødevareministeren at modarbejde mærket i EU.

Det er Dansk Folkeparti, der har skiftet mening om mærket. Organisationere bag netværket Stop GDA er meget tilfredse.

»Det synes vi selvfølgelig er en rigtig og en klog beslutning. Det er lige præcis det, vi har arbejdet for – det gavner simpelthen folkesundheden«, siger Susanne Tøttenborg fra Kræftens Bekæmpelse.

Hælder mere op Mærket kritiseres blandt andet for, at de portionsstørrelser, som indholdet af fedt og sukker opgøres ud fra er alt for små.

Når det gælder morgenmadsprodukter, viser undersøgelser eksempelvis, at der er store udsving mellem den mængde folk hælder op, og det, der på pakken angives som en portion.

Ser sundere ud end de er Dermed kommer produkterne til at se sundere ud, end de egentlig er.

Kærftens Bekæmpelse ser gode muligheder for fødevareminister Eva Kjer Hansens arbejde imod mærket i EU.

»Det er vi overbevist om, at der er flere lande, der vil være med på. Finland, Sverige og Polen er også skeptiske. Vi tror ikke at hun møder en mur af uforståenhed«, siger Susanne Tøttenborg, der ser frem til en intensiveret kamp imod GDA.

Skal finde ny ordning Forbrugerordfører for Socialdemokraterne, Benny Engelbrecht udnerstreger, at der nu skal arbejdes for en anden fælleseuropæisk mærkningsornding.

»Hvad det skal være, har vi ikke lagt os fast på. Man kunne forestille sig, at man blandede nogle af de eksisterende mærker for eksempel nøglehullet og lyssignalmærket«, siger Benny Engelbrecht.

Kilde: jp.dk

(oprettet 8. juni 2009)

Forrige artikelFrugt og grønt forbedrer sædkvaliteten

Næste artikelOvervægtige børn kan lege sig sunde