Vi ønsker flow, ro i sjælen og følelsen af at være i kontakt med os selv. Men hvordan undgår vi, at det forsvinder i livets travlhed?
I kølvandet på 00’ernes fokus på stress blev begrebet ”flow” introduceret som det store løsen. Sammen med ”simple living” og feng shui blev det ofte præsenteret som en nem og forenklende løsning på et uoverskueligt og fortravlet liv.
Eckhart Tolle talte især om nærvær som en del af det at ”komme i flow”. Når vi formår at slippe ærgrelser fra fortiden og bekymringer om fremtiden, men i stedet ”er i nuet”, lever vi i vores reneste og sundeste form. Tolle talte især for at bruge naturen som fristed, hvor vi kan være os selv og være fuldt til stede.
Tankerne omkring flow handlede også om at dyrke vores iboende kreativitet. Vi har behov for at genlære, hvordan vi fordyber os – fremfor at køre videre i hamsterhjulet, hvor vi går fra den ene hurtige stimuli til den næste.
Det eksploderende skærmforbrug fjerner os simpelthen fra det ”virkelige liv”, hvor vi bruger vores sanser og hænder til at skabe – gerne sammen med andre, ikke bare på en skærm.
Med den tiltagende oplevelse af stress i hverdagen og stadig flere sygemeldinger til følge var – og er – der behov for løsninger og nye måder at håndtere tilværelsen på. Men det viste sig snart, at nærvær og flow ikke var noget, man blot skulle vælge at tro på for at realisere det.
Selv ugentlige yoga- og meditationstimer ændrede ikke ved, at et reelt skift fra den stressede livsstil krævede en større omlægning af tilværelsen. For langt de fleste var og bliver prisen for stor. Budskaberne blegner uvægerligt i hverdagens trummerum.
Hvis vi skal tale om og tro på en ny og mere realistisk tilgang til flow, må vi se nærmere på, hvad det egentlig er, vi har brug for. Så vi kan føle større nærvær og indre ro i vores liv.
Flow 2.0 handler ikke nødvendigvis om at sætte tempoet ned eller være mindre aktive. Det handler om at vide, HVORFOR vi bruger tid på noget, og fravælger noget andet.
Når vi går fra at være blinde for vores egne dårlige vaner og automatiserede valg til at tænke grundigt over, hvad vores valg betyder på den lange bane, nærmer vi os flow.
Vi må således se os selv i øjnene og finde ud af, hvad der giver mening for os:
Ofte vil nye livsfilosofier antage et ”alt eller intet”-præg: Vi må tro på sagen, metoden, livsstilen.
Eckhart Tolles ”Nuets kraft” var f.eks. en verdensomspændende sællert, som enhver, der tidligere havde interesseret sig for new age, buddhisme, zen og holisme, kastede sig over som det sidste nye. Genkendelige elementer blev omformuleret til nye pointer, der føltes relevante for netop den stressede tid, som især 00’erne blev karakteriseret – med it-krisen, finanskrisen og den stigende digitalisering.
Men lige så ivrige vi kan være i starten, lige så hurtigt vil vi miste pusten over for sådanne tillærte ”optimale” levemåder.
De uden tvivl kloge og logiske anvisninger kan meget let gå hen at blive et stressmoment i sig selv. De kræver måske en kontinuerlig ”praksis” med uoverskuelige omlægninger af kost, søvn, meditation, øvelser, træning, ro osv. Der skal med andre ord følges en opskrift, som den enkelte sjældent har de både de praktiske og økonomiske forudsætninger for.
Men hvordan undgår vi, at mere flow bare bliver endnu en ting på to do-listen – endnu et livsprojekt, du ikke har tid, overskud eller overblik til at implementere? Og hvordan undgår vi helt at give op og bare lade stå til?
Noget af det, jeg oplever som afgørende i enhver omlægning af vaner og mønstre, er den individuelle tilpasning. Den enkelte persons ressourcer og motiver er direkte afgørende for, hvad flow – eller følelsen af nærvær, fordybelse og tilfredshed med livet – skal bestå i.
Hvor selvmodsigende det må lyde, er målet at gøre ”flow” til en ubevidst del af hverdagen.
Selvom vi af og til må træde et skridt tilbage for at sikre, at vi er på rette spor, skal vi generelt forsøge at glemme os selv. I stedet for at blive i tilhængerens rolle, skal vi blive vores egen guru. Vi må træde ind i billedet og gøre det til vores eget.
Kunsten er at finde de ting i tilværelsen, som føles helt naturligt givende for dig. I bund og grund finder du ”dit eget flow” ved at mærke forskellen:
Hvis du f.eks. elsker at pumpe af sted på din superdyre racercykel, eller bliver høj af glæde ved at male billeder, så er det det, du skal gøre. Hvis du glemmer tid og sted, når du går rundt i haven og hiver ukrudt op, så på med havehandskerne.
Og hvis du føler den dybeste ro, når du vandrer af sted den ene kilometer efter den anden, lægger yogamåtten frem eller sætter dig til klangskålene, så husk, at det er din måde at gøre det på, som virker.
Og så sidder du der – med stressen dampende ud af ørerne: ”Jamen, det har jeg da ikke TID til!” eller ”Det koster penge, og hvor skal de så tages fra?” Svaret er: ”Ja, du skal vælge og prioritere.”
Den største udfordring for mange af os er netop at sætte barren NED på et område – f.eks. for at kunne hæve den på et andet. Vi vil helst ikke undvære, reducere, begrænse… Men i dette spil må vi give for at få. Den mængde af tid og energi, vi har til rådighed, er nemlig nogenlunde konstant. Du kan ikke bruge din tid to gange.
Og så står vi over for den sværeste udfordring af alle: At acceptere det uperfekte. Leve med at være mindre grundig, ”udlicitere” til andres (uperfekte) håndtering eller simpelthen tage opgaven helt af to do-listen…
Ja, det kræver tålmodighed og øvelse at sætte sin pligtfølelse og sædvanlige standarder på standby, men når du sidder der på cyklen, vandrer ud i den fri natur, vader rundt i røjserne, blander dine yndlingsfarver på paletten, så ved du, HVORFOR du gør det.
Og når du ser en nullermand rulle ud fra sofaen eller napper en færdigmenu i køledisken, så fryd dig. Fordi netop det er tegn på, at du er ved at finde dit flow, på din helt egen måde.
God vind.
Forrige artikelForskning i pollen skal gøre livet nemmere for allergikere
Næste artikelFøler pres for at tage medicin