Fluor – hvorfor, hvorfor ikke?

Af: Carsten Vagn-Hansen, læge / Foto: Scanpx/Iris

Fluor har i mange år været et omstridt emne. Det er vist, at fluor kan styrke børns tænder, så hyppigheden af huller i tænderne nedsættes, men for meget fluor kan give misfarvninger af tænderne og skader på tænder og knogler – og i resten af kroppen. Vi har set på fordele og ulemper ved den omstridte ingrediens fra tandpastaen.

Fluor er mere giftigt en bly og kun lidt mindre giftigt end arsenik. Det er blevet brugt til insektbekæmpelse, er en del af svampedræbende midler, rottegift, Teflon, gulvtæpper, vandtæt tøj, narkosemidler og mange lægemidler. Så det er ikke mærkeligt, at det kan give skader i kroppen.

Fluor griber ind i omsætningen af kalk og fosfor og i funktionen af biskjoldbruskkirtlerne. Det går ind i skjoldbruskkirtlen og blokerer for jod. Det griber også ind i omsætningen af magnesium og mangan og kan derfor påvirke mange enzymsystemer, hvor disse mineraler er nødvendige. I det hele taget påvirker fluor mange enzymer, så nogle bliver aktiveret og andre hæmmet.

 

Knogler smiler ikke af fluor

Man har også forsket i brug af fluor mod knogleskørhed, da fluor kan øge knogletætheden, men samtidig viser det sig, at det ikke nedsætter antallet af knoglebrud, og at fluor har en negativ effekt på knoglekvaliteten, når fluorindholdet i knoglerne kommer over 1.200 ppm (parts per million).

Danske undersøgelser har vist, at selv uden tilsætning af fluor til drikkevandet ophobes fluor i skelettet, så indholdet i knoglerne hos en person i 50-60 års alderen ligger på 1.200 til 1.500 ppm. Så konklusionen i en statusartikel i Ugeskrift for Læger den 6.8.2001 er, at det er tvivlsomt, om fluor har nogen plads i behandlingen af knogleskørhed i Danmark.

 

Stofskiftet er udsat

Fluor påvirker både hypofysens og skjoldbruskkirtlens funktion, da det konkurrerer med jod, og det kan være medansvarligt for den øgede forekomst af for lavt stofskifte. Fluor påvirker hjertet og blodårerne, hjernen og centralnervesystemet.

Der er fluor i de såkaldte ”lykkepiller”, hvilket til dels kan forklare deres virkning på følelser og øget ligegyldighed. Der er flere studier, der har vist, at udsættelse for fluor kan give adfærdsforstyrrelser og aggression. Fluor forværrer også giftvirkningerne fra bly, der påvirker både intelligens og adfærd. Der er fundet sammenhæng mellem fluorid i vand og lavere intelligens hos børn.

Der er mange ligheder mellem symptomerne ved dissemineret sklerose, kronisk træthedssyndrom og mennesker i tidlige stadier af forgiftning med fluor, og en engelsk forsker har påvist, at de hvide blodlegemer hos skleroseramte får nedsat bevægelighed, når de bliver udsat for ret lave mængder af fluor.

Det kan være medvirkende til at gøre folk mindre gode til at bekæmpe infektioner effektivt og dermed medføre en forværring af sygdomme. Fluor påvirker også blodets ædeceller (fagocytter) og udløser frie radikaler, der svækker kroppens celler.

 

Tegn på fluor-forgiftning

Tidlige tegn på forgiftning med fluor kan vise sig ved ledsmerter, især i nakken og lændehvirvelsøjlen, muskelsmerter, føleforstyrrelser, manglende styr på arme og ben, mavesmerter, kvalme, opkastning, luft i maven, diarré eller forstoppelse, Der kan komme mundbetændelse, migræneagtig hovedpine, synsforstyrrelser, muskeltrækninger, problemer med næse- og øjenslimhinderne, lungerne og huden, væskeophobning, udtalt tørst, problemer med hukommelse og koncentration, øresusen, træthed og udmattelse. Mange af disse symptomer kan ses ved andre lidelser.

 

Fordele ved fluor?

Hvad taler så for at bruge fluor, som andre steder i verden tilsættes drikkevandet (måske fordi industrien vil af med det giftige fluorid)?

Der er først og fremmest tandsundheden, men der er flere studier fra Amerika, Canada og New Zealand, der ikke viser forskelle i tandsundheden mellem områder, hvor der bruges fluortilsætning til vandet, og områder, hvor det ikke bruges.

I Birmingham, hvor man har tilsat fluor til drikkevandet siden 1964, har mere end en tredjedel af børnene dental fluorose, der viser sig ved skader på emaljen med et mølædt udseende. I USA har man hos børn i alderen fra 12-15 år set op til 41 pct. med dental fluorose, der blandt andet medfører kalkmangel i tænderne.

 

Beskytter det tænderne?

Når man taler om forebyggelse af huller i tænderne, som er det, fluor skal modvirke, er det helt andre forhold, der betyder noget. Hullerne opstår, når der er for meget syre i munden, hvilket først og fremmest dannes, når der sidder belægninger og mad mellem tænderne. Det er især ved søde ting som slik, kager og kiks samt andet raffineret kost og sød frugt. Da det kan være svært at undgå dette, er det vigtigt at skylle munden bagefter og eventuelt børste tænderne.

Hullerne skyldes vækst af bakterier, der kan børstes og skylles væk – også uden fluor.

I åreforkalkning i pulsårerne finder man de samme bakterier som i tandkød (paradentose) og tandrødder. Bruger man uparfumeret håndsæbe til tandbørstning, dræbes alle de dårlige bakterier. Så det er meget vigtigt at holde tænderne rene, gerne ved brug af naturlige midler til tandrensning, f.eks. naturtandpasta uden fluor. Det må gerne indeholde det naturlige hjælpeenzym Q10, der har vist sig at være godt for tænder og tandkød.

 

Mindre fluor og bedre tænder

Hvad kan man så ellers gøre for at undgå at få for meget fluor i sig og alligevel passe sine tænder? Man kan spise sundt med mange grønsager og meget frugt, og holde munden ren bagefter. Det er vigtigt at lære at børste tænderne rigtigt, hvilket man kan lære hos tandlægen. Det kræver en ordentlig tandbørste og brug af tandtråd og tandstikkere.

Man skal så vidt muligt undgå medicin med fluor, og lade være med at bruge tandpasta med fluor. Mange børn får alt for meget fluor ved at bruge det.

Du skal være opmærksom på, om de ting og det tøj, du bruger, er tilsat fluor. Vær opmærksom på fluorstoffer i f.eks. pizzabakker, mikroovnspopcorn og imprægnering, da de er mistænkt for at indeholde hormonforstyrrende stoffer og er værre end fluor i tandpasta. Nogle steder i Danmark er der særlig meget fluor i vandet.

For tandsundheden med god emalje og tandknogle er det vigtigt at få nok kalk, gerne gennem mange grønsager og anden kalkholdig mad. Optagelsen af kalk er afhængig af tilstrækkeligt magnesium, D3-vitamin, C-vitamin og B6-vitamin samt af K2-vitamin, der er med til at sikre, at kalken havner i knoglerne og ikke i pulsårerne.

 

10 kommentarer

  • Iona Main Stewart siger:

    Fluor hjælper slet ikke tænderne, og det en nervegift og gør folk dummere. Det må være klart, at vi må undgå den for enhver pris. Undgå tandpasta der indeholder det. Man kan med fordel bruge kokosolie i stedet for. men ellers findes der naturlige ugiftige tandpastaer.

  • Lisbeth Asmussen siger:

    – det er helt forkasteligt at anbefale at købe tandpasta uden fluor.
    Som tandlæge har jeg set adskillige ubehagelig tilfælde at unge cariesfri, som hopper med på bølgen og fravælger fluortandpasta. Fra 0 huller til 7 huller på 4 måneder er et af de eksempler, jeg har mødt.
    Det minimum af fluor man optager via sin tandpasta er intet mod hvad der sker med tænderne uden fluor tilført dagligt via tandpastaen. det er ikke det der optages gennem kroppe, men det der lokalt påvirker de begyndende huller, der gør en kæmpe forskel.
    Hvor kommer den kliniske dokumentation af alle de gener, der er ved fluor?
    Jeg har som tandlæge ikke kunnet finde dem. Hvis man ikke bruger mere tandpasta end hvad der svarer til en lillefinger negl 2-3 gange daglig, er man udenfor det toksiske niveau
    Til gengæld er det videnskabelig bevist gennem 40-50 år at fluortandpasta bremser begyndede huller, hvis tænderne er rene !
    Forøvrigt koster det mange penge, at få lavet 7 huller !
    Velmente oplysninger fra Tandlæge Lisbeth Asmussen

    • Ann Lund siger:

      At du i din klinik har set mange tilfælde af huller i tænderne hos mennesker, der ikke bruger flour-tandpasta, det kan skyldes mange andre faktorer end den manglende flour. Jeg er en kvinde på 54 år, og jeg har ikke brugt flour-tandpasta i 22 år. Og jeg har heller ikke haft et eneste hul i de 22 år. Når jeg hvert andet år får mine tænder renset hos tandlægen for belægninger, ja så sker det også uden flour. Så det er meget svært at fastholde påstanden om, at man får huller i tænderne, hvis man ikke bruger flour. Det vigtige er at tænderne RENSES og at det gøres grundigt – hvad enten det er med flour-fri tandpasta eller med kokos-olie. Selv skifter jeg mellem disse to.

  • Dorte Bredgaard siger:

    Jeg er fuldstændig enig i, at fluor er skadeligt og ikke er nødvendigt for vores tandsundhed.
    Jeg er dog uenig i, at det er sukkeret og den manglende tandbørstning, der giver hullerne. Jeg har som tandlæge set 1000-vis af huller og meget tidligt i min karriere, begyndte jeg at stille spørgsmålstegn ved sukker- og tandbørsteteorien. Det er simpelthen noget, der ikke passer. Fx kunne patienter med afsky for søde sager, stadig få masser af huller og nogen, som spiste meget, ingen huller have. Huller kommer som ‘spredt fægtning’ og der kan være et stort hul i den ene tand uden at være det i nabotanden.
    Jeg har de sidste 12 år forsket i følelsernes virkning på tænderne og ved i dag, at karies opstår, når vi ikke melder vores følelser ud. Hvert symptom kan føres tilbage til en følelse. Får vi styr på følelserne, får vi styr på sygdommen. Først når vi anerkender, at det fysiske og det psykiske hænger uhjælpeligt sammen, kan vi begynde at se hvordan sygdom er kroppens måde at ‘snakke’ til os. Forstår vi kroppens budskab får vi ikke alene et bedre liv, men også en sundere krop.

  • Oliver Tørnæs Lakjer siger:

    nu er der så også stor forskel på Fluor som grund atom og Fluorid som vi finder i tandpastaen… fair nok er fluorid også en gift i for store mængder men har slet ikke samme bivirkninger som fluor. og så kræver det at man spiser en del tandpasta for at få en fluorid forgiftning. næste gang i skriver en artikel så vær venlig og fakta tjekke det i skriver om før i gør det til en skræmme kampagne som folk hopper med på.

  • Dids siger:

    Problemet er at når tandlæger tager uddannelsen, får de at vide at flour er godt for tænderne osv, så de ved ikke bedre… hvilket man tydeligt ka se på indlæggene??

  • Daf siger:

    Jeg savner virkeligt kildehenvisninger. – Det kan godt være det er mig som er blind, men det ville virkeligt være rart hvis man skal forholde sig kritisk til artiklen.

  • Claus Frederiksen siger:

    Man skal ikke tage for givet at gammel viden er rigtig – bare fordi den er gammel. Man skal heller ikke lytte til falske profeter, og i dette tilfælde syntes jeg usagligheden bag denne artikel og en del indlæg er decideret forkastelig.
    Selvfølgelig er fluor skadeligt for mennesker i for store mængder. Det er der så meget der er. Det er klor også. Det er salt også. Det er en stor del af de livsvigtige vitaminer som vi har brug for også. Vil du leve uden salt fordi du dør hvis du spiser for meget af det?
    Artiklens valide pointe: Indtagelse af meget Fluor er ikke sundt. Derfor bør man ikke indtage det i store mængder!
    Men betyder det så at du skal undgå fluor for enhver pris?
    Sagen er at vi lever i en tid hvor langt de fleste har et meget højt syreniveau i deres mundhule grundet vores kostsammensætning. Det er ikke en “naturlig” syre/ph værdi for vores tænder. Fluor på tænderne, ikke i vores maver, påvirker tændernes modstandsdygtighed overfor syre. Hvis du altså spiser fluorholdig tandpasta med en ske eller lige fra tuben – ja så kan du godt få problemer. Men for alle andre, så er de mængder der er i tandpasta og ikke mindst de mængder som de fleste mod deres vilje indtager overhovedet ikke nær grænseværdierne.
    Lad mig komme med forklaringen på hvorfor Fluor virker og er nødvendigt: Fluor gør tænder mere modstandsdygtige overfor syre og højt syreniveau i din mund. Lidt kort fortalt så påvirker fluoren den kalcium som dine tænder består af, så det punkt hvor de bliver nedbrudt af syre midlertidigt ændres til et der bedre modsvarer vores syreniveau.
    Så som konklusion, de fleste mennesker kan godt lægge deres liv om til et liv uden fluor. De skal bare indtage en kost uden så meget sukker i mad og drikke. Faktisk stort set uden forarbejdet sukker. Så hvis du kan leve uden slik, kager, mel osv. så kan du måske holde så meget styr på syreniveauet at det ikke bliver et problem for dig. For alle os andre… tænk jer lige om en ekstra gang.

  • Ann Lund siger:

    Egentligt er det irrelevant hvad meningerne er om brugen af flour – det vigtige er ens egen oplevelse af at bruge flourtandpasta. Det er nu 23 år siden jeg holdt op med at bruge tandpasta med flour, og jeg har i de samme 23 år ikke haft eet eneste hul. Alle de reparerede huller jeg har i min mund er huller, som jeg erhvervede mig inden jeg var fyldt 18 år – trods meget grundig tandbørstning, brug af tabletter til at se hvor tandbørsten ikke havde været grundig nok samt jævnlige flourskylninger i skoleregi. I mange år har jeg udover fravalget af flourtandpasta også fravalgt, at tandlægen bruger flour, når jeg hvert andet år får mine tænder renset. Dette på grund af at min krop reagerer på flour i form af kvalme og stor utilpashed. Jeg tror det er vigtigt at lytte til sig selv og mærke efter, hvad det gør ved ens trivsel at bruge flour. Ovenstående ord vidner om, at der ikke er belæg for at fremføre, at man får huller i tænderne, såfremtman ikke bruger flour.

    • Mathias siger:

      “…Ovenstående ord vidner om, at der ikke er belæg for at fremføre, at man får huller i tænderne, såfremtman ikke bruger flour.” Det er vel fordi der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige sukkerholdige kost de fleste danskere indtager. Hvis man spiser meget sukker og skifter fra flour tandpasta til tandpasta uden vil de fleste opleve problemer med flere huller i tænderne.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *