Verden er et vidunderligt sted. Men Jorden er ved at blive lidt slidt, og ressourcerne bliver fordelt lidt skævt. Hvis vi fortsætter som i dag, bliver det svært for os alle sammen at fortsætte livet på jorden.
For husk, at vi ikke skal redde jorden. Jordkloden skal nok klare sig, selvom der smelter nogle poler eller bliver tilføjet nogle flere milliarder mennesker.
Det, vi skal redde, er menneskerne på jorden. Hvis ikke vi stopper med at udpine ressourcer og overbefolke dele af kloden, kan vi se frem til fx krige og naturkatastrofer – oven i den kendsgerning, at millioner vil leve et liv i stor nød.
På denne baggrund formulerede FN i 2015 de 17 mål for en bæredygtig udvikling. Under de 17 mål er defineret yderligere 169 delmål. Målene gælder alle lande i verden.
Læs også: Bæredygtighed, kartofler og madspild
”Hvad angår det mig?” spørger du måske. ”Hvad skal jeg stille op med f.eks. mål nr 9 om infrastruktur, industrialisering og innovation, når jeg står op om morgenen?”
Svaret er, at verdensmålene ikke er rettet imod dig eller mig personligt. Det er regeringer og virksomheder, der for alvor kan ændre ting.
Og hvis du er i tvivl, om det gør en forskel, når mænd og kvinder i jakkesæt og spadseredragter bliver enige om en dagsorden i et fornemt konferencecenter i New York, kan du sammenligne med verdens udvikling siden 1990, hvor FN udpegede en række fokuspunkter: Fattigdommen i verden er faldet med næsten 75%, ni ud af ti børn i udviklingslandene indskrives i dag i skole og dobbelt så mange børn overlever, til de fylder fem år. Desuden er der 45% færre kvinder, som dør i forbindelse med graviditet eller fødsel, og to milliarder mennesker har fået adgang til forbedret drikkevand.
I de nye mål har FN fokus på nogle af de samme ting som hidtil, men af naturlige grunde har klimaforhold fået en betragteligt mere fremtrædende rolle.
Læs også: Mere økologi i Danmark
Som nævnt er FNs mål især målrettet imod regeringer. I Danmark udmønter det sig f.eks. i, at alle offentlige myndigheder og forvaltninger forholder sig til målene i deres strategiske udvikling. Siden vedtagelsen i 2016 har vi også set mange store virksomheder koble sig op på de af FNs verdensmål, der er relevante for deres forretningsaktivitet.
Men som borger i et af verdens mest privilegerede samfund er det naturligt, at man desuden spørger sig selv: Hvad kan jeg gøre?
Naturli vil også være med. Vi har sat os for, at vi i 2021 inddrager verdensmålene i vores formidling af det redaktionelle stof. Samtidig deler vi vores overvejelser med læserne om, hvordan bevidsthed om bæredygtighed påvirker vores egne beslutninger i hverdagen.
Som redaktør er undertegnede første mand på skansen. Jeg vælger et af de 17 mål og ser, hvordan jeg og min familie kan bidrage med vores lille brik i det store bæredygtigheds-puslespil.
Ved hjælp af lodtrækning har jeg fået mål 11:
Bæredygtige byer og lokalsamfund – Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.
Ikke det nemmeste at relatere til sin dagligdag. Og dog, for i underpunkterne har jeg fundet nedenstående, som jeg vil være opmærksom på i 2021:
11.3 ”En inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning”
– Vi udlejer en etage i familiens bolig i stedet for at bruge arealet til formål, vi kan undvære.
11.6 ”Reducere den negative miljøbelastning pr. indbygger, herunder ved at lægge særlig vægt på husholdnings- og anden affaldsforvaltning”
– Vi er dedikerede affaldssorterere, og vi er hele tiden på udkig efter mere effektive metoder til at sortere vores affald.
11.6 ”Reducere den negative miljøbelastning pr. indbygger, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet”
– familiebilen kører på diesel, så vi kan udskifte den til et køretøj, der er drevet af mindre miljøbelastende brændstof. Familiens sommerhus opvarmes med brændeovn, som kan udskiftes til en luft-til-luft varmepumpe.
Ved årets afslutning – og måske også undervejs i processen – vil jeg evaluere, hvordan det skrider frem med mit ydmyge bidrag til verdens bæredygtighed.