Fødder skal ha’ det godt – med og uden sko

Fodterapeuterne udfører et omfattende og nødvendigt arbejde, når vores bærende dele har fået knubs – men mange skavanker kunne være undgået, hvis vi havde valgt at gå i mere hensigtsmæssigt fodtøj.

– Det nytter ikke noget, at man har en garage til en Morris Mascot, hvis man kører i Volvo. Så får man smadret skærmene, når man vil køre den store bil ind i den lille garage!

Sådan siger statsautoriseret fodterapeut Kurt Randorf i Nørresundby, når han skal forklare, hvilke skader forkert fodtøj kan gøre på en normal fod.

Sammen med sin kone, Margrethe, har Kurt Randorf drevet klinik i Nørresundby i 35 år. Før det var de 14 måneder i USA og arbejdede på en stor klinik derovre. Kurt har været medlem af bestyrelsen for Danske Fodterapeuter og sørger for hele tiden at være opdateret med det nyeste inden for faget.

Til daglig på klinikken omfatter arbejdet alt fra børnefødder, nedgroede negle, betændelse ved neglene, hårdhudsdannelser, revner i hælene, som har vanskeligt ved at hele, og til ligtorne. Det meste hænger sammen med, at folk har gået med forkerte sko. Forkerte sko er en af de store syndere mod vores fødder.

– Sko og fødder passer ikke altid sammen. Det er jo, fordi moden siger, hvordan sko skal være nu om stunder, og det har den altid gjort, fastslår Kurt Randorf.

– Jeg kan huske, at for 30 år siden var problemet nøjagtig det samme, også fordi folk allerede dengang ville have det fodtøj, der passede til hovedet, og som så smart og pænt ud.

– Hvis du ser, hvad slags sko unge piger går i, så er mange af dem utrolig spidse. Det vil stille og roligt resultere i fejlstillinger længere hen i tilværelsen, skæve storetæer, ligtorne, hammertæer, knyster, nedgroede negle, forfodsnedsynkninger. Men det hjælper jo ikke at sige noget, fordi moden er, som den er. Så kan vi kun prøve at vejlede og rådgive dem. Det jo deres eget ansvar, deres egne fødder, deres egen fremtid, som de må tage bestemmelse om.

Sådan skal fodtøj til fødder være

– Det er vigtigt, at skoen passer både i bredden, i længden og i højden. Det skal helst være en snøresko, der sidder ordentlig fast, og så skal hælhøjden helst ikke være mere end cirka en centimeter. Hvis man går med for høje hæle i den ganske almindelige hverdag, og vil undgå at falde på næsen, må man læne sig lidt bagover. Vægtfordelingen ændres hele vejen ned fra nakken til bækkenet, når man går, og så har man større risiko for at udvikle slidgigt på grund af det, fortæller Kurt Randorf, og fortsætter:

– Når jeg vejleder om sko, så handler det om de sko, man bruger, når fødderne bliver belastet. Arbejdssko, travesko, motionssko skal passe til fødderne. De såkaldte siddesko, ”sølvbryllupssko”, de har ikke den store betydning. Selvfølgelig kan man have ondt i tæerne dagen efter, men det går over.

– Men især er det vigtigt for diabetikere, hvor nogle ikke har deres fulde følesans, at de virkelig er opmærksom på at få kontrolleret deres fødder, efter at de har haft de der pæne sko på. Vi ser det jo regelmæssigt, at de kommer med fodsår bare på grund af sådan en forkert sko en enkelt aften.

I stedet for fodformede foretrækker Kurt at kalde de ideelle sko tå-lige. En rigtig fodformet sko skal være sådan, at storetåen kan pege lige frem. Nogle kan indvende: ”Ja, men mine tæer er jo lidt skæve i forvejen, gør det så noget?” – Så plejer jeg at sige, at det jo ikke nytter noget, man lapper en ballon, hvis der er hul i den. Man må prøve at finde årsagen, finde nålen, der prikker hul i ballonen. Så hjælper det at lappe – og sådan er det jo med alt her i tilværelsen. Det gælder om at finde årsagen til problemet. Og har man først fjernet årsagen til problemet, plejer det at løse sig selv. Vores krop er rigtig god til at regenerere den slags ting.

Vær kritisk for dine fødder!

Kurt Randorf understreger, at det optimale må være, at vi går lige så godt med sko som uden sko. Vi er skabt til at gå med bare fødder. At vi så ikke har underlaget og klimaet til det, er en anden side af sagen. Derfor er det nødvendigt med fodtøj, der beskytter foden mod kulde, væde og skarpe genstande.

Der findes stadig fornuftige, fodformede modeller, f.eks. den gammeldags jacoformsko, Lund Trimsko, og et par Ecco-modeller. På det seneste har vi fået de såkaldte MBT-sko, ”Masai-skoen”, hvor Kurt mest vil anbefale sandalen. Der er bare ikke det store udvalg, for selv om disse modeller er bedst for fødderne, finder folk dem usmarte. Der sælges ikke ret mange af dem, og så gider skotøjshandlerne ikke have dem på hylderne.

Men det betaler sig at være stædig og forlange de rigtige modeller – for de findes.

Logoet ”Klinik for Fodterapi” er din garanti for, at din behandler:
1. Har en statsanerkendt og godkendt uddannelse.
2. Er uddannet til at yde fodbehandling, fodterapi og almindelig fodpleje.
3. Fremstiller støttende fodindlæg og diverse aflastninger, for at fjerne trykproblemer
4. Behandler nedgroede negle ved bøjlebehandling.
5. Foretager fysiologiske og neurologiske undersøgelser af foden.
6. Kan vejlede i fodøvelser, valg af sko og pleje af fødder til forebyggelse og bevarelse af fodens funktioner og sundhed.
7. Er uddannet i diabetes- og gigtrelaterede fodproblemer.
8. Er underlagt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
9. Er omfattet af en kollektiv erhvervsansvarsforsikring.
10. Er medlem af Landsforeningen at statsautoriserede Fodterapeuter og får på denne måde ajourført sin viden.

Kondisko er til kondi-brug

Kurt Randorf understreger, at kondisko er til kondi-brug, ikke til at bruge hele dagen.

– Jeg har her i dag haft en 16-årig dreng med en betændt storetå. Den havde han haft i to måneder, og han var i gang med sin anden penicillinkur, uden nogen særlig effekt.

– Jeg spurgte ham, hvad slags sko han brugte, og hvordan han passede sine fødder. Det viste sig, at han var ivrig håndboldspiller og gik med kondisko, der maste hans tæer sammen – og han havde en meget bred forfod. Han måtte holde op med at spille håndbold et stykke tid. Selv om han havde taget sine piller, havde han ikke passet såret, ikke haft forbinding på og fået støv og snavs i såret. Så det var dømt til at gå galt. Hvis han vil spille håndbold igen, skal han i hvert fald have nogle helt andre sko.

En kondisko er til kondi-brug. Endnu har jeg ikke set et par ”normale” kondisko, som har fodens bredde. De er alle sammen spidsnæsede. ”Jamen, de er så bløde,” siger folk, ”de generer ikke noget.” Tager man så den løse indersål ud, der ligger i de fleste kondisko, og får folk til at stille sig på den sål med bare tæer, viser det sig, at der mangler plads til to tæer ude i spidsen. Men de tæer skal jo alligevel være der, og de bliver så bare mast voldsomt sammen.

Hvis en kondisko bruges en time eller to om dagen, når man motionerer, er det for så vidt i orden, men utrolig mange unge mennesker går med dem fra morgen til aften, og vi har rigtig mange unge mennesker, børn helt ned til 8-10 år, med indgroede, betændte storetånegle på grund af kondisko.

Når man går med kondisko fra morgen til aften, bliver fødderne svedige og derved også sarte. Fodsvamp mellem tæerne ser vi også hyppigt hos unge mennesker med kondisko, fordi fugtigheden, som fødderne udskiller, ikke kan fordampe, når tæerne klemmes så meget sammen.

Tag din fødder til fodterapeut, som du går til tandlæge …

– Når folk kommer og fortæller, hvordan de er blevet befriet for det, der generede dem og gjorde ondt, ligtorne mellem tæerne eller oven på tæerne eller under foden, eller man har lavet noget, der aflaster trykket, og de kan gå herfra, uden det gør ondt, det er jo kanon dejligt. Det er simpelthen det hele værd! siger Kurt Randorf.

Men fodterapeuten bør ikke bare sidde og klippe negle og fjerne hård hud og ligtorne. Det gælder også om at give information, så folk kan klare deres problemer selv, hvis de ikke er for store. Det er en god idé at komme til fodterapeut en gang eller to om året til en statsautoriseret fodterapeut, hvor man kan se, om der er ved at udvikle sig en fejlstilling eller andet, som kan afhjælpes, før det giver problemer.

Det er vigtigt for Kurt at understrege, at kun statsautoriserede fodterapeuter har en statsanerkendt og kontrolleret uddannelse, og at det kun er disse, den offentlige sygesikring og sygeforsikringen ”danmark” vil give tilskud til.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*