Fødselsdepression: Send mødre hjem og sænk risikoen

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Seks procent af danske kvinder udvikler en fødselsdepression, og for tidlige fødsler er med til at gøre situationen yderligere sårbar. Men ny forskning viser, hvordan man ved at give moderen sin rolle tilbage, kan sænke risikoen for et svært depressionsforløb. 

Man kan ikke forudse hvilke mødre eller fædre, som vil blive ramt af en fødselsdepression. Derfor er det også vigtigt med mere viden om, hvordan man skaber de bedste rammer omkring nybagte forældre generelt, hvis man vil mindske risikoen. Og her bidrager ny forskning med vigtig viden.  

I et nyt studie har forskere fra iPSYCH nemlig undersøgt, hvordan risikoen for svære fødselsdepressioner blandt mødre, der har født for tidligt, bliver påvirket af hjemsendelser fra hospitalet. 

Mere præcist har de set på, om man ved hurtigere at få mødrene ud fra sygehuset og hjem i trygge rammer, hvor de blev assisteret af hjemmehjælp, kunne sænke risikoen. Og resultaterne viser, at man faktisk ved dette simple tiltag kunne sænke risikoen med 23 procent. 

Dermed er undersøgelsen også med til at afmontere en bekymring, som ellers ligger indgroet i sundhedsvæsenet, om, at det kan være skadeligt at udskrive mødrene hurtigt efter en for tidlig fødsel. Kristine Andersen er en af forskerne bag undersøgelsen, og hun forklarer i en pressemeddelelse, at det giver de nybagte en stor følelse af ro og tilstrækkelighed at komme hurtigt hjem. Den fortsatte kontakt til hospitalet, som de kan kontakte døgnet rundt, giver et sikkerhedsnet, som betyder, at det er en rigtig god model. 

Giver kvinden plads til at være mor

Studiet bygger på gravide, som har født i uge 36 eller tidligere, og hvor barnet har brugt mindst en nat på neonetal-afdeling. Det er altså en specifikt udvalgt gruppe, og fokus har været på at lette oplevelsen for en gruppe mødre, der er i en sårbar situation, fordi graviditeten og tiden derefter for mange af disse kvinder er forbundet med en højere grad af utilstrækkelighed, end man ser blandt nybagte mødre generelt. 

Grundet de særlige kriterier i studiedesignet er det ikke sikkert, at erfaringerne kan overføres til forældre generelt. Men det giver et indblik i nogle af de parametre, som kan være på spil, når en fødselsdepression opstår. 

Kristine Andersen forklarer nemlig, at noget af det, der går igen hos denne udsatte gruppe, er en følelse af utilstrækkelighed i rollen som mor. Når et barn bliver født for tidligt, kan det betyde, at der er ekstra behov for fagpersoner omkring den nyfødte, hvilket gør det svært for moderen at udfylde rollen som primær forsørger. Det kan præge hende negativt. 

Derfor er det også Andersens analyse, at det netop er fordi, man giver kvinden bedre mulighed for at agere mor, når man sender familien hurtigt hjem, at risikoen for fødselsdepression falder. Ved at have fokus på hjemmepleje fremfor hospitalspleje bidrager man desuden til at større grad af ro i omgivelserne, som også kan spille ind. 

Kan påvirke hele familien

Fødselsdepressioner er en hyppig fødselskomplikation – faktisk rammes cirka seks procent af danske kvinder af lidelsen efter en fødsel. Mænd kan også få en fødselsdepression, men det er mere sjældent. Symptomerne er de samme som ved depression generelt og spænder derfor bredt fra gråd og tristhed til nedsat appetit, søvnbesvær og meget andet. 

Depressionen bliver yderligere kompliceret af, at man midt i sin tilstand skal tage vare på et barn, der kræver ens omsorg og opmærksomhed. Derfor kan fødselsdepression hos en forælder også belaste partneren mere end ved almindelig depression, og der er en risiko for, at den ellers raske part også udvikler lidelsen. Desuden kan barnet og dets udvikling blive påvirket af svære fødselsdepressioner hos den eller de voksne. 

Det er derfor vigtigt for alle parter, at der kommer mere viden om, hvad lidelsen skyldes, og hvordan den eventuelt kan forebygges eller håndteres. De nye resultater er et positivt skridt i den retning og viser en vej for mødre i en særligt udsat situation. Forskerne bag studiet ser dog et fortsat behov for mere forskning på emnet, og mere fokus på tidlig opsporing, da tid er en væsentlig faktor for behandling. 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*