Lægemiddelindustriforeningen holdt i denne uge valgdebat om sundhed. Her fremlagde indutrien syv pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen, hvoraf forebyggelse var en af de bærende søjler. Det sker forud for regeringens lancering af et sundhedsudspil.
Sundhedsvæsenet har fyldt rigtig meget i den offentlige debat i de seneste par år. Hver gang bliver der talt om betydningen af et stærkt system, som kan tage hånd om os, når vi bliver syge. Hvad der måske ikke har fyldt så meget, er snakken om forebyggelse.
Men sådan var det ikke, da Lægemiddelindustrien onsdag afholdt valgdebat. Her havde man samlet kandidater til regions- og kommunalvalget i Region Hovedstaden og Københavns Borgerrepræsentation til en snak om fremtidens sundhed.
Debatten centrerede sig om syv pejlemærker for fremtidens sundhed. Her var kvalitet, lige adgang og nærhed i højsæde. Men også forebyggelse fik lov til at fylde.
– Et sundhedsvæsen af høj kvalitet skal også sikre, at borgerne har hurtig og lige adgang til forebyggelse og innovativ behandling, siger Lægemiddelindustriens koncernchef Ida Sofie Jensen.
Forebyggelse dækker jo som bevidst over indsatser, der skal sænke risikoen for, at vi bliver syge i første omgang – hvilket jo for mange nok er at foretrække. Og heldigvis er forebyggelse noget, man selv kan være med til at styre og påvirke. Man kan faktisk gå i gang allerede nu, mens de kloge hoveder sidder og forhandler.
To af de bærende elementer i forebyggelse er kost og motion. De fleste ved det jo egentlig godt. Alligevel har mange svært ved at udleve det. Omkring hver fjerde dansker lever ikke op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet, og ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2017, lever ni ud af ti danskere ikke op til den daglige anbefaling for frugt og grønt.
Så der er altså masser, man selv kan tage fat på i den henseende, hvis man vil fremme sin egen sundhed, og på den måde forebygge risikoen for en lang række sygdomme.
Grundlæggende kan man sige, at det handler om at skære ned på indtaget af sukkerholdige drikke, slik og chokolade, som vi er verdensmestre i at putte i kurven – og munden – og i stedet spise mere grønt, fuldkorn og fisk på menuen. Særligt sidstnævnte er interessant.
For danskerne er uhyrligt dårlige til at spise fisk, som er en vigtig kilde til omega-3 fedtsyrer. Faktisk viser en analyse fra Coop, at det kun er 31 procent af danskerne, der får fisk ugentligt, selvom anbefalingerne lyder på det dobbelte. Endnu mere bekymrende er det, at 27 procent højst får fisk en gang om måneden.
I gennemsnit viser tal, at hver dansker får 100 gram mindre fisk end anbefalet på ugentlig basis. En forklaring kan være vaner, en anden kan være usikkerhed om tilberedning og en tredje kan være pris eller smag.
Uanset forklaringen kommer vi ikke udenom, at fede fisk er en vigtig kilde til omega-3 fedtsyrer, som er rigtigt vigtige for sundheden – og forebyggelse. Blandt andet viser forskning en direkte sammenhæng mellem tilstrækkeligt indtag af omega-3 og risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Man har desuden konstateret, at omega-3 virker antiinflammatorisk, og på den måde indirekte sænker risikoen for sygdomme som kræft og diabetes.
Har man svært ved at få de to daglige portioner fisk på menuen, kan man dække kroppens behov med en god fiskeolie. Her er det vigtigt, at man går efter et kvalitetsprodukt, som indeholder den tilstrækkelige dosis af EPA og DHA.