Debatten om karaktergennemsnit i folkeskolen bør i højere grad inddrage elevernes madvaner. Det viser ny svensk forskning.
Svenske forskere har sammenlignet indtaget af folat og skolekarakterer hos 386 skoleelever i 15-års alderen. Undersøgelsen blev ledet af Torbjörn Nilsson, der er professor i biomedicin ved Örebro Universitet og overlæge ved universitetssygehuset i Örebro.
– Resultatet viser, at maden og måltidskulturen i skolen spiller en ligeså vigtig rolle som organisations- og driftsformer, der oftere er fremme i skoledebatterne, siger Torbjörn Nilsson.
Hjernen og de kognitive evner fortsætter med at udvikle sig i teenage-årene, men man har ikke tidligere undersøgt om indtaget af folat påvirker indlæringsevnerne hos unge.
Forskerne kan dog endnu ikke redegøre for, hvilke evner der påvirkes mest af folat.
– Der er mange faktorer, der har en indvirkning på resultaterne i skolen, såsom hukommelse, opmærksomhed og sprogkundskaber. Men det kræver en helt anden slags studier, hvis vi skal definere præcis hvilke mekanismer, der er i spil, siger Anita Hurtig-Wennlöf, der er forsker i biomedicin ved Örebro Universitet.
Folat findes primært i grøntsager, frugt, bær, juice, fuldkornsbrød, lever og bønner. Men også andre fødevarer indeholder folat i mindre mængder.
– De unge i undersøgelsen, der spiste mange grøntsager og frugt, havde et højere indtag af folater. Men den primære kilde til folat blandt de unge var faktisk forskellige mejeriprodukter, ganske enkelt fordi de unge spiser og drikker så meget af disse produkter, siger Agneta Yngve, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Ifølge forskerne viser undersøgelsen, at hvor vigtigt det er med god skolemad og gode madvaner i hjemmet, når de unge skal have en god start på livet. Deres håb er, at folats betydning skal tydeliggøres i de råd og anbefalinger om kost, der gives til forældre og skole.
Kilde: forskning.se