Følelserne i tænderne

Kan man aflæse problemer i livet i sine problemer med tænderne? Det mener tandlæge Dorte Bredgaard.

Fornylig stødte jeg på en bog skrevet af tandlæge Dorte Bredgaard. Bogen hedder ”Kan man bide fra sig uden tænder?”

Dorte Bredgaard er oprindelig uddannet, og arbejdede i mange år som helt almindelig tandlæge – dog med interesse for det alternative og især for mennesker, så hun talte meget med sine patienter.

Dortes egne tænder havde altid været sunde og hele, men midt i 90érne fik hun pludselig caries, altså huller i tænderne. Det undrede hun sig over, for tandbørstningen og sukkerindtaget var det samme som altid. Det undrede hende meget – og den eneste ændring, hun kunne finde, var sin skilsmisse et par måneder forinden.

Dorte Bredgaard begyndte derfor at spørge ind til patienternes liv, trivsel, problemer osv. med intuition som følgesvend. Og der tegnede sig et billede af, hvilke tænder, der står for hvilke livssituationer.

 

Kroppen råber gennem tænderne

I foråret 2010 var Dorte Bredgaard ude for en ulykke, hvor hun fik revet venstre tommelfinger af – og dermed var hendes karriere som tandlæge forbi. Men i stedet for at sætte sig ned og begræde situationen, så Dorte dette som en mulighed for at kunne fordybe sig mere i den fornemmelse, hun havde haft gennem flere år: sammenhæng mellem tænder og følelser.

Det kalder Dorte i dag for tandlæsning.

– Jeg tror på at kroppen råber ad os, skriver Dorte.

– Måske starter det lidt i det små, men afhængigt af alvoren taler den højere og højere: Om det udtrykker sig som sygdom eller resulterer i en skade, kommer efter min mening ud på et.

 

Tændernes skavanker

Dorte Bredgaard har kortlagt tænderne og skavankernes betydning i sin bog. Noget af det virker logisk nok, f.eks. vores hjørnetænder, der er spidse som rovdyrets. Men er dine hjørnetænder ikke spidse betyder det, at du ikke bruger din vilje tilstrækkeligt, at du bøjer af og giver op for tit.

Problemer med, at madrester sætter sig i bestemtes tænders mellemrum, er iflg. Dorte Bredgaard også kroppens sprog. Man kunne jo godt formode, at mellemrummet bare levner plads til det, så hvordan skulle det så kunne stoppe, når man får arbejdet med de følelsesmæssige problemer, der hører til netop disse tænder? Men man kan modsat sagtens have et mellemrum, uden at der sætter sig madrester fast der.

Alvorlige frustrationer kan fører til caries. Caries er et stærkt signal om, vi ikke tør sige fra/sige vores mening, at vi har opdraget os væk fra den trodsige to-årige, vi har inden i.

Hvor vi angribes af caries siger noget om, hvilke konflikter der ligger bag. Se nedenstående guide.

Parodontose (som er en betændelsestilstand, der rammer og nedbryder knoglen omkring tanden) er en lidelse mange af os lider af, og som koster den enkelte patient masser af tandlægebesøg. Men hvorfor kan den den nogen gange nøjes med at ramme blot en enkelt tand?

Dorte har fundet frem til at parodontose kommer af at være for flink og ikke kunne sige fra, følelsen af at samfundet/omstændighederne kører os rundt i manegen og har magten over os.

Det vil så sige, at lidelsen forsvinder, når personen ændrer adfærd.

– Dan er en typisk parodontosepatient. Han er 40 år og mellemleder i en større virksomhed. Han kom hos mig, fordi han havde knækket en tand og havde tandpine. (….) Han havde parodontose i ti tænder, både overmund og undermund. Da han besøgte mig, havde han ikke haft en fridag i 14 dage. Virksomheden skulle jo løbe rundt, og de andre var bedre til at sige nej til at arbejde over, og så måtte han selv gøre det.

 

Tandbørstning ikke samme betydning

Du har sikkert lært fra barnsben, at man skal børste tænder grundigt flere gange om dagen. Og mange af os kunne på ingen måde drømme om at forlade vores hjem om morgenen eller gå i seng om aftenen uden.

Men Dorte mener, det ingen betydning har, om man børster tænder eller ej! De fleste af os synes, det er dejligt og forfriskende at børste tænder, men for tandsundheden eller om vi får huller i tænderne eller ej, er der ingen gyldig grund. Dorte har haft patienter, der ikke har børstet tænder i årevis, og som hverken har belægninger eller huller. Det lyder utroligt. Men Dortes teori er, at på samme måde som med hårvask, så kan tænder og hår vænne sig til at blive børstet eller vasket dagligt – men også afvænnes. Du kan sætte hyppigheden ned gradvist, og håret fedter mindre efterhånden. Kroppen kan altså rense sig selv, hvis vi ikke hjælper med det.

Tænder, der knækker, er udtryk for stor aggressiv frustration. Det forekommer hele året, men især i juletiden. Det får flæskesværen tit skylden for at være årsag til, men den tror Dorte ikke på.

Folk spiser flæskesteg året rundt, og man kan kun knække en tand, der har været udsat for stort pres (hårdt sammenbid) gennem tid.

Netop i juletiden bider vi mange ting i os, fordi der ligger så mange regler, traditioner og forventninger på vores skuldre, som vi bider i os – og går det igennem.

Når tandkødet bløder eller er betændt, trænger vi til at træde i karakter.

– Jeg husker en kvindelig patient. Hendes tandkød blødte ret meget, til trods for at hun var flittig med at holde rent, bruge tandtråd og komme til tandlægen. Hun var en meget forsigtig pige, som ikke gjorde meget væsen af sig. Kunne hun lære at manifesterer sig, ville hendes tandkød holde op med at bløde helt af sig selv, fortæller Dorte.

 

Kortlægning af tænderne

Ved at være klar over hvilke tænder, der står for hvilke områder, ser vi, hvilke ændringer vi skal foretage i vores liv.

Når vi skal se på, hvad de enkelte tænder vil fortælle, nummererer vi dem fra en side til den anden på denne måde:

8  7  6  5  4  3  2  1  1  2  3  4  5  6  7 8

1´erne er fortænderne og nummeringen gælder både i over og undermund. Når der står venstre eller højre, er det set fra personen selv:

1: Egoet, ”jeg er”. 

Står bl.a. for vores formidlingsevne og ønske, vil man ses, høres. Står også for vores opfattelse af os selv.

2: Ambitionerne, ”jeg kan”.

Vi kan have store eller små ambitioner, fremtrædende eller anonyme.

3: Viljestyrken, aggressioner, ”jeg vil”

Har man en stærk vilje, er hjørnetænderne spidse. Er de slidt voldsomt, er det sværere for os at sætte vores vilje igennem.

4: forældre/omsorg

Repræsenterer de følelser og holdninger vi har til at være forældre, og at give omsorg til andre.

5: Kærlighed, selvværd og selvrespekt

Jo lavere værdifølelse, jo flere problemer med 5´erne, har vi. Er vi i et dårligt parforhold vil det også kunne vise sig her.

6: Arbejde, nytteværdi

Er der problemer med 6´erne, er det ofte, fordi vi oplever problemer med vores arbejde, opgaver, kolleger, chefer, vilkår på jobbet.

7: Overmagten

Repræsenterer autoriteter, men også forældre, nære venner, partnere.

8: Fremtiden

Visdomstænderne står for fremtiden. Har vi problemer med dem hænger det ofte sammen med bekymringer for fremtiden.

Læs selv Dorte Bredgaards bog og bliv klogere. Det er en yderst spændende indfaldsvinkel, og bogen er fuld af gode eksempler både i skrift og billeder. Den kan bl.a. købes på www.m-brace.dk

Eller læs om tandlæsning www.tandlæsning.dk

5 kommentarer

  • Marina siger:

    Vad händer om man har dragit ut några av dessa tänder?

  • Tine Russel siger:

    Meget interessant. 🙂

  • Pernille Mikkelsen siger:

    Det er dog det værste vrøvl, jeg nogensinde har læst!

  • Mellannie siger:

    Hendes børger er så spændene.
    Det giver fuldstændig mening for mig.
    Jeg fik svaret på hvorfor jeg havde mange huller i tænderne som barn. Hvorfor jeg altid kæmper med tandsten og hvorfor jeg en årrække havde voldsomme problemer med mit kæbeled.

  • Kirsten siger:

    Hej .
    Jeg fik hevet de inderste kindtænder ud som barn, p.g.af rodbetændelse, og har ikke fået visdomstænder. Bliver snart 60 år. Hvilken betydning har det. Jeg har det svært med relationer, og bliver nemt såret.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *