For lidt hjælp til medicinafhængige

Lægerne ordinerer medicinen, men hvis der opstår afhængighed, er patienten tit ladt alene med sit problem. Det er et særlig udtalt problem ved angstdæmpende medicin.

Omkring 15.000 danskere tager dagligt for stor mængder af de angstdæmpende benzodiazepiner, der også ordineres som sovepiller samt mod bl.a. epilepsi-anfald og feberkramper. Det kan resultere i en afhængighed, der er ligeså svær at håndtere som alkoholisme og narkomani. Alligevel tilbydes patienten ikke en hjælp, der måler sig med den, der tilbydes narkomaner og alkoholikere. Det skriver dagbladet Ekstra Bladet.

Sidste år fik omkring 347.000 danskere ordineret benzodiazepiner mindst én gang, og omkring 45.000 er i daglig behandling med præparaterne. Det beror på et skøn, når Statens Serum Institut vurderer, at omkring en tredjedel, 15.000, tager store mængder af medicinen dagligt.

45.000 tager benzodiazepiner permanent

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man højst tager benzodiazepiner i to til fire uger, men mere end 45.000 tager dem altså mere eller mindre permanent.

Formanden for de privatpraktiserende lægers organisation (PLO), Bruno Melgaard Jensen, efterlyser nogle flere redskaber til at få patienter ud af et eventuelt misbrug. Som det er i dag kan der eventuelt henvises til hjælp fra kommunen eller en psykolog, men en nedtrapning af den afhængighedsskabende medicin svarer lidt til at bede en alkoholiker om at drikke lidt mindre uge for uge. Det har sjældent den helt store effekt.

– Vi har det udgangspunkt i almen praksis, at vi kigger på den enkelte patient. Jeg synes, at det ville være fornuftigt at have nogle klinikker, hvor man kunne henvise folk til at få hjælp, siger Bruno Melgaard Jensen til Ekstra Bladet.

Angstdæmpende medicin kan føre til alkoholisme

Ifølge misbrugsekspert Henrik Rindom er det et stort problem, og han efterlyser også flere muligheder for de privatpraktiserende læger.

– Der bliver ikke gjort noget i dag. De praktiserende læger har ikke ressourcer til det. Det er helt håbløst på det område. Det gælder generelt i sundhedssystemet. Vi interesserer også ikke i afrusning, selvom vi gør et hav af patienter afhængige, siger Henrik Rindom til Ekstra Bladet.

Det kan have store konsekvenser at være afhængig af angstdæmpende medicin. Hvis behandlingen ophører, kan det blandt andet medføre angstanfald, rysteture, mistet appetit, kvalme og en voldsom træthed. Derfor er der en stor risiko for, at pillerne erstattes af alkohol, hvis ikke afrusningen gennemføres med professionel hjælp.

Kilde: eb.dk