For mange kosttilskud mod akne?

Jeg er begyndt at tage kosttilskud for at hjælpe på min akne-ramte hud.

Jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt jeg tager for meget kosttilskud, og om jeg tager det rigtigt. Lige nu tager jeg:

Morgen: To symbioflor-mælkesyretabletter, en zinktablet, en ingefær/gurkemeje, en spisekisel og en gotu kola.

Frokost: En ingefær/gurkemeje, en spisekisel.

Aften: To symbioflor, en zink, en spisekisel, en gotu kola, en ingefær/gurkemeje.

Nat: En grapenol.

Tak for svar!

Den håbefulde

 


 

Mange tak for spørgsmålet, som mange kan relatere til. Der kan være en del årsager til akne, og ved du, om det evt. er hormonelt, eller er der nogle fødevarer, du evt. ikke tåler?

Det er altid interessant, om man kan finde årsagerne, så man på samme tid kan fjerne evt. triggere. En af de største triggere til bumser er stadig mælk i store mængder.

Det ser rigtig godt ud med de kosttilskud, du tager. Hvis du ikke allerede tager dem, vil det være rigtig godt at tage en multivitamin morgen og aften, hvor der også er A- og B-vitamener og andre vigtige mineraler til huden.

Derudover er det vigtigt at få smurt huden indefra også med gode olier, for en tør overflade vil blive ved med at være sart og let at irritere, hvilket kan give mere akne. Ikke mindst omega 3-fedtsyrer, som bl.a. hjælper til at transportere hormonerne rundt i kroppen.

Rigtig godt med mælkesyrebakterier, da det er vigtigt at få balance i tarmene, for at huden trives.

Klogt og interessant med Gotu Kola. En spændende plante, der beroliger huden, men også nervesystem og hjerne og ad den vej beroliger systemet inkl. huden. zink og kisel (silicium) er også vigtige for huden, og ingefær og gurkemeje er godt mod betændelse.

Mange har glæder af Natur-Drogeriets Hudpleje, der består af urter, der både er udrensende, betændelseshæmmende og hudnærende. En-tre kapsler til hvert hovedmåltid.

Du ved det sikkert, men ville lige tilføje lidt om plejen udefra: Det er vigtigt at få peelet overfladen på en måde, som ikke spreder betændelse fra akne. Derfor er enzym-peelinger gode hjemme og ellers hos en kosmetolog, der må gå dybere. Så kan den helende hudpleje derefter sættes ind sammen med kosten og kosttilskuddene.

Håber du derefter har nogle gode og rene hudplejeprodukter, der kan være med til at genetablere fugt og balance i huden.

Bedste hilsner

Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent

2 kommentarer

  • Henning Rolapp siger:

    Vedr. zink så har jeg fået den erfaring, at hvis mine sår klør og jeg tenderer at rive dem af, så skal jeg have noget mere zink. Det styrer jeg mine zinktilskud efter.

    Avocado er en meget sund frugt med en masse gode fedtstoffer. Det kunne godt være at det kunne tilfører noget godt til en tør hud med akne. Spis et antal dagligt.

  • Henning Rolapp siger:

    Jeg skal ikke gøre mig klog på acne, men zink kan og måske skal tages i langt større doser end man forestiller sig. Også i svineavlen bruges højdoser af zink.
    Det er også vigtigt, at man tager diverse ledsagestoffer, som kroppen bruger til at optage sådanne tilskud. Med hensyn til zink har jeg opdaget at bagegær tilsyneladende hjælper på optagelsen. Måske B vitaminer, – hvad ved jeg.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *