For meget D-vitamin?

Både min mand og jeg har et alt for højt D-vitamintal over 175, og vores læge er bekymret.

Vi har fjernet D-vitamin fra vores kosttilskud – det findes jo i rigtig meget. Men det har ikke hjulpet.

Vi spiser sundt og motionerer. Vi har spurgt mange steder, men der bliver kun talt om for lidt D-vitamin.

Kan I hjælpe?

Venlig hilsen Birgit

 


 

D-vitamin på 175 er bestemt for højt. Samtidig er det stadig i det niveau, hvor det ikke nødvendigvis er skadeligt endnu.

Det vigtigste i denne henseende er, om det høje D-vitaminniveau har foranlediget forhøjede niveauer af særligt calcium i blodet. Her vil man typisk få symptomer som kvalme, opkast, maveproblemer, træthed, svimmelhed og depression.

Din læge har formentlig målt bl.a. calcium i blodet og igangsat behandling, hvis der var et udfald.

I er i gang med det vigtigste, nemlig at stoppe tilskuddene med D-vitamin. Fordi D-vitamin er et fedtopløseligt hormon, er der depoter i fedtvævene. Derfor kan det tage lang tid, før blodværdien falder. Det skal dog nok komme.

Mvh Maria Langbak

Naturlægen.com

1 kommentar

  • Henning Rolapp siger:

    Jeg tror at de fleste er i mangel af D vitamin i alt fald om vinteren, så det må være noget meget specifikt for Birgit og hendes mand.

    Der er også den vigtige sammenhæng,, at hvis kroppen mangler D-vitamin, så har den også svært ved at optage og omsætte magnesium. Og omvendt.

    Se på din hud, den er lys i alt fald om vinteren, og det fortæller, at kroppen ikke har fået for meget lys. Og lys i denne sammenhæng betyder også for lidt D-vitamin.

    Men det man kan sige er, at der er altid nogen der nedgør behovet for D-vitamin, simpelthen fordi det er så centralt for vores immun-system. Og sygdom er jo penge.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *