Sind

For meget medicin – for lidt tale!

25. september 2009

Det er ikke længere kun i folkemunde, der tales om, at mange psykisk syge primært bliver tilbudt medicin, når de behandles for deres lidelser. En undersøgelse viser, at hver anden psykiater synes, der udskrives for meget medicin i psykiatrien, mens kun fire pct. mener, der udskrives for lidt.

Ubesatte stillinger og mangel på ressourcer i psykiatrien har konsekvenser. 74,1 pct. af adspurgte psykiatere svarer, at de mener, at alvorligt psykisk syge patienter i psykiatrien er indlagt for kort tid. En psykiater svarer, at vedkommende har svært ved at få indlagt selv de allermest deprimerede patienter.

Undersøgelsen Arbejdsmiljø & Behandlingsformer i den Danske Psykiatri, som NORDJYSKE Medier har lavet sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab, dokumenterer en række kritiske forhold i psykiatrien.

Svarpersonerne mener også selv, at de manglende ressourcer i psykiatrien er en af de primære grunde til, at så mange psykisk syge bliver behandlet med medicin. Af de 148, der har deltaget i undersøgelsen, svarer 51 pct., at de mener, der bliver udskrevet for meget medicin i psykiatrien.

I mangel af bedre

Psykiater Hanne Stubbe Teglbjærg, Center for psykiatrisk forskning på Århus Universitetshospital, Risskov, er ikke overrasket over tallene.

– Situationen er ikke optimal. Medicin er ofte nødvendig i akutte situationer. Men det kræver en del ressourcer at indstille medicinen rigtigt og få folk ud af medicinen igen. Og de ressourcer er ikke altid til stede, siger hun.

Et af problemerne kan også være, at lægerne ved, at der er så få hospitalspladser, for det tilfælde, at patienten får det dårligt igen, mens medicinen bliver reguleret.

Hanne Stubbe Teglbjærg mener, at alle psykiatere er bevidste om deres brug af medicin og opmærksomme på, hvordan det virker og hvilke bivirkninger, det giver. Men hun påpeger, at forskellen kan være, hvilke bivirkninger de fokuserer på. Om det er vægt, træthed eller andet.

UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen Arbejdsmiljø & Behandlingsformer i den Danske Psykiatri er bestilt af Nordjyske Medier og Dansk Psykiatris Selskab efteråret 2007. – 148 ansatte i psykiatrien har svaret. – Af svarpersonerne er 87 kvinder (58,6 pct.). Uddrag af svarene: 61 pct.: Medicinsk behandling er meget væsentlig i den psykiatriske behandling 39 pct.: Samtaler er en meget væsentlig del af behandlingen 74,1 Pct.: De alvorligt syge er indlagt for kort tid 25,2 pct.: Der er generelt for lidt tid til konsultationer. 42,1 pct. har ansvaret for 11-50 patienter 29,8 pct.: Det generelle tidsmæssige pres i dagligdagen er meget stort Kilde: www.dpsnet.dk

For få knapper

– Jeg tror, mange læger og psykiatere bruger forholdsvis mere medicin i forhold til psykoterapi, fordi det er hurtigere. Psykoterapien er meget tidskrævende, så hvis de bruger tid på psykoterapi til den ene patient, bliver ventelisterne for de andre patienter bare længere. Ofte er der ikke adgang til at henvise patienter til den psykoterapi, som ville være den bedste for patienten, fordi der kun er meget få tilbud i offentligt regi til eksempelvis behandling af angst og lettere depression. Vi har simpelthen for få knapper, vi kan trykke på for at tilbyde noget andet end medicin, fortsætter hun.

Selv om psykoterapi vil være den bedste løsning for nogle af patienterne, mener hun ikke, at det vil være løsningen for alle. Alt efter hvilken social baggrund patienten har, vil hun lige så gerne kunne henvise personen til et forsorgshjem eller en familieafdeling på kommunen, der kunne hjælpe patienten med at tage hånd om deres sociale situation generelt, hvis den er gal flere steder.

Hun har også en anden forklaring på aktiviteten omkring pilleglassene. Tilmed en positiv forklaring.

– Hvis der er et øget forbrug, kan det måske også forklares med, at vi nu har fået bedre præparater, så flere kan blive hjulpet, siger hun.

Medicinalindustrien underviser

Når medicin spiller så stor en rolle i behandlingen, kan det også hænge sammen med, at medicinalindustrien står for godt halvdelen af de kurser, psykiaterne kan tage som efteruddannelse.

Selv om Hanne Stubbe Teglbjærg erkender, at der er for lidt efteruddannelse i andet regi, mener hun, at kurserne, som udbydes af medicinalindustrien, generelt er gode.

– Markedsføringsdelen udgør en meget afgrænset del af undervisningen, og selv om kurserne også handler om brugen af medicin, kan lokkemaden være en stor kanon fra USA, og hans foredrag vil vi jo gerne høre. Når der er så lidt efteruddannelse i andet regi, har vi ikke så mange andre valg. Dansk Psykiatrisk Selskab holder også nogle vældig gode kurser ind imellem, men de har ikke så mange ressourcer til det som medicinalindustrien, siger hun.

Hun mener, at en stor del af forklaringen på en presset sektor skyldes, at psykiatrien bliver betragtet som 2. rangs.

– De psykiatriske patienter underprioriteres i forhold til det resterende sundhedssystem. Selv når de fejler noget fysisk, har de en større dødelighed end ikke-psykisk syge patienter. I det somatiske system ville man aldrig sige, at vi ikke har råd til en behandling, vi ved, der hjælper, siger hun.

Retningslinjer

Hovedstadsregionen og Psykiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital har lavet retningslinjer, ligesom Sundhedsstyrelsen har fået retningslinjer, vedrørende brug af antipsykotisk medicinsk behandling indenfor psykiatrien.

Positive tegn

Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab (et lægeligt, videnskabeligt selskab, hvis hovedopgave er at fremme dansk psykiatri) Anders Fink-Jensen er enig med hende i, at de ansatte er pressede. Men han mener ikke, at det primære problem er mangel på penge, men snarere lægemangel indenfor området. – Jeg erkender, at psykiatrien er presset, og at sengene på de psykiatriske afdelinger som regel er fyldt. Men mange steder i landet er der stillinger, som mangler at blive besat. Vores store udfordring er også at rekruttere personale til psykiatrien og fortælle, at der er mulighed for faglig udvikling, og det slås vi med hele tiden. Vi mangler at forklare, at vi kan hjælpe patienterne til at blive raske igen. Dét at være psykisk syg er nødvendigvis ikke så håbløst, som mange tror, siger han.

Dog trøster Anders Fink-Jensen sig med, at mange af de yngre læger, ændrer syn på psykiatrien, når de har prøvet at arbejde der.

Han påpeger, at det, at psykiaterne behandler med medicin, ikke udelukker andre behandlingsformer samtidig, og at det de senere år er blevet mere og mere udbredt med retningslinjer for brug af medicin.

Han erkender, at det er problematisk, at så stor en del af psykiaternes efteruddannelse arrangeres af medicinalindustrien, selv om han mener, at undervisningen langt hen ad vejen er sober. Han opfordrer regionerne til at bruge flere penge på videreuddannelse.

Selv om rapporten påpeger mange problemer i psykiatrien, ser Anders Fink-Jensen også mange positive tendenser i den.

– Det positive er jo også, at omkring 85 pct. af dem, der har deltaget i undersøgelsen, mener, at det psykiske arbejdsmiljø er godt eller middel, og jeg tror, at uanset hvilke læger, du spurgte, ville de svare, at de har for meget at lave. Jeg læser ikke tallene som, at de pumper medicin i patienterne, men at de gerne vil have mere tid til at regulere forbruget. Og at de er opmærksomme på det, fortsætter han. Anders Fink-Jensen er i øvrigt tiltrådt som formand for Dansk Psykiatrisk Selskab marts 2008.

Forrige artikelSå godt som hjemmelavet…

Næste artikelOm overlevelse, opdragelse og omega 3-olier…