Forårstræt? Problemer med at fokusere, orke noget, koncentrere dig, se lyst på tilværelsen? Hvis du mangler B-vitaminer, er det nærmest ensbetydende med energikrise. Krisen kan give sig udtryk mange steder – i nervesystemet som depression, forvirring og uro. I musklerne som stivhed, træthed og ømhed. I fordøjelsen som forstoppelse og dårlig fødevareoptagelse, og som svigtende immunforsvar, hormonel ubalance og søvnløshed.
B-vitaminerne er et stort kompleks af forskellige næringsstoffer, der spiller sammen – de indgår i en synergi – om rigtig mange opgaver i kroppen. De er selvfølgelig afhængige af andre næringsstoffer til mange af disse opgaver, men modsat optager vi ikke de andre næringsstoffer, hvis vi ikke får vores B-vitaminer.
Det smarte ved B-vitaminer er desuden, at det er et vandopløseligt vitamin, og at vi simpelthen udskiller overskuddet gennem vores urin, hvis vi får flere, end vi skal bruge. Hvis du har prøvet at tage tilskud af B-vitaminer, har du nok også oplevet, at urinen kan blive stærkt gult efter indtag. Det er simpelthen overskuddet, der skilles ud, og som sikrer, at du ikke har for mange B-vitaminer i kroppen.
Netop fordi B-vitaminerne fungerer i synergi med hverandre, er det vigtigt at få dem alle, hvis vi tager tilskud af et enkelt B-vitamin. Der findes flere B-vitamin-komplekser på markedet – et godt eksempel er Komplet B fra Biorto, der udover B-vitaminer også indeholder magnesium og C-vitamin, der spiller en rolle i samspillet, når det kommer til energistofskiftet.
Vi ved faktisk en del om, hvad B-vitaminerne kan i dag, så det følgende er bare et lille rids:
B1 – hvis navn er Thiamin. Har betydning for psykisk balance, fordøjelsen og ved fatal mangel udløses sygdommen beri-beri, der fører til hjertesvigt. Den er også en af energibomberne blandt B’erne.
B2 – kaldes også Riboflavin. Har betydning for immunforsvar, og fører til sår og infektioner ved mangel. Det er den, der farver urinen stærkt gul.
B3 – andet navn er Niacin. Har betydning for psyken og fordøjelsen især. Alvorlig mangel kan give sygdommen pellagra, der karakteriseres ved diarré, hudbetændelse og sindssyge.
B5 – går under navnet Pantothen. Udmattelse, søvnløshed, svage muskler m.m. kan være tegn på mangel. Endnu en af energibomberne fra B-rækken.
B6 – hvis navn er Pyridoxin. P-piller kan give mangel på vitaminet, der påvirker blodsukker, energi og psyken. Også en af B’ernes energibomber.
B7/B8 – kaldes Biotin. Findes i forskellige former og har betydning for vores hud og immunforsvar.
B9 – bedre kendt som Folinsyre. Især gravide kender dette vitamin, da det er vigtigt for fostrets udvikling de første måneder. Mangel går ud over hukommelse og fordøjelse.
B12 – Kobalamin. Er de senere år blevet kendt for, at mangel kan give falske demenssymptomer. Men B12 er også en af energibomberne, der påvirker vores energistofskifte
Ligesom mange tager folinsyre op mod og i de første måneder af graviditeten, kan du altså plukke de B-vitaminer ud, som du har ekstra behov for, så længe du supplerer med de andre i f.eks. et kompleks.
B-vitaminer er ikke svære at finde i vores kost – grønne grøntsager, fuldkorn, nødder, mælk, æg og kød indeholder de forskellige B-vitaminer. Hvis du er vegetar eller veganer, er det vigtigt at være opmærksom på at få især B12-vitamin nok, da det primært findes i animalske fødevarer.
__________
Et andet grundlæggende område at sætte ind, hvis du ikke føler, at din kost gavner dit velvære, er tarmfloraen. Den skal være i balance med de rette bakterier, så du kan udnytte og optage næringen fra din kost. I tarmene sidder også mindst 70 pct. af immunforsvaret, så hvis du døjer med tilbagevendende infektioner m.m, kan det også være tegn på, at tarmfloraen er i ubalance. Din tarmflora påvirkes i høj grad af, hvad du spiser og drikker, om du er stresset eller f.eks. tager medicin. Især antibiotika, som slår de fleste bakterier ned – også de gode.
Mælkesyrebakterier fungerer som probiotika, altså levende bakterier, der hjælper med at nedbryde din kost og holder de dårlige bakterier og svampe nede i antal i tarmen. Lactiplus indeholder 5 milliarder mælkesyrebakterier fordelt på seks udvalgte stammer, der holder til i forskellige dele af dit tarmsystem. Undersøgelser viser, at bakterierne i Lactiplus kan overleve mavesyren og nå helt ned i tarmsystemet, da der er målt levende bakterier i afføringen efter indtagelse af tilskuddet.
Når din tarmfloras balance er genoprettet, kan du holde den ved lige – det gør du med fiberrig kost og nogle af de forskellige præbiotikaer, f.eks. Valleforce, der er lavet på valle.
__________
Som nævnt er det altid vigtigt at supplere med et helt kompleks af alle B-vitaminer, hvis du tager tilskud af specifikke B-vitaminer.
Du kan også bare vælge at tage et kompleks som ekstra tilskud i perioder.
Komplet B fra Biorto er et godt bud på en samling B-vitaminer i vegetabilsk (og vegansk) udgave, da kapslerne gør det muligt at fremstille et produkt uden fyld som hjælpe- og tilsætningsstoffer i modsætning til tabletter.
Forrige artikelBrug og brug igen: Inden vi drukner i plastik
Næste artikelRødbede-spread med peberrod