Forældre køber alkohol til de unge

Forbud mod salg af alkohol til unge har ændret unges købevaner, men ikke deres forbrug.

Forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år – virker det? Den 1. juli 2004 blev aldersgrænsen for salg af alkohol i detailhandelen hævet fra 15 til 16 år med den begrundelse, at børn/unge under 16 år ikke bør drikke alkohol.

Nu viser en evaluering af lovændringen, at den nye aldersgrænse tilsyneladende har nedbragt 15-åriges køb af alkohol. Men undersøgelsen viser også, at de unge ikke drikker mindre af den grund. Unge anskaffer sig nemlig ofte alkohol på andre måder end ved at købe det selv.

Fra 2004 til 2005 er der sket en stigning i andelen af 13-16-årige, der har drukket alkohol, de har fået af deres forældre. Evalueringen af den nye aldersgrænse er foretaget af Center for Alkoholforskning ved Statens Institut for Folkesundhed. Evalueringen er baseret på to spørgeskemaundersøgelser, som blev gennemført henholdsvis før og knap et år efter aldersgrænsen trådte i kraft. Begge gange blev 8.000 tilfældigt udvalgte 13-16-årige spurgt om deres køb og forbrug af alkohol.

I 2004 oplyste cirka 40 % af de 15-årige, at de havde købt alkohol i en butik mod cirka 25 % i 2005. Men der er ikke er sket et tilsvarende fald i forbruget. Både i 2004 og i 2005 oplyste mere end 60 % af de 15-årige, at de havde drukket alkohol inden for de seneste 30 dage.

De unge får alkoholBlandt de adspurgte 13-16-årige var det mere normalt at få alkohol fra andre end at købe det selv. I 2005 oplyser 24 % af de 15-årige drenge og 32 % af de 15-årige piger, at de inden for den seneste måned har fået alkohol af deres forældre, hvilket for begge køns vedkommende er cirka fem procentpoint flere end i 2004.

Dermed har nogle forældre tilsyneladende kompenseret for aldersgrænsens virkning ved at give alkohol til deres børn. Resultatet af evalueringen indikerer, at et forbud mod salg af alkohol i detailhandlen ikke kan stå alene, hvis det høje alkoholforbrug blandt danske unge skal nedbringes. Aldersgrænsen må således kombineres med forebyggelsestiltag, der søger at påvirke andre faktorer – fx ved at fokusere på forældre og andre voksnes indflydelse på unges drikkemønstre.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed