Det kræver oftere hjælp at have teenagere i dag – i hvert fald søger forældrene i stigende grad professionelle med deres problemer.
Sure miner, smækken med dørene, trist ligegyldighed. Når forældre prøver at komme i kontakt med deres teenagere, oplever mange enten en lukket dør eller en eksplosion af følelser overfor grænsesætning.
Oplevelserne påvirker forældrene i en sådan grad, at de føler sig nødsaget til at søge professionel hjælp for at kunne tackle problemerne med deres teenagere. Især coaching- og rådgivningsfirmaer, som Kristeligt Dagblad har talt med, mærker efterspørgslen fra forældrene.
En af de familieterapeuter, der har mærket efterspørgslen, er Pia Beck Rydahl, fra virksomheden Hverdagens Helte. Faktisk henvender så mange forældre til teenagere sig, at hun nu har ventelister. Hun mener, at en af årsagerne er de perfektionistiske idealer, som vores samfund for tiden skaber grobund for.
– Der er ingen tvivl om, at dagens forældre har mange udfordringer og mærker et stærkt ydre og indre pres på, hvordan de skal være, siger Pia Beck Rydahl.
Teenagere er altså ikke nødvendigvis blevet ’værre’, men forældrene vil gerne løse opgaven bedre.
Denne holdning bakker Per Schultz Jørgensen, professor og børne- og familieforsker, op om. Han mener, at forældrene i dag er utrættelige i deres bekymring og omsorg for børn og teenagere.
Også han vurderer, at der er vækst i antallet af familier, der søger professionel hjælp.
– Det er forældre, der vil give børnene alt. De servicerer og støtter, men samtidig tør de ikke slippe dem. De skal nu også selv have hjælp til at forstå, hvorfor deres teenagere ind i mellem er ensomme, triste og så videre, siger Per Schultz Jørgensen.
Han mener også, at de såkaldte helikopterforældre og nervøse forældre i højere grad søger hjælp.
Adjunkt og ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Eva Silberschmidt Viala forsker i forældreskab og moderne familieliv. Og hun vurderer at stigningen i forældre, der søger hjælp, ikke kun skyldes usikkerhed. Det er en trend i tiden at ville optimere sin indsats – også i opdragerrollen.
– Forældre i dag er enormt opmærksomme på at ville være gode forældre. Man går op i sit forældreskab på en helt anden måde end tidligere. At være forældre er ikke bare noget, man er eller gør, man er konstant optaget af at udvikle sig til at blive en bedre forælder, siger hun.
Forældre vil gerne blive bedre til at kommunikere med deres teenagere – og de søger hjælp til at forstå og aflæse deres børns signaler og grænser. Men den større indsigt resulterer også i et større på forældrene i forhold til at klare opgaven bedst muligt.
Judy Grejsen har været rådgiver på Forældrelinien siden 2007 – en anonym og gratis rådgivning –, og hun oplever den usikkerhed, presset giver. Forældrene er især usikre på, hvordan tristheden hos teenagere skal takles, så de får lyst til at passe skolen, et job eller deres fritidsaktiviteter.
Men mens forældrene gerne vil respektere teenageres grænser, oplever Judy Grejsen, at mange forældre selv har svært ved at sætte grænser for deres teenagere.
Kilde: Kristeligt Dagblad
(Oprettet den 26. januar 2011)