Stress er ikke en privat sag. Det smitter. Både fædre, mødre og vordende mødre bør skrue ned for tempoet.
Det er to nye undersøgelser fra Sverige, Norge og Tyskland, der afslører, at børn i såvel fosterstadiet som førskolealderen er meget modtagelig for forældrenes stress.
Den norsk/tyske undersøgelse har fokuseret på stresspåvirkninger af det ufødte barn. Resultatet viser, at mødre, der lever med et meget højt stressniveau, påvirker deres ufødte barns gener og gør dem mere påvirkelige overfor stress.
– Det er klart, at de ni måneder i livmoderen er ekstremt vigtige for et barns sundhed senere i livet, siger Anne Cathrine Staff, der er professor ved universitetet i Oslo.
I Tyskland har man i et studie fulgt 25 kvinder og deres børn, der i dag er mellem ti og nitten år gamle. De 25 kvinder var under graviditeten udsat for ekstreme stresspåvirkninger, da de levede under en konstant voldstrussel fra deres ægtefælle eller partner.
Det viser sig, at børnene har fået ændret et gen, der hedder glukokortikoidreceptoren. Det er dette gen, der regulerer kroppens hormonrespons ved stresspåvirkninger. Genet havde fået hægtet et lille molekyle på sig, der både kunne aktivere et inaktivt gen og deaktivere et aktivt gen. Denne ændring lod til at have en indflydelse på teenagerne, der var mere følsomme overfor stress. De reagerede hurtigere end normalt – både mentalt og hormonelt – på stresspåvirkninger. De tyske forskere kom også frem til, at teenagerne var mere impulsive og havde sværere ved at håndtere følelser end deres jævnaldrende.
De tyske forskere understreger, at studiet er meget lille, og at meget få gravide lever under de stresspåvirkninger, undersøgelsen afdækkede. De erkender også, at barnets sociale miljø under opvæksten kan spille en rolle.
Anne Cathrine Staff fra Oslo Universitet er dog ikke i tvivl om, at de ni måneder i livmoderen spiller en vigtig rolle.
– Det som definerer børns sundhed, starter under graviditeten, og partnervold med høj stresshormonrespons kan være en af flere mulige påvirkningsmekanismer. Vi har brug for mere forskning på området, siger Anne Cathrine Staff.
I Sverige har man fundet ud af, at forældrenes stresspåvirkning har indflydelse på børnenes over- eller undervægt i førskolealderen. Det er ikke arbejdsbetinget stress, der er inde i billedet; det er stress forårsaget af usikkerheden i forældrerollen, der får børnene til at overspise eller spise for lidt.
Det er en stor spørgeskemaundersøgelse fra Uppsala universitet, der har behandlet problematikken.
Undersøgelsen viste, at der var et stort skel mellem forældrenes intentioner med barnets måltidsmønster, kostvaner og fysiske aktivitet og de faktiske forhold. Forældrenes intention var, at barnet spiste sundt på faste tidspunkter og var fysisk aktiv i fritiden, men det var sjældent sådan, det blev i det virkelige liv. Forældre med højt uddannelsesniveau var generelt bedre til at få intentioner og virkelighed til at stemme overens.
Mange forældre følte sig stressede i forældrerollen, og de ønskede netværk, hvor de kunne få luft for deres frustrationer og drage nytte af andre forældres erfaringer. De forældre, der var særligt stressede, døjede ofte med overvægtige børn. Der var også tilfælde af mødres selvrapporterede stress, der hang sammen med børnenes undervægt. Undersøgelsen kunne ikke pege på den præcise årsag til sammenhængen, men det er klart, at begreber som sociale kontakter og personligt overskud er væsentlige emner, når børn og teenagere skal opretholde en normalvægt.
Både mødre og fædre anså deres egen rolle som forbillede væsentlig, når de skulle opmuntre børnene til en sund livsstil. Men det var tit mangel på tid og ressourcer samt det store udbud af slik, sodavand, chips og stilsiddende aktiviteter, der ødelagde de gode intentioner. Forældrene var enige om, at medierne opmuntrede børnene til en usund livsstil.
Kilder: forskning.se, dr.dk/sundhed
Forrige artikelCoaching: Det udsatte sind, I følelsernes vold
Næste artikelSkønhed: Hænderne afslører dig