Fordøjelse skal være en fornøjelse

Når kroppen og ikke mindst fordøjelsen larmer, er det tid til at øge opmærksomheden. Ikke blot opmærksomheden på, hvad du putter i gabet, men ligeledes at øge fokus på, hvordan du spiser og tackler livet.

Fordøjelsen er på mange måder fuldstændig central for menneskets helbred. Hippokrates udtalte for over 2000 år siden: ”Al sygdom starter i fordøjelsen”. En sandhed, som i de senere år finder større og større støtte i den videnskabelige litteratur.

Fordøjelsen er ikke blot et langt rørsystem, hvor der hældes føde ind i den ene ende og afføring ud i den anden ende. Systemet er langt mere kompliceret og har en stor mangfoldighed i opgaveporteføljen.

Fordøjelsens treenighed

En vigtig pointe er, at fordøjelsessystemet fra mund til bund er et mødested mellem omverdenen og kroppens indre. Blot en tynd væg bestående af én celle adskiller dig fra at blive invaderet af det omkringliggende miljø. Din fæstning mod indtrængende fjendtlige mikroorganismer, pesticider og andre skadelige stoffer er blot 1/10-1/100 mm tyk. Alligevel fungerer den ofte upåklageligt – det er da fascinerende.

En af grundene er fordøjelsessystemets treenighed, som foruden tarmcellerne består af immunforsvaret og mikrobiotaen. Disse enheder udgør en smuk symbiose, som, når alt spiller, sikrer både et fantastisk miljø og en sikker barrierefunktion.

Mikrobiotaen er et udtryk for den samlede pulje af mikroorganismer, som bebor dig. Alene i tarmene findes op mod 2 kg. Arterne og sammensætningen af disse har uendelig stor betydning for den generelle sundhed.

Immunforsvaret er kroppens eget militær og har udstationeret hele 70-80% af sine tropper til fordøjelsen. Ved alle sygdomme med et kompromitteret immunforsvar giver det derfor mening at kigge på denne del af kroppen.

Læs også: Din sundhed bor i tarmen

Mavestyrke og mental styrke

Det er min erfaring, at mange har en forståelse for, at hvad de indtager, har betydning for maven. Til gengæld er mange uvidende omkring basale råd, som skaber de bedste forudsætninger for en sund fordøjelsesfunktion. Rådene sikrer særligt de første trin og organer i nedbrydningsprocessen: munden og mavesækken.

Foruden forklaring og råd til den fysiske øvre fordøjelse, vil jeg helt kort komme ind på de psykologiske faktorer, som er koblet til de nævnte områder. I min optik er én ting nemlig sikkert: fordøjelsen er afhængig af din psykiske evne til at fordøje livet og tilværelsen generelt.

Fordøjelsen sidder ikke blot i maven, men i hovedet. De to systemer er tæt forbundne via Gut-Brain Axis, som er en tosporet motorvej mellem det enteriske nervesystem i fordøjelsen og centralnervesystemet. Herved forbindes emotionelle og kognitive centre i hjernen med funktioner i fordøjelsen. Signaleringen går bl.a. gennem nervus vagus (”vagusnerven” af en af hjernenerverne, hvis primære formål er at regulere fordøjelsesorganernes funktion).

For at opnå en sund fordøjelse må du mentalt og emotionelt være i stand til at omsætte livet på en måde, så du trækker de næringsfyldte og gode ting ind. Og lader det, som ikke er bæredygtigt og ikke har nogen nytteværdi, passere videre.

En god start bringer dig langt

Al helbredelse starter ligeledes i fordøjelsen. Ved at tage hånd om denne del af kroppen kommer du langt rent sundhedsmæssigt.

Munden – fysisk funktion

Den første del af fordøjelsessystemet er munden med tungen og tænderne. Mange tænker ikke over, at fordøjelsen starter allerede her.

Tygningen er et af de absolut vigtigste trin i at få maden på en form, hvor den er optagelig. Når du tygger maden, hakkes den i mindre partikler med et større overfladeareal og bliver blandet med spyt. Spyttet indeholder bl.a. enzymer – mikroskopiske kemiske sakse – der hjælper med at findele maden yderligere. Særligt fordøjelsen af kulhydrater indledes i munden.

Optimalt set skal hver bid tygges 20-30 gange, før maden når en størrelse, som sikrer en god fordøjelse længere nede i systemet. Målet er at opnå en konsistens som en tyk væske, før maden synkes.

Gennemsnitsmennesket tygger kun sin mad et sted mellem 5-8 gange. Det er et kæmpe problem, for den mangelfulde tygning bringer store madstykker ned til de næste trin i fordøjelsen. I disse områder findes kun de bitte små kemiske sakse til at nedbryde maden.

Helt lavpraktisk svarer det til, at du i stedet for at bruge en bulldozer til at smadre et hus, kun benytter dig af en hammer. Udover et større tidsforbrug stiller det store krav til de øvrige organers produktion af hhv. enzymer, mavesyre, bugspyt og galde.

Maden får ligeledes en længere transittid i systemet, og der kommer ufordøjede fødepartikler, hvilket tilsammen kan give en uhensigtsmæssig sammensætning i mikrobiotaen. Symptomer på det kan være meget tarmluft, mavesmerter og/eller ændring i afføringen.

Læs også: Tungen lyver aldrig – den afslører din helbredstilstand

Basal tygning glemmes

En anden fordel ved den grundige tygning er, at det igangsætter de øvrige fordøjelsesprocesser i systemet. Jo længere du smager på maden under tygningen, jo mere sætter du gang i produktionen af fordøjelsesfremmende substanser.

Den måde, mange indtager måltider på i dag over computeren, foran fjernsynet eller gående omkring, gør ofte, at de helt basale ting såsom at tygge sin mad grundigt glemmes. I stedet sluges maden, så måltidet kan blive overstået. Foruden at bidrage til en dårligere fordøjelse giver det øget risiko for overvægt.

Samtidig bør erindres, at fordøjelsen kun kan fungere optimalt, når nervesystemet slår over på sin rolige side benævnt ”parasympaticus”. Stress og jag er en af de absolutte største syndere ift. at opretholde en sund fordøjelse. Så sid ned og hav et fuldt nærvær på måltidet, når der spises.

Munden – psykologisk funktion

Præcis som sanserne, munden og spyttet er første led i fordøjelsen rent fysisk, vil munden på det psykologiske plan repræsentere den første mentale fordøjelse af det, du møder i livet.

Munden har i modsætning til de øvrige processer i fordøjelsen både en bevidst og ubevidst del – fysisk såvel som psykologisk. Samtidig er munden koblet til kommunikation.

For at mundens processer foregår optimalt, må du således være opmærksom på, hvordan du kommunikativt tackler livet både indeni dig selv og i den ydre verden.

Formår du endvidere at bide livets opgaver ned i små dele, så de kan overskues og mødes med lyst? Gaber du konstant over for meget, så alt bliver uoverskueligt, eller opgiver du inden opgaven overhovedet er startet og sluger den bare?

Prøv at mærke efter, om du kører på mentale automatprogrammer, som rent faktisk gavner dig og din måde at anskue livet på. Hvis ikke dette er tilfældet, så brug din bevidsthed til at ændre disse ord – alias overbevisninger. For i sidste ende er de medbestemmende for din psykologiske åbenhed overfor livet og alt, hvad der hører med.

Mavesækken – fysisk funktion

Fra munden transporteres føden via den ensporede motorvej alias spiserøret til mavesækken.

Mavesækken er et spændende og farligt bekendtskab. Her bliver den indtagede mad kastet ned i et voldsomt saltsyrebad med et pH mellem 1 og 3. Dagligt produceres op mod 2 liter mavesaft.

Mavesyren tjener flere formål. Først og fremmest er det en af immunforsvarets beskyttende foranstaltninger mod fremmede mikroorganismer – altså bakterier, virus, svampe og parasitter, som du indtager via føde eller drikke. Mavesyren slår dem simpelthen ihjel – i hvert fald de fleste – og det er smart og nødvendigt.

Derudover er syren vigtig for den videre nedbrydning af føden særligt proteinerne. Foruden at aktivere det proteinnedbrydende enzym pepsin, er syren nødvendig for at få mineraler på en optagelig ion-form og for optagelsen af B12-vitamin.

Sanser stimulerer syreproduktion

Under normale omstændigheder bidrager stimulering af syns-, lugt- og smagssansen samt tygningen til en reflektorisk stimulation af mavesyreproduktionen. Det kræver jo bare, at du som tidligere nævnt giver dig tid til dette.

Foruden den mangelfulde tygning er der særligt en vane, som yderligere kan presse mavesækken og dennes pH i syrebadet. For mange er det ret overraskende, men at drikke meget til måltidet er ikke optimalt. Særligt, hvis du er udfordret på fordøjelsen. Jo mere væske du drikker, jo mere vil mavesyren fortyndes og pH stige. Et klassisk symptom herpå er træthed efter måltidet, særligt ved meget proteinholdige og store måltider. Derudover kan der opstå de samme udfordringer som ved utilstrækkelig tygning.

Min anbefaling er, at du ikke drikker 30 minutter før og efter måltidet, hvis du har en problematik i fordøjelsen.

I øvrigt kan mavesækken og -syren rigtig godt lide pauser. Altså spisepauser, hvor den kan restituere og danne nok mavesyre til næste måltid. En adfærd med mange små snacks mellem måltiderne er ikke anbefalelsesværdig.

For meget mavesyre har været en udskældt fætter igennem mange år. Desværre delvist uberettiget i min optik. Ikke mindst med tanke på, at både for lidt og for meget mavesyre kan give anledning til de samme symptomer. For lidt mavesyre kan eksempelvis fremkalde halsbrand grundet manglende lukning af den nederste lukkemuskel i spiserøret. Derfor er det vigtigt at undersøge det reelle mavesyreniveau inden en eventuel behandling. En indikation herpå kan fås ved en rødbedetest.

Mavesækken – psykologisk funktion

For at maven skal fungere optimalt, må du øve dig på at være i balanceret kontakt med dine instinkter og basale behov. Samt ikke mindst reagere konstruktivt herpå.

Mavens funktioner er dybt afhængig af, om du fordøjer livet i ”lyst” eller ”af nød og i frygt”. At leve i konstant overlevelses-gear, kun tænke i kortsigtede løsninger og/eller ikke få gjort det, som du ved, er nødvendigt, skaber ubalance i både din mavesyreproduktion og evne til at nedbryde proteiner.

En stresset og nød-drevet praktisk verden, hvor tingene konstant er ”godt begyndt, men aldrig fuldendt” er således vejen frem til at skabe ubalance i din mavesæk.