Hvis du vil undgå demens, skal du holde fast i dit sociale liv og få tilstrækkelig kvalitetssøvn. Det viser nyt metastudie.
Hvis du vil undgå demens, skal du holde fast i dit sociale liv og få tilstrækkelig kvalitetssøvn. Det viser nyt metastudie.
Hjernen skal holdes frisk og trænes livet igennem. Det har længe været kendt. Risikoen for at udvikle demens mangedobles, hvis du sygner hen i lænestolen, alene og forladt.
Heldigvis kan du omvendt gøre meget for at mindske risikoen. Det gælder om at holde hjernen i gang – ligesom musklerne i kroppen også skal bruges. Læs en bog, løs en sodoku, kom ud i den friske luft og mød andre mennesker.
På Alzheimer Europe-konferencen i Bukarest i fjor kunne hollandske forskere fra Alzheimer Center Limburg på Maastrict University konkludere, at søvn, social kontakt og høretab sandsynligvis snart kan føjes til listen over LIBRA-faktorer (Lifestyle for BRAin health red.). LIBRA er de risikofaktorer, Alzheimerforeningens Hjernesundtest bygger på. De nuværende faktorer er baseret på viden om den livsstil, vi har hverdagen, og som vi kan påvirke i en positiv retning. Det er f.eks. din kost, alkoholvaner, rygning og motion.
Med de tre nye faktorer får vi endnu flere redskaber til at holde vores hjerner sunde, lyder det:
– Siden vi introducerede LIBRA-faktorerne i 2015, er der heldigvis kommet meget mere viden om hjernesundhed og de risikofaktorer, der er afgørende for at udvikle demens. På baggrund af tre store systematiske metastudier, og i samarbejde med 18 eksperter på området, kan vi med vores model forhåbentligt snart føje tre yderligere faktorer til LIBRA. En overbevisende mængde data tyder nemlig på, at søvn, social kontakt og høretab alt sammen påvirker vores hjernesundhed. Faktisk ser de ud til at have størst indflydelse ud af de alle de kendte risikofaktorer, som vi selv har mulighed for at påvirke, fortæller Colin Rosenau, der er Ph.d.-studerende på projektet.
Det er altså godt at have fokus på søvnen, når demens skal forebygges. Ganske mange mennesker får for lidt eller for dårlig søvn. Det er let at vænne sig til at være lidt træt hele tiden, og derfor er mange slet ikke opmærksom på problemet.
Der kan være mange årsager til dårlig søvn. Du vågner flere gange hver nat, når rækken af søvnstadier begynder forfra. Søvnstadierne døs, let søvn og dyb søvn tager typisk halvanden til to timer, og når din hjerne går fra den dybe søvn og tilbage til døsen, vågner du. Her registrerer du lige, at huset ikke står i flammer, og at en brun bjørn ikke er gået ind i din stue. Du husker sjældent de sekunder, du var vågen.
Men måske vågner du helt og har svært ved at falde til ro igen. Eller måske bliver du forstyrret under søvnstadierne af ydre eller indre faktorer, så du aldrig rigtig når den dybe søvn.
Heldigvis kan en del afhjælpes med kosttilskud. Hvad, der virker, kan variere. Måske har du brug for baldriandråber. Måske er det citronmelisse, tryptofan eller safran, der kan gøre forskellen. Måske skal der et skud magnesium til, hvis du har uro i benene.
Mulighederne er mange. Det er bare at prøve sig frem, og det skader i hvert fald ikke. Forhør dig i din lokale helsekostforretning.