Krop

Forebyg forårets høfeber nu

19. januar 2016

Rabler det for os nu? At tale om høfeber i januar, mens årets pollensæson først truer om måneder? Nej, vi har set på forebyggelse – og den starter altså nu, hvis du vil smide lommetørklædet i marts og april.

På denne tid af året kan det virke som om, at foråret er meget langt væk. Men hvis du tidligere har oplevet, at næsen løber, du nyser, øjnene hæver og bliver røde, når den første pollen vise sig, så er det faktisk nu, du skal i gang, hvis du vil forebygge forårets angreb.

Op mod én million mennesker har eller har haft høfeber. Klimaforandringer gør desuden, at sæsonen for høfeber udvides, og dermed bliver generne for dig og alle andre berørte større.

Men der er faktisk mulighed for, at du kan mindske generne – også uden bivirkninger. Det kræver bare, at du starter i god tid. Forebyggelse er ikke et quick-fix, der bare lige kan klares, så snart solen begynder at skinne lidt mere. Forebyggelse handler om at afbalancere kroppen, så den ikke reagerer uhensigtsmæssigt. Og det tager lidt tid.

Homøopati mod høfeber

Allergi og høfeber er tegn på, at immunforsvaret er ude af balance. Pollen og støv er ikke som sådan farlige stoffer. Så faktisk bør kroppens immunforsvar ikke gå i alarmberedskab, så snart birke- og græspollen melder deres ankomst. Men alligevel oplever mange, at kroppen sætter ekstra gang i produktionen af histamin, og derfor opstår symptomerne som nysen og løbende næse og øjne. Så hvad kan du gøre for at få din krop til at forstå, at den ikke behøver at overreagere?

Inden for homøopatien findes flere muligheder for hjælp ved høfeber. De bedste resultater fås uden tvivl ved at forberede og forebygge, så derfor må du allerede nu til at tage fat.

Alternativerne i den traditionelle medicins verden er f.eks. antihistaminer og binyrebarkhormon. Antihistaminer virker ofte sløvende, og binyrebarkhormon har mange bivirkninger. Begge typer medicin har som mål at fjerne symptomerne frem for at afbalancere kroppens egne funktioner og dermed arbejde med årsagen til problemerne.

Homøopati er derfor et rigtigt spændende alternativ og redskab til at slippe for høfebergenerne uden samtidig at belaste kroppen unødigt.

Små mængder allegener

Det homøopatiske middel Høron fra firmaet Allergica virker på to måder: Det styrker og opbygger slimhinderne, og det virker samtidig på nyrerne og binyrerne – med en virkning som kroppens egen binyrebarkhormon. Start cirka to måneder før forventet høfeberangreb med at tage ti dråber tre gange dagligt i lidt vand og fortsæt hele sæsonen. Hvis der opstår behov, kan du også tage en akut dosis på 30-50 dråber i et glas, som drikkes i små slurke over én til to timer.

Ud over at styrke slimhinder, nyrer og binyrer kan du også meget forsigtigt vænne immunforsvaret til det, som ellers plejer at give høfeberen. Undersøgelser fra England har vist, at homøopatiske udtræk er meget anvendelige til netop det.

www.scanfarma.se kan du købe homøopatiske lægemidler alt efter, hvad der normalt giver høfeberen. Quattroplex 1 indeholder pollen fra el, elm, birk, hassel, almindelig hæg og sejlepil.

Quattroplex 2 indeholder rajgræs, fløjlsgræs, mælkebøtte, hvid okseøje samt græsarterne rottehale, engrævehale og engsvingel.

Quattroplex 5 indeholder homøopatiske hårskæl fra hund, kat og hest samt støvmide, hvis din allergi har mere karakter af at være støvallergi eller overfølsomhed over for dyr.

Følg doseringen på glasset og giv det i tre måneder før høfebersæsonen, og meget gerne sammen med høron-dråber.

Dråber og tabletter mod høfeber

Firmaet Holistica-Medica har også et homøopatisk middel til forebyggelse og behandling af høfeber. Det hedder Honasin Comp og gives som 15 dråber fire gange dagligt i lidt vand. Honasin virker opbyggende på slimhinderne og styrker immunforsvaret på en afbalancerende måde. Det kan f.eks. suppleres med Hoastasin Comp, som virker åbnende og afslappende på luftvejene og mindsker histamin-reaktionen. Det gives også som 15-20 dråber fire gange dagligt. Igen er det en god idé at starte nogle måneder inden, foråret for alvor sætter ind.

Hvis sugetabletter er nemmere for dig at administrere end dråber, kan du også forebygge høfeber med sugetabletterne Luffeel fra Heel. Du lader en tablet ligge under tungen og opløses der tre gange dagligt. Og husk at starte forebyggende op i god tid.

Høfeber-fri krop er en stærk krop

Ud over de homøopatiske midler, så er det en rigtig god idé at styrke kroppen med ekstra tilførsel af C-vitamin og magnesium.

C-vitamin virker som en slags anti-histamin, men husk at det er hurtigt ude af kroppen igen. Så sørg gerne for at få det mange gange dagligt f.eks. i form af friskpressede grønt- og frugtjuicer. Eller tag det som et tilskud med 500 mg tre-fire gange dagligt eller i form af en depottablet. Hvis maven begynder at rumle lidt, kan du sætte dosis lidt ned. Får du ingen mavesymptomer, kan du i stedet med fordel prøve at sætte dosis gradvist lidt op.

Magnesium stabiliserer de mastceller, der udskiller histamin, så de ikke reagerer helt så hurtigt og voldsomt. Mange mennesker mangler magnesium og vil have god effekt af at tage et tilskud. Magnesium optages allerbedst gennem huden, så smør gerne med en magnesiumolie eller -lotion inden sengetid. Ud over at virke på høfeber har magnesium også en dejlig effekt på søvnen. En god søvn er også meget vigtig for et afbalanceret immunforsvar. Så der er altså flere fluer at slå med samme smæk.

Og få styr på tarmen …

Mælkesyrebakterier er en stor del af grundlaget for et balanceret immunforsvar. Især i tyktarmen skal der være mange milliarder af forskellige stammer af gavnlige bakterier til, for at immunforsvaret virker tilstrækkeligt og afbalanceret.

De fleste mennesker får ikke automatisk tilført gavnlige bakterier, fordi vi lever næsten sterilt. Så du kan med stor fordel tage et dagligt tilskud af mælkesyrebakterier for at give immunforsvaret de bedste betingelser for at fungere optimalt, hvilket vil sige hverken for lidt eller for meget, men lige tilpas så de reelt farlige stoffer – d.v.s. sygdomsfremkaldende bakterier og virus – bliver bekæmpet. Mens de ufarlige pollen, dyrehår og støv får lov at gå ubemærket forbi.

For alle disse midler – både de homøopatiske og vitaminer, mineraler og sunde bakterier – gælder, at kroppen skal have tid til at optage det og fylde lagrene og finde tilbage i den balance, som den er bygget til. Det er derfor snart tid til at gå i gang, hvis du vil nyde foråret og naturen helt tæt på uden løbende næse og nys – og uden bivirkningsfyldt medicin.

Forrige artikelGlutenfri – men ikke fuldkornsfri

Næste artikelTzatziki-burgers