Paradentose opstår, når tandkødsbetændelsen har været så langvarig, at der opstår lommer med betændelse i tandkødet. Blottede tandhalse, blødende tandkød og løse tænder er tegn på en fremskreden og kronisk tandkødsbetændelse. Men udover udsigten til at miste tænder, kan patienter med paradentose også risikere at betændelsen går ud over hjertesundheden.
Danske forskere fra Tandlægehøjskolen, Bispebjerg Hospital og Aarhus Universitet er kommet frem til, at mennesker med paradentose har op til seks gange så høj risiko for at udvikle åreforkalkning i hjertet.
Så der er god grund til at forebygge og behandle tandkødsbetændelse, før det sætter sig som paradentose.
Rygere har langt større risiko for at udvikle paradentose. Når de små blodårer i tandkødet trækker sig sammen af rygningen, opdages tandkødsbetændelsen ikke så let og kan få lov at udvikle sig i længere tid. Samtidig stjæler rygning af kroppens indhold af coenzym Q10, som medvirker til cellernes energiproduktion.
Det lille coenzym, som vi selv danner, er nødvendigt for både en sund mund og et sundt hjerte, så her bliver rygerne dobbelt ramt. Q10 er en effektiv antioxidant, som er med til at vedligeholde kroppens forsvar mod uhensigtsmæssig iltning af fedtstoffer, herunder triglycerid og kolesterol.
Flere tandpastaer målrettet paradentose indeholder derfor Q10 – f.eks. Zymbion – der kan øge mængden af Q10 i tandkødslommerne. Men Q10 kan også være en hjælp gennem tilskud til kosten. For selvom vi selv danner Q10 i kroppen, daler denne produktion med alderen.
I et japansk forsøg med 45 deltagere, der alle havde let til mild grad af paradentose, hjalp et tilskud med Q10 på symptomerne. Plakdannelsen (som gør bakteriebekæmpelsen sværere) blev mindre, tandkødet trak sig mindre tilbage, lommernes dybde blev reduceret – selv den dårlige ånde blev bedre. Antioxidant-aktiviteten i spyttet blev større. Selvom forsøget var mindre, blev forbedringerne betragtet som statistisk signifikante.
Da Q10 bruges i al energiomsætning, er vores hjerte en af de helt store forbrugere af Q10. Så når du belaster hjertet med en betændelsestilstand fra munden, giver det kun endnu mere mening at tage et ekstra tilskud af Q10.
BioQinone Q10 har i flere større undersøgelser vist sig at have en ekstraordinær effekt på hjertesundheden. Bl.a. halverede et dagligt tilskud på 300 mg BioQinone Q10 antallet af dødsfald og indlæggelser hos hjertesvigtpatienter i Q-Symbio-undersøgelsen.
Kronisk tandkødsbetændelse eller paradentose kan ikke behandles med almindelig mundhygiejne, men skal behandles så hurtigt som muligt, inden det udvikler sig yderligere.
Sæbe på tandbørsten?Der findes tandpastaer med bakteriebekæmpende stoffer, men faktisk har et lidt mærkeligt råd som håndsæbe haft overbevisende effekt hos mange paradentose-patienter. Oplevelsen af sæbe i munden er ikke specielt lækker, men ved at bruge en neutral sæbe kan man vænne sig til det. Til gengæld melder flere om rigtig gode resultater af håndsæbe som bakteriebekæmper. |
Forrige artikelSå er der snart sundhedsmesse i Aarhus
Næste artikelVegetar-biksemad med rodfrugter og spejlæg