Krop

Kræftforebyggelse: Forskerne elsker selen

27. juni 2022

Rigtig mange studier i de senere år har bekræftet det igen og igen: Indholdet af selen i vores kost fortæller noget om risikoen for at udvikle forskellige kræftformer. Selv myndighederne begynder at få øje på det lille spormineral.

I januar kunne du her i Naturli læse om spormineralet selen, og hvordan mangel på det er blevet kædet sammen med flere former for symptomer, sygdomme og tilstande. Og selvom det ikke er længere siden, kommer vi ikke uden om selen i et temanummer om kræft.

Selen er blevet genstand for en del forskning de senere år, da man efterhånden har fundet mange sammenhænge mellem forskellige sygdomme og tilstande og manglen på selen. Europa er et forholdsvis selenfattigt område, så vi får ikke nær så meget selen i kosten som i andre dele af verden. Som skandinav kan det altså godt betale sig at spekulere i, om der skal et ekstra tilskud til. En gennemsnitlig dansker får ca. 45 mikrogram selen gennem kosten mod 200 mikrogram hos en gennemsnitlig amerikaner. Det kan du alt sammen læse mere om i artiklen ‘Husker du selen’ på Naturli.dk.

Udover hjertesygdomme, svangerskabsforgiftning og slagtilfælde bliver selenmangel også linket til kræft. Forskningsresultaterne er efterhånden så overbevisende, at den amerikanske Food and Drug Administration, FDA, nu er gået ud og har tilladt, at man om selen siger, at det muligvis kan reducere visse former for kræft. I USA har man meget fokus på forebyggelsesdelen, mens europæiske undersøgelser, der også viser gode resultater for selen, mere satser på behandling af kræft.

Dansk anerkendelse af selen

På Københavns Universitet har selen-undersøgelserne også vakt genklang. Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Food of Life har endda omtalt selen-resultaterne.

Helt præcist, hvad det er, der gør, at selen virker forebyggende mod nogle kræft-typer, er svært at sige – det kræver yderligere forskning – men forskerne ved indtil videre, at selen indgår i et enzym, der fremmer nedbrydningen af et affaldsstoffet hydrogenperoxid. Affaldsstoffet dannes, når cellerne laver energi ud fra ilt og næring.

Selen indgår i alle kroppens celler, og for nyligt fandt man også ud af, at selen er indbygget i et andet enzym, der fremmer dannelsen af det vigtige hormon trijodthyronin. Trijodthyronin dannes i skjoldbruskkirtlen, og er vigtigt for at holde stofskiftet oppe.

Selens betydning og de mange tegn på, at vi får for lidt, har også fået Fødevarestyrelsen til at overveje, om det anbefalede daglige indtag skal hæves hos voksne.

Selen i kroppen forebygger kræft

En stor amerikansk undersøgelse, hvor deltagerne over flere år dagligt indtog 200 mikrogram selen, har indtil videre vist det resultat at kunne halvere kræftdødeligheden pga. af en lavere forekomst af lunge-, tyktarms- og blærehalskræft (prostatakræft). Kræfttyperne er meget udbredt hos mænd, og det var også i den mandlige del af forsøgspersonerne, at forskellen var markant.

Resultatet bakkes op af en nyere fransk undersøgelse af 13.000 personer. Her fandt forskerne, at et kosttilskud bestående af vitamin C, E, beta-karoten, zink og selen 100 mikrogram per dag nedsætter kræftdødeligheden med 37 pct. som følge af 31 pct. færre kræfttilfælde. Da tidligere undersøgelser ikke har vist så markante effekter for de andre næringsstoffers vedkommende, hælder forskerne til den overbevisning, at en stor del af effekten skyldes selen.

Selen er også til kvinder

En svensk undersøgelse peger på, at kvinder også kan have glæde af mere selen, når det kommer til kræftdiagnoser. I hvert fald øger det en kvindes chance for at overleve en brystkræftdiagnose, hvis kvinden har levet af en selenrig kost. Det var konklusionen i en undersøgelse af 3146 svenske kvinder med brystkræft.

Allerede i 1987 havde kvinderne deltaget i en større spørgeskema-undersøgelse om kostvaner. Forskerne kunne derfor, baseret på disse besvarelser, beregne kvindernes tidligere selenindtag fra kosten. I perioden 1987 – 2009 forekom der 964 dødsfald, hvoraf 416 skyldtes brystkræft.

Forskerne inddelte kvindernes daglige selenindtagelse i fire grupper efter mængde:

  • mindre end 20,6 mikrogram
  • 20,6-23,6 mikrogram
  • 23,7-27,6 mikrogram
  • mere end eller lig med 27,7 mikrogram

Kvindernes gennemsnitlige selenindtagelse var 24,7 mikrogram om dagen. Selenindtagelsen for alle fire grupper var altså ganske lav – også hos de kvinder, der fik mest. I Danmark er den anbefalede daglige tilførsel (ADT) f.eks. 55 mikrogram om dagen.

Forskernes analyse viste, at dødeligheden af brystkræft var mere end 30 pct. lavere blandt den fjerdedel af kvinder, der fik mest selen i forhold til den fjerdedel, som fik mindst. Dødelighed af andre årsager var ligeledes lavere hos de kvinder, der fik mest selen. Så selv med sygdomme inde på livet kan det betale sig at få selen nok gennem kosten.

Forebyggelse af farlig kræftform

Af andre større undersøgelser kan nævnes amerikanske studier af kost og næringsstoffer i relation til kræft i bugspytkirtlen. Mellem 2000 og 2002 indsamledes data om madvaner og kosttilskud over et 10 års forløb fra 77.446 mænd og kvinder fra staten Washington i USA.

En opfølgning syv år senere viste, at 184 af deltagerne havde udviklet kræft i bugspytkirtlen. Ud af syv kraftige antioxidanter, som forskerne kiggede på – Beta-caroten, lutein, zeaxanthin, lycopen, C-vitamin, E-vitamin, selen og zink – var selen den eneste, der gav udslag i forhold til forebyggelse af bugspytkirtel-kræft.

Kræft i bugspytkirtlen dræber mere end en kvart million mennesker hvert år rundt om i verden. I Danmark diagnosticeres ca. 460 mennesker hvert år med sygdommen. Sygdommen har den værste prognose for enhver kræft, og chancen for overlevelse efter tre år er kun på 6-7 procent.

For lidt og for meget selen

Selen er altså værd at se på i både forebyggelsen af kræft og som et vigtigt næringsstof, hvis vi er blevet syge. Selen-indtaget gennem kosten varierer som nævnt verden over, da vi har vidt forskellige selen-mængder i jorden, og vores fødevarer derfor optager forskellige selenmængder. Meget af forskningen har kunnet konstatere, at vi ved et meget lavt selen-indtag, har store sundhedsmæssige fordele ved at supplere op. Men der er også tegn på, at sundhedsfordelene ophører ved et ekstra højt indtag.

Det er muligt at få for meget selen, men i Danmark vil det praktisk taget være umuligt at få for meget gennem kosten. På linje med D-vitamin er det tværtimod et tilskud, vi måske bør se nærmere på, fordi vi geografisk er i fare for at være permanent i underskud.

 

Kilder:

Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012;134:1269-77.

Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.

Cancer.dk

Helse.dk

Han X, et al. Antioxidant intake and pancreatic cancer risk: The Vitamins and Lifestyle (VITAL) Study. Cancer 2012. E-pub ahead of print.

foodoflife.dk

 

Om selen

Selen blev opdaget af den svenske kemiker Jöns Berzelius i 1817, som gav det ukendte grundstof navn efter den græske månegudinde Selene.

Selen findes bl.a. i fisk, skaldyr, nødder, æg og grøntsager. Mængden af selen i afgrøder er afhængig af, hvor meget selen, jorden indeholder. Landbrugsjorden er generelt selenfattig i de nordiske lande og i mange europæiske lande.

Rensende selen

Selen har også vist en evne til at indkapsle de farlige tungmetaller, som vi uundgåeligt indtager en vis mængde af på grund af miljøforureningen. Tungmetallerne skulle på grund af indkapslingen blive mindre farlige for kroppen.

For lidt selen?

I visse dele af Kina, hvor jorden er fattig på selen, ses den sjældne Keshans sygdom. Sygdommen forsvandt, da man begyndte at give selentilskud.

Kashin-Becks sygdom, der skyldes en kombination af jod- og selen-mangel, er en sygdom, der medfører misdannelse af leddene og knogledele.

Man har lavet forsøg med grise og kyllinger, hvor selenmangel gav leverskade, muskel- og ledforandringer.

For meget selen?

Hvis du tager for meget selen, kan det give metalsmag i munden og hvidløgsduftende ånde.

Forgiftning kan føre til rødme og irritation af huden, neglefortykkelse, føleforstyrrelser i arme og ben, hårtab og smerter ved hjertet. I alvorligere tilfælde kan det udvikle sig til lammelser.

Forrige artikelFakta: Tine

Næste artikelVibrationsterapi: Ryst kroppen – det er ren terapi