Vinteren er over os, og det betyder hud pakket ind i lag på lag for at holde varmen. Det betyder også en hud, der har brug for ekstra pleje og opmærksomhed for at komme helskindet igennem vinteren.
Hvordan kan du undgå at gå fra blød smidig sommerhud til knastør, skallende vinterhud? Fugt og forkælelse er svaret, og der er mange måder at gøre det på.
Vinterbade, og her menes ikke de kolde af slagsen, tværtimod. Plej din hud med et dejligt karbad fyldt med lækre olier, der lægger sig som nænsom beskyttelse på din hud og derfor gør gavn lang tid efter, at du er steget op af badet.
• Den hurtige:
Et godt skvæt økologisk, koldpresset olivenolie. Rig på squalene, der hjælper huden med at holde på fugten og mindske evt. kløe og irritation af huden.
• Den lækre:
Bath Milk Chocolate Orange fra tyske Just Pure, god til at afslappe og balancere kroppen og sindet, og især under tiltagende måne og fuldmåne, kr. 649,- for 300 ml.
• Den rene:
Dr.Hauschka Citronbad virker opstrammende på huden og reducerende på cellulite, kr. 119,- for 150 ml.
Lav selv Bodyscrub: Bland 50 gr. havsalt med 10 dråber aloe-vera juice (kan købes i helsekosten) og 20 dråber æterisk olie efter eget valg. Massér og skrub de døde hudceller væk. Badeolie: bland økologisk mandelolie (f.eks. fra Tautropfen) med et par dråber af din yndlingsduft af æterisk olie og hæld i badevandet. Bademælk: bland mælkepulver med tørrede rosenblade, et par skefulde appelsinjuice (helst friskpresset) og lidt urtete (vælg virkning efter behov). Badecreme: Bland en lækker olie med din yndlingsbodylotion og lidt honning, top op med tørrede eller friske blomsterblade. |
Hvis du ikke har karbad, har du stadig rig mulighed for at pleje og nære huden. Smør dig ind i de lækreste olier og bodylotions, evt. efter først at have skrubbet de døde hudceller af med en god kropspeeling.
Hvis du sværger til olie, så sørg for at din hud stadig er let fugtig efter badet, så optages olien lettere af huden. Så dup dig tør med håndklædet og fordel derefter olien. Hvis du har rigtig tør hud, kan det være en fordel at blande olie og bodylotion i hånden, inden det påføres den let fugtige hud.
• Den hurtige: Frangipani Bodybutter fra tyske Farfalle, helt ny i Danmark, fugter huden intensivt med den lækre søde og friske duft, kr. 130,- for 50 ml.
• Den lækre: Fra australske Jurlique – Rose Bodyoil, kr. 395,- for 100 ml. og Rose Bodycare Lotion, kr. 275,- for 300 ml. Start med olien på let fugtig hud, og følg straks efter med bodylotion, eller gør som ovenstående og bland dem i hånden, før de påføres. Huden bliver blød, fugtet og absolut velduftende.
• Den rene: Slut dit brusebad af med at smøre dig ind i en lækker olie. Tænd så lige for bruseren igen, skyl dig over og dup dig forsigtigt tør – så er yderligere indsmøring helt unødvendig. Prøv f.eks. Havtornolie fra tyske Tautropfen med ekstrakter af morgenfrue og havtorn. Binder fugt og regulerer fugt/fedt-balancen i huden, kr. 196,- for 100 ml. I demeterkvalitet!
Kunstige skummemidler og kilder Sodium lauryl sulfate (SLS)/Sodium Laureth Sulfate (SLES): kan virke udtørrende og irriterende på huden, nedbryder hudens egen naturlige beskyttelsesbarrierer og belaster vandmiljøet. Diethanolamine (DEA) er en kemisk ingrediens, der ikke er skadelig i sig selv, men som kan reagere med andre ingredienser i kosmetik til carcinogenet nitrosodiethanolamine (NDEA), som absorberes gennem huden. Er blevet kædet sammen med mave-, lever- og blærecancer (se mere her). |
Husk at kvaliteten er alfa og omega, da varmen fra badet er med til at åbne din hudporer. Dermed er der ”fri adgang” for diverse ingredienser, eller dele heraf, du har tilsat badevandet. Jeg husker som barn, hvordan jeg nærmest kunne gemme mig i huler af skumbad, når jeg var i karbad. De tider er slut, og heldigvis, for der er ingen tvivl om, at det kun har været muligt med en god dosis kunstige skummemidler, som desværre kan virke både irriterende og udtørrende for huden (se mere på: http://www.healthy-communications.com/slsmostdangerousirritant.html).
Så i dag fravælger jeg gerne det voldsomme skum og den middelhavsblå farve for i stedet at synke ned i lækre planteolier, æteriske olier og naturligt skummende ingredienser. Resultatet? Ren krop og ren samvittighed.
TIP: Forlæng oplevelsen af badet ved at hvile i ca. 20 min. efter et terapeutisk karbad, altså et karbad, hvor du har arbejdet bevidst med, hvad du har tilsat, for at opnå en ønsket effekt. Sørg for at pakke dig godt ind, selv om du har det varmt. |