Nyheder

Forøget stofskifte efter intensiv træning

21. maj 2007

Energiforbruget efter fysisk arbejde afhænger primært af intensiteten i træningen og kun i mindre grad af hvor lang tid træningen varer.

Mange der ønsker at tabe sig arbejder på en relativ lav intensitet. Dette skyldes, at der derved under arbejdet er en høj grad af fedtforbrænding. Imidlertid er selve energiforbruget lavt og et vægttab vil være begrænset i forhold til at træne den samme tid med en højere intensitet. Hvis der endvidere er et højere stofskifte efter intensiv træning vil dette kunne bidrage til et yderligere vægttab.Styrketræning anses ikke i sig selv for at være fedtforbrændende, da der er tale om anaerobt arbejde, men den energi der forbruges under træningen skal selvfølgelig hentes fra kroppen efterfølgende. Styrketræning kan derfor udmærket benyttes som slanketræning.

UndersøgelseI et studie trænede 7 styrketræningsvante kvinder 5 set á 10-15 repetioner i 10 forskellige øvelser. Træningen varede i alt ca. 100 min. Før træningen, i tre timer efter og morgenen efter træningen (efter 16 timer) målte man stofskiftet og graden af fedtforbrænding.I de sidste 30 min af 3 timers perioden efter træning var stofskiftet stadig forøget med 13% i forhold til før træning. Morgenen efter træningen var stofskiftet 4,2% højere end det havde været i hvile lige før træningspasset. Endvidere var fedtforbrændingen øget 62% morgenen efter træning i forhold til dagen før.Det vigtigste fund i denne undersøgelse er at intensiv styrketræning kan forøge stofskiftet i op til 16 timer efter træning. Endvidere betyder dette at hvis man ønsker at tabe sig kan man altså effektivt øge sit hvilestofskifte på denne måde. Et stort problem ved almindelige slankekure er jo at stofskiftet falder når man er på diæt.Den forhøjede fedtforbrænding på 62% dagen efter træning skal måske tages med et gran salt. Der er her tale om at sammenligne basal tilstand efter en nats fastemed en basal tilstand efter et standardiseret måltid der havde et kulhydratindhold på 62 E%. Det sidste kan have sænket fedtforbrændingen ved den første måling før træning.

Kilde: Go-motion.dk

Forrige artikelForældre køber alkohol til de unge

Næste artikelForskelligt udbytte af motion