Tusindvis af danskere får aldrig stillet deres angstdiagnose. Lægerne kender ikke nok til signalerne og har mere end tiltrængt brug for efteruddannelse i angstlidelser, mener seniorforsker Kaj Sparle Christensen.
Angstlidelser er blandt de praktiserende lægers største pletter på kitlen. Patienter med ellers klare symptomer bliver alt for ofte overset i praksis. Lægerne mangler både viden om diagnosticering – og en helt grundlæggende erkendelse af sygdommens store udbredelse.
Det mener seniorforsker Kaj Sparle Christensen, der på kurset ’Praktisk psykiatri’ gav gode råd til at spotte og grundbehandle en række psykiske sygdomme som depression, funktionelle lidelser og personlighedsforstyrrelse. På alle områder er der plads til forbedring, men mest på angstområdet.
»Det ser ud til, lægerne ikke er dygtige nok. Der er klart et problem. Men angst er ikke så enkelt som til eksempel en depression. Der findes flere forskellige angstlidelser, der gør det svært at få sygdommen rubriceret rigtigt,« siger Kaj Sparle Christensen.
To dage om ugen sætter han sig selv bag skrivebordet på Århus Universitetsklinik. Her møder han som de fleste andre danske læger talrige symptomer på angstlidelser som panikangst, social fobi, agorafobi og generaliseret angst.
Men lægerne ser det ikke. Amerikanske undersøgelser overført på danske forhold viser, at kun 60.000 af op mod 350.000 personer med en form for angstlidelse er i reel behandling. En anden undersøgelse fra Århus Universitet har præciseret de diagnosticerede til kun at udgøre en fjerdedel. Andelene er ikke ens, men begge undersøgelser viser, at utrolig mange ikke har fået stillet en diagnose.
Samtidig vurderes det, at de praktiserende læger sidder med potentialet til at kunne frigive ca. 10.000 arbejdsdygtige danskere, hvis de bliver bedre til at opdage angstlidelser. Kaj Sparle Christensen vurderer, at lægerne har svært ved at skelne de psykiske lidelser fra hinanden. Den mindre invaliderende lidelse, generaliseret angst, overses oftest.
»Mange patienter henvender sig måske med fysiske symptomer, og risikoen er stor for, at lægerne langt hen ad vejen går efter en somatisk sygdom og overser en egentlig angstlidelse. De skal være mere opmærksomme på de autonome symptomer,« siger han.
Angstforskeren mener, at intensiv efteruddannelse vil være det rette. Det vil gøre lægerne skarpere i diagnosen og mere åbne for signaler om tvangstanker og søvnbesvær. Men lægerne mangler værktøjer, siger Kaj Sparle Christensen. Skemaer til diagnosekodning er endnu ikke evalueret, og den viden, lægerne har om metoder som Hamiltons angstskala og det amerikanske GAD-10, er stærkt hullede. Men især halter det dog med brugen af strukturerede interview.
»Mulighederne vi har, er medicin og samtaleterapi. Men vi er jo tit presset på tid og fravælger så samtalerne. Vi kan se, at forbruget af SSRI-præparater er stigende, og det er næppe kun fordi, lægerne udskriver det til deprimerede, men formentlig fordi indikationsområdet også omfatter angstlidelser. Vi bruger derfor nok mere de her præparater end samtalerne,« siger Kaj Sparle Christensen.
Ovenpå Sundhedsstyrelsens nye referenceprogram i angstdiagnostik og -behandling arbejder Kaj Sparle Christiansen på Dansk Selskab for Almen Medicins kommende vejledninger til lægerne. »Mit håb er, at det kan være med til at hjælpe og bedre lægernes diagnostik. Vejledningen er stærkt tiltrængt. Angstlidelser har for længe stået i skyggen af depression,« siger Kaj Sparle Christensen, der snart atter sætter sig i sin deltidsstillinger i praksis i sin søgen efter en overset gruppe patienter.
»Både som forsker og kliniker mener jeg, der er et stort problem. Der er mange mennesker, der lider mere end de behøver.«
Kilde: Dagens Medicin