10 års forskning på området er nu afsluttet, og resultatet er klart: Stress giver ikke kræft.
Stress er roden til meget ondt. Lige fra almindeligt ubehag og søvnløshed til livstruende følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme. Men nu slår et forskningsprojekt fast, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem stress og udviklingen af kræftsygdomme. Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse er blandt hovedkræfterne bag forskningsprojektet, der har stået på siden 1997.
– Vores forskning viser, at kræft ikke kan komme af en psykisk tilstand som stress. Kræft er fortsat en livsstilssygdom og har noget med gener at gøre, siger han til Ritzau.
Christoffer Johansen er hovedtaler på Statens Institut for Folkesundheds store stressforskningskonference mandag, hvor han vil fremlægge resultaterne af sin forskning.
Kilde: ritzau
Forrige artikelFejl i hjernen måske årsag til vuggedød
Næste artikelNu kommer den gensplejsede parfume!