Forskning i pollen skal gøre livet nemmere for allergikere

Aarhus Universitet har ansat en af verdens førende forskere i pollen til at sekventere pollen-DNA, så behandlingen kan blive mere præcis.

Pollen er ikke bare pollen, og græspollen er heller ikke bare græspollen. Den danske forsker Carsten Ambelas Skjøth er en af verdens førende forskere i luftbårne allergener, og han lider selv af pollenallergi. Han oplevede på egen krop, at en vaccination fra Danmark ikke virkede i Worcester i Storbritannien, hvor han har boet og forsket siden 2013.

Pollen fra samme plantefamilie påvirker forskelligt

Det var en opdagelse, der bekræftede den forskning, han har praktiseret på University og Worcester. Her har han forsket i, hvilke pollen og svampesporer, der udløser allergi, og hvordan de spredes gennem luften. Han har sammen med sit forskerhold fundet frem til, at pollen ikke bare er pollen – og at pollen fra samme plantefamilie påvirker allergikere meget forskelligt.

– Vi fandt ud af, at nogle græsarter er særligt slemme til at udløse allergi, og at den græsart, man bruger som model til immunterapi herovre, nemlig engrottehale, stort set ikke findes i luften i Worcester, hvor jeg bor. Til gengæld fandt vi rigtig mange pollen fra rajgræsserne. Det betyder måske, at der er områder, hvor vaccinationerne ikke virker så effektivt. Måske kan det også være tilfældet i Danmark. Der er forskel  på, hvilke græsser man har i de forskellige landes vaccinationsprogrammer, siger Carsten Ambelas Skjøth.

Han har arbejdet med at undersøge DNA fra forskellige pollentyper og koblet dataene sammen med sundhedsdata.

På vej med mere præcise pollental

Det langsigtede mål er mere præcise pollental, når nyt udstyr opsat over hele landet skal identificere pollen fra planter i Danmark. Matematiske modeller og kunstig intelligens skal kunne give en såkaldt realtidsklassificering af pollentallet. Man skal med andre ord kunne forudsige, præcis hvilke pollenarter, der bliver flest af på hvilket tidspunkt. Udstyret og modellerne vil også kunne bruges til at hjælpe landbruget med at identificere svampesporer, som kan angribe afgrøderne. Dermed kan man med tiden formentlig skrue ned for brugen af pesticider, fordi svampebekæmpelsen bliver langt mere præcis.

Øget fokus op de arter, der ikke generer allergikere

Professoren arbejder dog ikke kun for at fremme vaccinernes virkning. Han understreger, at der er masser af lavthængende frugter, når det gælder om at hjælpe pollenallergikere.

– Vi kan sørge for at have færre birketræer i haverne og klippe græsserne de rigtige steder. For ofte flyver pollen ikke så langt. Det, man gør i nærområdet, kan have stor betydning, siger Carsten Ambelas Skjøth.

Forskningen behøver ikke være en kæp i hjulet på bestræbelserne for mere biodiversitet og vilde haver, tværtimod: Ved at have fokus på de rette arter, kan man både øge biodiversiteten og gøre livet bedre for pollenallergikere.

Kilde: Ritzau.dk