Liv

Generne – undskyldning eller anledning?

27. juni 2022

Det vandt genklang, da Angelina Jolie trådte frem og erklærede, at hun havde fået fjernet både bryster og livmoder, fordi hun på grund af sine gener var ekstra disponeret for at udvikle kræft i disse kropsdele. Men er hun så på den sikre side?

Det bliver tit betegnet som et gennembrud i forskningen, når forskere har isoleret generne til f.eks. migræne, epilepsi eller allergi. Det bliver opfattet som et vigtigt skridt til at blive klogere på sygdommene. Hvem, der får dem, og hvad man evt. kan gøre ved dem.

Der bliver lavet rigtig meget forskning i vores gener. Forskere har endda opdaget et gen, der har betydning for, om du er højre- eller venstrehåndet.  Men først og fremmest forskes der jo i sygdomme og hvilke gener, der koder for dem.

Alle levende organismer indeholder gener. Gener er bestemte stykker af et DNA-molekyle, og hvert gen er en slags kode for et bestemt protein. Du har omkring 20.000 gener, som bærer dine arveinformationer. Hos mennesker er de bla. med til at bestemme din hårfarve og kropsbygning.

Men hvad betyder dine gener egentlig for din sundhed? Hvis du opdager, at du har gener, der f.eks. koder for bestemte kræftsygdomme. Hvad så? Er dine gener en dom, som du ingen indflydelse har på? En fastlagt skæbne – og en undskyldning til at læne dig tilbage og bare vente på, at du bliver ramt? Eller er de anledningen til at tage bolden op og sætte ind med tiltag for at gøre, hvad du kan for at blive eller forblive sund?

Det er i høj grad det sidste – og det er endda ret godt dokumenteret.

Du kan tænde og slukke for generne

Samtidig med, at der laves masser af forskning i at finde frem til hvilke specifikke gener, der koder for hvilke sygdomme, bliver der også lavet forskning i, hvad det er, der bestemmer, om dine gener bliver gjort aktive eller ej. Om de er ”tændte” eller ”slukkede”. Det er jo ikke alle, med gener, der koder for migræne, som rent faktisk udvikler migræne.

Der er også eksempler på enæggede tvillinger med identiske gener, hvor kun den ene har udviklet f.eks. brystkræft eller diabetes.

Så hvad gør egentlig forskellen? Hvad bestemmer, om de gener, du evt. går rundt med, bliver aktiverede eller ej? Den viden bliver jo yderst interessant, da det netop giver dig muligheden for at handle aktivt for at undgå alvorlige sygdomme som f.eks. kræft og diabetes.

Heldigvis kommer der flere og flere svar på, hvad vi selv kan gøre, og dermed hvordan vi via vores livsstil kan påvirke vores gener.

Livsstilen påvirker generne

Forskningen viser, at faktorer som stress, forurening og kost er med til at bestemme, om der bliver tændt for bestemte gener eller ej.

Forskere fra Københavns Universitet har således været med til at påvise, at stress-aktiverende stoffet kan få beskyttende proteinkomplekser omkring generne til at forsvinde. Og på den måde bliver nogle gener gjort aktive. Dermed kan cellen f.eks. give sig til at producere hormonstoffer eller andre signalstoffer, som forstyrrer hjernens normale funktion.

Dine gener ændres altså ikke som sådan. Men måden, de arbejder på, bliver påvirket. Og om de er aktive eller passive.

Motion har også vist sig at have en indvirkning på generne. Og det samme gælder for ”moderlig omsorg”. Undersøgelser med rotter har således vist, at det har en betydning for generne, hvor meget rotteungerne blev slikket og gnubbet.

Der er altså flere muligheder for dig for at tage generne ved hornene og nedsætte risikoen for, at du bliver syg. Din livsstil kan på mange fronter være med til at påvirke dine gener. Både for dig og for dine eventuelle efterkommere.

Vi er altså tilbage ved de gode gamle livsstilsråd, som udover virkningen på din sundhed her og nu altså også har en betydning for dine gener: Spis sundt og varieret. Dyrk regelmæssig motion. Undgå stress og ikke mindst forurening.

Et minus for dine gener

Vær opmærksom på, hvilke stoffer du omgiver dig med i din hverdag. Forskere fra Virginia i USA har i et museforsøg påvist, at stoffet bisphenol A, som findes i f.eks. vandflasker, dåser og anden emballage, i en mængde svarende til den, som de fleste mennesker har i kroppen, gav en markant påvirkning af gener med betydning for bl.a. social adfærd – en problematik vi f.eks. ser i forhold til ADHD og andre adfærdssygdomme. Og genproblematikken kunne følges i de næste fire generationer af mus, også selvom de ikke selv havde været udsat for bisphenol A.

Mekanismen med at ”tænde” og ”slukke” for generne gælder også hos gener, som vi som regel gerne vil benytte os af. Bestemte gener er f.eks. ansvarlige for at kroppen kan reparere sig selv ved at danne nye proteiner som erstatning for tabte og nedbrudte proteiner. Disse gener kan som følge af en uge med for lidt søvn, dvs. under 6 timer pr. nat, blive slukket og dermed forhindre kroppen i at reparere sig selv. Hvilket jo kan give alvorlige konsekvenser for kroppen på sigt og ælde dig før tid.

Plusser for gener

Der findes også gener, som kan være hensigtsmæssige at ”skrue op for” i bestemte tilfælde.

Fibre i kosten har en vigtig funktion. Når du spiser ufordøjelige fibre, producerer dine tarmbakterier et stof, som hedder butyrat. Butyrat er med til at slukke for betændelsesfremmende gener ved at fjerne proteiner som sidder omkring DNA-trådene.

Gener, der undertrykker metastaser kan have en stor betydning i forbindelse med kræftsygdom. En forsker på Washington State University har fundet frem til, at flere naturlige stoffer kan være med til at tænde for generne, som har metastasehæmmende effekt ved bl.a. brystkræft, hudkræft, tyktarmskræft og lungekræft.

Stofferne er bl.a. fiskeolie, D-vitamin, ginseng ekstrakt, curcumin fra gurkemeje og  granatæble juice.

Der er altså alt mulig grund til ikke at bruge generne som undskyldning for at sætte sig i sofaen og vente på at blive ramt af sygdomme, der bare ligger som tikkende bomber i generne. Du kan i stedet vælge at bruge denne viden om gener til at se din livsstil efter i sømmene. Og tage op til overvejelse, om der er områder indenfor kost, søvn, motion og forurening, du har brug for at se lidt nærmere på og få ændret nogle vaner.

For dig, som måske allerede kender til gener, der løber i familien og som giver problemer, er det ekstra relevant at få tjekket op på din livsstil og omgivelser.

Så brug dine gener konstruktivt og lad dem vise dig vejen til et sundt liv. Spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at få fjernet brysterne, hvis du er disponeret for brystkræft, er stadig ikke besvaret. Men selvom brysterne er væk, vil du fortsat have det gen, der koder for en sygdom, hvis din livsstil bliver for usund – så et godt bud er at starte med årsagen i stedet for at skære symptomerne væk.

Forrige artikelFlere pestcidrester i dansk frugt

Næste artikelMotion i det nye år? Fasthold din motivation