Rigtig mange danskere benytter alternative behandlere. En stor del af dem døjer med kroniske smerter. Alligevel er der meget lidt viden om området, men det vil et nyt forskningsprojekt gøre op med.
Mere end hver fjerde dansker benytter en alternativ behandler. Det kan være en akupunktør, massør, osteopat eller andet. Blandt dem, der lider af kroniske smerter, er tallet endnu højere. Men på trods af, at så mange frivilligt lægger sig på briksen, så er dialogen om alternativ behandling med sundhedsfagligt personale sparsom.
Det er en skam, fordi det betyder, at der er meget lidt viden om, hvorfor man vælger at opsøge alternativer til den traditionelle behandling. Om den virker, hvordan og hvorfor.
Men det vil et nyt forskningsprojekt ledet af Statens Institut for Folkesundhed gøre op med. De vil nemlig afdække nogle af de svar, som mangler i dag og forhåbentlig bygge bro mellem det traditionelle og det alternative. Det forklarer seniorforsker Nanna Gram Ahlmark, som håber, at projektet kan være med til at skabe åbenhed og gensidig tillid og forståelse mellem de to fløje.
Projektet her handler udelukkende om mennesker med kroniske smerter. Når valget er faldet på netop den gruppe skyldes det, at smertepatienter i højere grad end den gennemsnitlige befolkning benytter sig af behandling som zoneterapi, akupunktur, homøopati og meget andet. Derfor giver det også god mening at tage fat i netop dem, når man skal afdække, hvorfor nogle vælger at give alternativ behandling en chance.
Noget af det, forskningen skal undersøge, er nemlig, hvad der får folk til at supplere deres almindelige behandling med alternative behandlingsformer. Skyldes det, at de har brug for flere forskellige indsatser for at komme problemet til livs, at de er utilfredse med det etablerede sundhedssystem eller noget tredje eller fjerde?
Det får vi forhåbentligt svar på, når forskerne i et år vil følge og tale med de mennesker, det handler om.
Målet er også, at den viden, som bliver indsamlet, vil være med til at skabe bedre forløb for mennesker med kroniske smerter ved at afdække, hvilke typer af alternativ behandling, smertepatienterne benytter, og hvordan de oplever, at det virker.
Snakken om det alternative overfor det etablerede er ikke ny, og konflikten blusser jævnligt op. Til stor skuffelse for de mennesker, som kan føle, at de sidder mellem to stole og er bange for at åbne en dialog med deres læge om brugen af komplementær behandling i deres situation. I værste tilfælde kan det betyde, at behandlingerne kommer til at modarbejde hinanden.
Derfor er det også vigtigt for seniorforsker Nanna Gram Ahlmark, at projektet giver plads til en ny praksis og type samtale læger og patienter imellem. I første omgang i forhold til den specifikke patientgruppe, som medvirker i projektet, men den øgede åbenhed og samtale kunne uden tvivl komme mange til gavn.