Forskningsleder: Det er usolidarisk ikke at vaccinere

Et forskningsprojekt skal undersøge, om alderen for MFR-vaccinen bør sænkes til 6 mdr. Der er nemlig en risiko for, at børnene er ubeskyttede i en periode, og det får forskningslederen på projektet til at frygte en epidemi.

Der bliver snakket meget om mæslinger for tiden. Både danske og udenlandske medier beretter om tilfælde af sygdommen. Det får politikere og en række læger til at opfordre til vaccination.

Herhjemme er to blevet ramt. Sidste år var det tal otte. I 2015 var det ni. I 2011 var det 84. Det er altså ikke uset, at der dukker tilfælde af mæslinger op herhjemme, selvom sygdommen ikke har været et udbredt problem i de senere år. For de to nyeste tilfælde gælder det, at de kommer fra skisportsdestinationen Val Thorens, Frankrig.

Der er blevet rapporteret flere tilfælde af sygdommen i området. Det har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at sende brev ud til læger i hele landet for at gøre dem opmærksomme på risikoen for, at flere kan komme smittede hjem.

Vaccineforsøg med endnu yngre børn

Midt i dækningen kom en anden nyhed: Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, om børn bør blive vaccineret allerede ved 6 mdr. fremfor ved 15 mdr., som det er tilfældet i dag. Baggrunden er, at langt de fleste kvinder i den fødedygtige alder i dag er vaccineret med MFR-vaccinen.

Det betyder, at de giver færre antistoffer videre til barnet i løbet af graviditeten end kvinder, som har haft sygdommen. Kvinder, der har haft mæslinger, har nemlig flere antistoffer mod sygdommen i blodet.

Forskningsleder på projektet Lone Graff Stensballe siger, at hun gerne så en højere vaccinedækning i befolkningen – herunder muligvis også af børn i alderen 6-15 mdr. som potentielt set ikke er dækket.

Frygter epidemi

For at man kan snakke om flokbeskyttelse, kræver det, at 95 procent er vaccineret mod en sygdom. I Danmark er 89 procent vaccineret mod mæslinger. Det ser Graff Stensballe som bekymrende, fordi hun frygter, at de resterende 11 procent kan lede til en epidemi.

Flokbeskyttelse er et begreb, man har arbejdet med i mange år inden for vacciner, men teorien er egentlig aldrig blevet 100 pct. bevist i praksis.

Og selv hvis man tager udgangspunkt i, at en dækning på 95 procent beskytter befolkningen, er der stadig mulighed for at mæslinger kan florere. Eksempelvis kan det fremhæves, at der af de otte, som blev ramt sidste år, var et barn på 6 mdr., et på 5 mdr., og en vaccineret voksen mand. Så selv ved at sænke vaccinationsalderen, som man nu vil undersøge, og ellers vaccinere bredt, fjerner det altså ikke helt risikoen for, at sygdommen kan ramme. Heller ikke vaccinerede er et hundrede procent beskyttet.

– Man må jo spørge sig selv, hvad der ikke har virket ved den vaccine, den voksne mand har fået. Det kan jo ske, at et lægemiddel ikke virker – eller ikke virker godt nok, siger Graff Stensballe.

Hun ser dog stadig, at vejen frem er en bredere dækning. Og hun tror, at den manglende opbakning skyldes, at vi er blevet vant til, at risikoen for mæslinger har været så lav.

– Statens Seruminstitut erklærede jo Danmark for mæslingefrit sidste år, men se så, hvad der sker nu – nu er der jo mæslinger, siger hun og henviser til de to registrerede tilfælde i 2019.

Man bør tage det solidariske valg

Faktisk ser Graff Stensballe det ikke bare som farligt, hvis ikke opbakningen stiger. Hun ser det som usolidarisk.

– Jeg synes, at man skal udvise solidaritet med de svært syge individer, som ikke kan tåle vaccinen, og lade sit barn vaccinere, hvis det er sundt og raskt, siger hun.

Men hvad med retten til at bestemme over egen krop?

– Man har retten, og det respekterer jeg. Men hvis man er forældre og tænker, at ens barn ikke skal vaccineres, fordi risikoen for mæslinger ikke er særlig høj, så tager man også en beslutning om, at de individer, der vil dø af mæslinger, skal dø. De må gerne vælge det, men det skal være på et oplyst grundlag, siger hun.

Åbenhed om bivirkninger

Hun anerkender, at der er bivirkninger ved enhver vaccine. Derfor tror hun også, at det er vigtigt, at læger er åbne omkring bivirkningerne, når de snakker med forældre. Hun fastholder dog, at risikoen for bivirkninger skal holdes op mod bivirkningerne ved sygdommen, og at de er klart farligere.

Forskningsprojektet skal løbe frem til 2023. Herefter skal der tages stilling til, om vaccinealderen skal sænkes. Graff Stensballe ser ikke, at der vil være øget risiko for bivirkninger ved at vaccinere tidligere.

Ifølge Statens Serum Institut blev 84 danskere ramt ved sidste epidemi i 2011. 83 af dem var ikke vaccinerede. 70 procent endte på hospitalet. De skriver ikke nogen dødsfald. I samme år blev 30.567 ramt i EU/EFTA lande – 8 døde.