Det er velkendt, at motion både kan bruges i forebyggelsen og i behandlingen af en række sygdomme. Alligevel er det kun få år siden, at motion for alvor blev et anerkendt ”lægemiddel” i Danmark i form af projektet ”motion på recept”. Vi har kigget nærmere på, hvordan motion benyttes ved forskellige sygdomme.
De seneste 20 års forskning har afsløret, at fysisk aktivitet er en grundsten i vedligeholdelsen af vores krop. Menneskets gener har i store træk ikke forandret sig de sidste 40.000 år. Men det har den omgivende verden. For 40.000 år siden var kravet til det fysiske aktivitetsniveau langt større end i dag, hvor man kan skaffe sig føde uden at bevæge sig overhovedet. Generne er derfor stadig skabt til store mængder fysisk aktivitet.
Mange lever dog en alt for inaktiv tilværelse, hvilket kan betyde, at generne muterer, og man bliver ramt af en sygdom. Et liv med masser af fysisk aktivitet påvirker generne på den rigtige måde, og risikoen for sygdom reduceres væsentligt. Man ved således, at motion kan forebygge sygdomme som f.eks. type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og fedme.
Vigtigheden af forebyggende motion under-streges af, at dårlig fysisk form er betydeligt farligere end overvægt. Fysisk aktivitet er ligesom kosten fundamental for, at vores krop fungerer optimalt, men i modsætning til manglende eller dårlig kost, hvor konsekvensen kommer nærmest omgående, vil konsekvensen af manglende fysisk aktivitet først komme snigende efter års inaktivitet.
Konceptet med at udskrive motion på recept stammer oprindeligt fra Sverige, men også i lande som England og New Zealand har man testet konceptet. I Danmark blev ”Motion på recept” sat på dagsordenen i efteråret 2002 af Forum for Motion ved en høring på Christiansborg.
Sundhedsstyrelsen udgav håndbogen ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling” i 2003, hvori to af Danmarks førende sundhedsforskere afdækkede, hvordan motion kan benyttes i forebyggelsen og behandlingen af ikke mindre end 27 forskellige sygdomme.
Ribe Amt var det første amt i 2002 til at give tilbud om motion på recept – siden fulgte resten af landet med. Fælles for projekterne er, at de alment praktiserende læger kan henvise udvalgte patienter til et motionstilbud, som alternativ eller supplement til traditionel medicinsk behandling. Motion på recept retter sig mod at forbedre helbredet hos fysisk inaktive patienter – med f.eks. type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, overvægt, let depression, hjertesygdomme – eller med risiko for at udvikle nogle af de nævnte sygdomme/risikotilstande.
Ordningerne har en egenbetaling, der varierer fra 200-1.500 kr. Recepten indebærer typisk et træningsforløb af 3-4 måneders varighed, der koordineres og varetages af en fysioterapeut. Træningsforløbet består typisk af nogle timers ugentlig holdtræning under vejledning kombineret med træning på egen hånd, evt. gennem et lokalt motionstilbud. Undervejs i forløbet modtager patienten vejledning om motion og kost fra fysioterapeuter og diætister. Som i de udenlandske modeller for motion på recept er den bagvedliggende hensigt, at patienten opnår varige livsstilsændringer og fortsætter motionen selv.
Motion har positive effekter på sygdom, men har konceptet motion på recept det også? I midtvejsevaluering fra det københavnske projekt, så man en række positive resultater. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, har midtvejsevalueret projektet for Københavns Kommune, som havde fået henvist 1400 patienter i projektet. Fire måneders ’behandling’ med træning hos fysioterapeuter og personlig kostvejledning hos diætister resulterede i et gennemsnitligt vægttab på 3,3 kg, et gennemsnitligt fald i medicinforbruget på 15 pct., et fald i blodtryk samt en forbedring på 18 pct. af konditallet.
Endnu vigtigere viste undersøgelsen, at forbedringerne stort set var opretholdt, når der blev fulgt op på patienterne igen otte måneder efter det afsluttede forløb. Samtidig pegede undersøgelsen på, at motion på recept havde den største effekt på de svageste patienter. Meget tyder derfor på, at motion på recept fungerer efter hensigten.
Sygdomme, som motion kan forebygge og/eller behandle: Adipositas (fedme) Apoplexia cerebri (hjerneblødning) Artrose (Slidgigt) Asthma bonchiale Cancer (Kræft) Claudicatio intermittens (”Vindueskigger syndrom”) Cystisk fibrose Depression Diabetes type 1 Diabetes type 2 Dyslipidæmi (Forhøjet indhold af fedt i blodet) Fibromyalgi (Diffuse muskelsmerter) Hiv-infektion Hjertesvigt Hjertesygdom, iskæmisk Hypertension (Forhøjet blodtryk) Infektioner, akutte Insulinresistens Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL, ”rygerlunger”) Kronisk træthedssyndrom Kronisk uræmi (Nedsat nyrefunktion) Mavetarmsygdomme Osteoporose (Knogleskørhed) Parkinsons sygdom Reumatoid artrit (leddegigt) Rygsmerter Sklerose, dissemineret (Sygdom i centralnervesystemet) Kilde: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, FYSISK AKTIVITET – håndbog om forebyggelse og behandling. 2003 |
I øjeblikket finder man stadigt nye sygdomsområder, hvor motion med fordel kan anvendes. I dag ved man, at personer, der har haft blodprop, forhøjet blodtryk eller hjertesvigt, med fordel kan deltage i motion som del af behandlingsforløbet. Forhøjet kolesteroltal kan behandles med motion, ligesom lungesygdomme som astma og kronisk bronkitis, kan lindres med motion. Genoptræning efter knæ- og hofteoperationer kan effektiviseres gennem hård styrketræning, som påbegyndes allerede i dagene efter operationen. Motion ser ud til at kunne forebygge depression, ligesom symptomerne under en depression kan reduceres. Motion kan reducere knogleskørhed, og kan forebygge visse kræftformer. Herudover ses positive effekter af motion på en række gigtformer, mens patienter med kroniske sygdomme i nervesystemet som parkinsons og sklerose, også kan have fordel af at deltage i motion.
Det er ikke alle former for motion, der virker på alle de nævnte sygdomme. I Sundhedsstyrelsens håndbog ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse” kan man se, hvordan forskellige motionsformer påvirker de forskellige sygdomme. For eksempel er gode motionsformer ved slidgigt cykling og svømning, hvor man ikke belaster leddene direkte. Det er derfor klart tilrådeligt at konsultere en ekspert, før man begynder at ”behandle sig selv” med motion mod en bestemt lidelse. Ofte skal der tages særlige forholdsregler i form af, at der skal anvendes særlige remedier, bestemte motionsformer eller bestemte øvelser for, at motionen virker optimalt. Handler det derimod om forebyggelse af sygdom, gælder det bare om at komme i gang. Sundhedsstyrelsens anbefalinger siger mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, hvor pulsen kommer op. Overholdes denne anbefaling kan sygdomsrisikoen sænkes betydeligt. I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, at det er klart nemmere at forebygge end at kurere!
Kilder:
1. Roessler m.fl. ”Fysisk aktivitet som behandling. Motion og Kost på Recept i Københavns Kommune”, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU, 2007.
2. Bech Müller m.fl. ”Motion på recept – Erfaringer og anbefalinger”, Sund by netværket, 2007.
3. Willemann, ”Motion på recept – en litteraturgennemgang med fokus på effekter og organisering”, Sundhedsstyrelsen, 2004.
4. Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, FYSISK AKTIVITET – håndbog om forebyggelse og behandling. 2003.
LINKS: Her kan du læse mere om motion på recept: |