Fra hjerne til hjerte

Hjernen er forunderlig. Konstant registrerer den sanseindtryk fra både omgivelserne og dit indre, sammenholder disse og igangsætter en reaktion. Herfra kommer livet til at udfolde sig. Men er det mon i den retning, du ønsker? For hjernen er primært kodet til overlevelse, mens tilkoblingen af hjertets information viser en mere bæredygtig vej.

Er et menneske blot en kødklump styret af en harddisk på øverste etage, eller kræver den sande forståelse et andet og bredere udgangspunkt?

Er softwaren i øvrigt kodet til at stræbe efter et sundt og meningsfyldt liv, eller er det noget andet, som står øverst på prioriteringslisten?

Er computeren mon påvirket af miljøet andre steder i kroppen?

Disse spørgsmål har gennem flere år fyldt i mit hoved. Særligt det første. For er mennesket bare en fysisk tilstedeværelse, som udelukkende kan sanses med det blotte øje? Eller indeholder vi mere – måske noget usynligt men alligevel ganske betydningsfuldt? Noget som kan være så svært at finde ord for, men som dog er ganske tydeligt i sit fravær? Herunder et menneskes udstråling, lyset i øjnene og ikke mindst det aftryk, som et møde afsætter. Sjælens klæder, hvis du spørger mig.

Jeg tror på, at mennesket er krop, sind og sjæl i den smukkeste forening. Min erfaring er, at sand sundhed kræver, at man favner, giver opmærksomhed og ikke mindst lytter til hele treenigheden. Ellers mistes ofte først livets mening og dernæst helbredet.

Metaforen med computeren symboliserer for mig denne tredeling. Kroppen og i særdeleshed hjernen er hardwaren, sindet med alt det bevidste og ubevidste er softwaren og sjælen er den elektricitet, som får det hele til at fungere.

I det følgende vil jeg beskrive en del af programmeringen af hjernen, og hvorfor systemet ikke altid er din bedste ven. Slet ikke hvis du er stresset eller på vej dertil. I stedet må du lære at benytte andre former for skelneevner, når du skal træffe eksistentielle valg, der skal sikre et bæredygtigt liv på alle fronter.

Hjernens programmer

I hvert millisekund responderer hjernens 86 milliarder celler på den sansemæssige feedback, som de modtager fra kroppen, tankerne og omgivelserne. Informationen bearbejdes og arkiveres i overensstemmelse med de standardindstillinger, som hjernen i løbet af de første mange leveår udvikler.

For ja, du er programmeret af dine forfædre og fortid. Når du er 35 år, styrer dette 95 % af dig og din personlighed, din adfærd, dine vaner, dine reaktioner på følelser og tænkemønstre. Du er underlagt hjernens automatik og standardindstillinger, hvor langt det meste sker helt ubevidst og typisk uden du tager stilling til, hvor disse indgroede vaner kommer fra og om de stadig tjener dig.

Automatpiloten er meget effektiv for hjernen, fordi der bruges langt mindre energi på at styre dig og dine valg. Med tanke på alle de input, som hjernen konstant bombarderes med, giver det mening. Energisparefunktionen sikrer, at du har energi til farlige situationer, der reelt kan true dig. For hjernen er først og fremmest kodet til ren overlevelse – altså i NUET. Den laver typisk ikke programmer, som tænker mere langsigtet eller på den overordnede sundhed eller mening med livet.

I forlængelse heraf er hjernen programmeret til at undgå forandringer, da den opfatter dem som en reel trussel, særligt i forhold til energikontoen. Udgangspunktet er derfor, at hjernen vil skabe modstand og stress på nye ting. Dette uagtet om det er hensigtsmæssige forandringer vedrørende eksempelvis tanker, kost eller arbejdsopgaver. Hjernen vælger helst at blive i komfortzonen og følger dermed ”den mindre modstands vej”, hvad enten det er i din bedste interesse eller ej. Med andre ord vælger den magelighed, øjeblikkelig tilfredsstillelse og overlevelse frem for at udvikle dig i en retning, som på sigt vil skabe et mere bæredygtigt liv.

Interessant nok har tab, svigt og dårlige oplevelser en dobbelt så stærk indvirkning på hjernen, som den tilsvarende gevinst ved oplevet glæde og gode situationer. Denne kodning af systemet betyder, at du helt automatisk vil gøre langt flere anstrengelser for at undgå smertefulde ting end på at gå med det, som egentlig skaber lys i dig.

En sidste vigtig pointe er, at hjernen først igangsætter en forandring, når smertetærsklen er nået. Det er altså først, når smerten ved at være der, hvor du er, er større end den estimerede smerte ved forandringen, at hjernen af sig selv gør noget nyt. For mange mennesker er den estimerede smerte ved forandringer sat så ufatteligt (og falskt) højt, at der skal sygdom, ulykker, skilsmisser eller andet dybt livsforandrende til, før smertetærsklen nås.

Alt dette er yderst tankevækkende. Tænk sig, at den kropsdel, som gennem århundreder har fået stjernestatus i beslutningsprocesser, i virkeligheden hos de fleste er kodet til ”at overleve” og ikke til ”at leve” – med mindre du lever meget bevidst.

Stress og hjernens funktion

Jo mere stresset du er, jo dybere sætter programmernes spor sig i dig. I virkeligheden er det lidt paradoksalt, for programmerne har jo netop ført dig hen til det her sted i livet. De har skubbet dig ind på en sti, som langsomt truer din overlevelse.

Ved stress aktiveres det sympatiske nervesystem, og binyrerne afgiver øgede mængder af stresshormonet kortisol. Samtidig ændres i sammensætningen af mikroorganismer i fordøjelsessystemet, og tarmen kan blive utæt. Alle disse faktorer er vist at påvirke hjernen og sindets måde at fungere på.

Scanninger viser, at ved langvarig stress skrumper den præfrontale hjernebark og hippocampus. Disse medvirker bl.a. til beslutningstagning, sociale interaktioner, koncentrationsevnen og hukommelsen. Alle vigtige funktioner for hjernens evne til at guide i livets valg.

Ændringerne i systemet øger trangen til at kontrollere alt, hvorfor risikovilligheden sænkes markant. Mange bliver samtidig overfokuserede, overanalytiske og overkritiske på sig selv og andre.

Ved elektriske målinger af feltet omkring hjernen finder forskere, at stress bevirker, at større områder kører på betabølger. Dette afspejler, at stressede mennesker i højere grad er overladt til dagsbevidstheden og sine standardindstillinger. De har svært ved at tænke ud af boksen og finde nye kreative løsninger på livets udfordringer.

Samtidig tændes alle sanserne. Derfor bliver man mere udadfokuseret og næres i højere grad ved ydre ting og begivenheder. Nogle tror endda, at lykken findes i materielle ting. Systemet sætter ikke tid og ressourcer af til at mærke indefter. Formentlig som en overlevelsesmekanisme, da smerten, håbløsheden og måske manglen på mening her vil være for hård at mærke.

Er det ikke interessant og samtidig lidt skræmmende?

Derfor er du nødt til at lære at bruge en anden GPS end udelukkende tænkeevnen – for dens kodninger, særligt når du er stresset, modvirker i høj grad den ønskede forandring, som skal sende dig i en ny retning.

Skelneevner

Alle valg har konsekvenser. Det kaldes for karma. I virkeligheden står du på et fundament bygget op af alle dine valg gennem livet. Store som små. Der er mange måder at træffe valg ud fra. Alle beror på benyttelsen af en eller anden form for skelneevne alias forskellige færdigheder, som bruges til at sortere information på.

I min optik fører alle skelneevner ikke nødvendigvis til Rom. For GPS-indstillingerne varierer. Hos et klassisk hovedmenneske med en stresset hjerne ved rattet vil køretøjet eller drivkraften bag ofte være frygt: ”Frygten for ikke at være god nok, frygten for at blive forladt, frygten for ikke at have nok eller frygt for noget helt fjerde”. Frygt fører sjældent mod noget så storslået som Peterskirken i Rom. I stedet har den retning mod en lille polsk, grå landsby. Initialt kan omgivelserne være ganske storslåede og smukke, men på et tidspunkt rammer den farveløse virkelighed forruden.

I den vestlige verden har intellektet alias tænkeevnen fået særstatus i forhold til at tage beslutninger om alt mellem himmel og jord. Det er, som om vi har glemt, at der findes andre former for skelneevner. Måske fordi disse ordløse stemmer virker mindre troværdige. Alligevel tror jeg på, at den bæredygtige fremtid inkluderer de intuitive og følelsesmæssige fornemmelser. Dette er skelneevner, som ikke har bolig i hovedhjernen, men i stedet siges at høre til mavefornemmelsen og hjertets vejledning.

Denne informationsstrøm kommer direkte fra sjælen og kan langt fra altid forklares eller forsvares rationelt. Derfor kræver det mod at følge svarene. Til gengæld kommer de prompte, som en instinktiv og insisterende lille fornemmelse.

Svarene har nemlig ikke været forbi logik, frygt, ”kan jeg nu også det”, ”hvad vil naboen sige” og alle de andre filtre i hjernen, som intellektet benytter sig af. Destinationen for disse vejledninger er i stedet drevet af, at valg træffes i sand tillid. Herved kommer du til at leve et mere autentisk liv i overensstemmelse med, hvem du er og hvad du står for. Valgene bringer lys i øjnene og mening i hverdagen.

For at komme i kontakt med disse fornemmelser er du nødt til at kunne mærke dig selv. Komme væk fra hovedet og ned i kroppen. Åndedrætsøvelser, tid i naturen, grounding og bevægelse er fantastiske redskaber hertil. Tænk denne skelneevne som et instrument, du skal lære at spille på. Det kræver træning, fokus og mange falske toner, før det spiller rent. Men du vil aldrig fortryde det.

Må du fremadrettet finde vejen til at forene hjerne og hjerte, for vi mennesker har i sandhed brug for begge former for skelneevner.

Læs også: Fyr op under hjernen