De tre vigtigste årsager til at spise mindre kød og mere grønt, er vores allesammens klima, dit eget helbred og dyrenes velfærd
De tre vigtigste årsager til at spise mindre kød og mere grønt, er vores allesammens klima, dit eget helbred og dyrenes velfærd.
Vi har alle sammen mærket forandringerne på klimaområdet; på temperaturerne, stormene og oversvømmelserne. Forskerne har også slået alarm; hvis ikke vi vil aflevere en ødelagt og udtæret jordklode til de næste generationer, så skal vi ændre vores fødevareproduktion og madvaner, og det skal faktisk helst ske lige nu.
Læs også: Miljøet bliver del af kostråd i norden
Landbruget og fødevareproduktionen er de største enkeltstående trusler mod vores miljø og klima. Derfor er vores daglige valg af råvarer og mad også dén faktor, som mest effektivt både kan forbedre din personlige sundhed og et truet klima.
“Skal dette projekt lykkes, og det håber jeg, at det gør, så må og skal vi hver især tage ansvar og begynde at leve mere økologisk, bæredygtigt og grønt.”
Et af de mennesker, der ved mest om mad, miljø og sundhed, er forsker og professor ved Institut for agroøkologi på Aarhus Universitet, Jørgen Eivind Olesen. Han har igennem en årrække arbejdet på at udforme en række gode og velunderbyggede råd til såvel fremtidens fødevareproduktion som hvilken mad, der er sundest og mest miljøvenlig at spise. Og han kommer ikke med hverken lange eller vanskelige råd, for det kan opsummeres til et helt enkelt;
En helt nødvendig omstilling fra kød til mere grønt er derfor i gang. Det går langsomt men sikkert i den rigtige retning, og den udvikling er der tre primære argumenter for:
Klima
I 2007 blev et studie publiceret i det medicinske tidsskrift ’The Lancet’, under overskriften; ”Hver gang du sætter tænderne i en bøf, øger du den globale opvarmning”. Det var et af de første studier, der pegede på, at vores høje kødindtag kunne påvirke klimaet negativt. Siden er det dokumenteret, at landbruget og verdens kødproduktion samlet set står for næsten halvdelen af den globale CO2 udledning.
Helbred
I 2015 rystede en anden undersøgelse danskernes madvaner. Denne gang fra WHO, og den viste, at indtag af forarbejdede kødprodukter som pølser, kødpålæg, bacon etc. kunne være sundhedsskadeligt og i værste fald øge risikoen for udvikling af tyktarmskræft.
Dyrevelfærd
I 2016 blev rapporten “2016 Dyrevelfærd” udgivet, der beskriver kontrolbesøg hos konventionelle danske landmænd med køer, grise og fjerkræ. Resultaterne viste, at 37% af svinebesæt-ningerne, 17% af kvæg-besætningerne, 11% af pelsbesætningerne og 23% af fjerkræbesætningerne modtog påbud, henstillinger eller politianmeldelser.
Vi har som forbrugere en stor magt, nok også større magt, end vi gør os klart. Vælger vi kun at købe kød, når vi får gæster eller der skal være fest, så vil en sådan ændring i vores adfærd og indkøbsvaner ret hurtigt føre til en reduceret kødproduktion. Vælger vi at købe flere lækre, økologiske grønsager, så vil den del af landbruget derimod blomstre op med større udbud af nye sorter og indbydende råvarer til lavere priser.