Når du f.eks. om morgenen putter en kapsel i munden, sluger den og farer ud ad døren, har du så nogen garanti for, at det virker? Kan du selv mærke en forskel – og er det placeboeffekt eller en reel fysisk forskel i din krop? Som forbruger har vi meget få garantier …

Som læser af Naturli formoder jeg næsten, at du ind imellem ynder at søge svar på spørgsmålet: Hvilke kosttilskud virker, og hvad skal jeg spise for at opleve en sundhedsmæssig fordel?

Og selvom vi rigtig gerne vil give et klart svar, ligger der faktisk et mindre detektivarbejde bag, hvis vi som forbrugere vil have svar på, om kosttilskud virker. Der er nemlig flere områder, der gør det svært at gennemskue, hvilke kosttilskud, der har et aktivt indhold, og som rent faktisk har en virkning og gør en forskel i vores organisme.

Vi har derfor prøvet at lave en lille guide til de forskellige områder, og hvad du som forbruger kan søge oplysning om.

Først og fremmest er der forskel på, hvordan producenter af kosttilskud producerer deres tilskud. Rigtig mange får råvarer hjem fra råvareleverandører, men bare fordi råvaren er indkøbt samme sted som konkurrentens, er der ingen garanti for, at tilskuddet er ligeså godt. Det afhænger af flere ting.

Nogle producenter – f.eks. danske Pharma Nord – analyserer alle deres råvarer, når de kommer frem. Hvis råvaren ikke lever op til de krav og standarder, virksomheden har fastsat, sendes de retur. Men intet forhindrer råvareleverandøren i at sælge disse returnerede råvarer til en anden producent. Måske en producent, der ikke bekoster en analyse af sine råvarer, før de går i gang med at producere selve tilskuddet?

Gode råvarer er dog én ting. Hvordan du behandler dem, når du fremstiller din kapsel, tablet, tinktur eller pulver er en anden ting. Hvis dit kosttilskud skal kunne optages i kroppen, skal producenten også have dette for øje. Et godt eksempel er kosttilskud med Q10 – det lille coenzym, som leverer energi til vores celler.

Rigtig mange producenter får Q10-råvarerne fra nogle af de samme leverandører, men du kan stå med de bedste råvarer og alligevel lave et virkningsløst tilskud, hvis du ikke ved, hvordan du frigør Q10-molekylerne, så de kan passere uhindret gennem tarmvæggen og blive optaget i blodet. Det er nemlig en teknisk udfordrende proces, når Q10-råvaren skal omdannes til aktivt og virkningsfuldt Q10 i kapsler.

Producenten skal altså vide, hvordan de aktive stoffer bevares og udvikles, så de kan optages i kroppen.

Har du prøvet at researche på de tilskud, du evt. tager eller har planer om at investere i, så ved du sikkert også, at det kan være rigtig svært at gennemskue, hvad der er salgssnak, og hvad der er reel viden.

Når en virksomhed skriver, at deres tilskud er baseret på den nyeste forskning om et specifikt næringsstof eller lignende, eller er optimeret, inspireret eller opdateret ud fra forskningsresultater, så lyder det da umiddelbart meget godt. Det er da rart at vide, at ens tilskud er optimeret, opdateret og bygget på reel viden, eller?

Faktisk dækker disse udsagn kun over, at man som producent er bevidst om, at der foregår forskning på tilsvarende produkter eller næringsstoffer. Det siger intet om, hvorvidt den pågældende producents tilskud har nogen som helst virkning, for det er der højst sandsynligt ikke forsket i.

Hvis vi bliver i Q10-eksemplet, så er der rigtig meget forskning i Pharma Nords Bio-Quinone Q10, da forskere og læger foretrækker et produkt, der har bevist en effekt tidligere. Til gengæld er der rigtig mange andre producenter, der lægger sig op ad denne forskning, når de skal sælge deres Q10-produkter. Hverken forskningen eller resultaterne er forkerte, men der er ingen, der kan garantere, at et andet Q10-produkt har de samme egenskaber.

Det er dyrt at deltage i forskning. Der kan gå flere år, hvor medarbejdere skal involvere tid i projektet, før resultaterne kommer. Men forskning i specifikke produkter er den eneste garanti en producent i sidste ende har for, at tilskuddet har en virkning.

Udover at tjekke sine råvarer, kan en producent også tjekke indholdet af aktive stoffer i sin pille eller kapsel. Det siger sig selv, at der skal være aktive stoffer tilstede i tilskuddet, hvis man skal gøre sig håb om, at kosttilskuddet har en virkning.

Da kosttilskud hører under Fødevarestyrelsen herhjemme, har producenterne pligt til selv at indrapportere indholdet af aktive stoffer til styrelsen. Det er producentens eget ansvar at sikre, at tilskuddet indeholder det, der er deklareret på etikken. En kontrolundersøgelse i staten New York i 2015 af 78 forskellige kosttilskud viste, at fire ud af fem tilskud ikke indeholdt 100 pct. det, der stod på etiketten.

Når undersøgelser så bekræfter, at det aktive stof fra tilskuddet kan måles i blodet hos forsøgspersonerne efter indtagelse, så burde den hellige grav vel være bevaret? Tja, i nogle tilfælde måske …

Hvis din krop skal bruge det aktive stof i blodet, så ja. Men de fleste af vores næringsstoffer skal videre til organer og væv for at virke her og have effekt på vores sundhed.

Hvis vi holder fast i vores eksempel med Q10, så har danske forskere allerede kunnet konstatere, hvorfor nogle oplever muskelsmerter ved indtagelse af kolesterolsænkende statiner: De mangler simpelthen Q10 i deres muskler, så mitokondrierne ikke kan danne energi. Undersøgelsen blev lavet med biopsier – altså vævsprøver – af muskler fra både raske mænd og mænd på statiner. Her kunne forskerne se, at muskelvævet indeholdt mindre Q10 hos forsøgspersonerne på kolesterolsænkende statiner.

Så hvis dit Q10-tilskud skal virke, skal det altså helt ind i musklerne for at have en effekt – det vil højst sandsynligt ikke give meget effekt, hvis Q10-molekylerne udelukkende får en tur rundt i blodstrømmen.

At lave forskning, der viser en sundhedsfremmende og helbredsmæssig effekt på mennesker, er ganske omfattende og stort. Hvis man skal behandle kosttilskuddet fair, skal der en del tid og en større mængde forsøgspersoner til for at kunne måle en forskel. Og så er der alligevel hele usikkerheden i, at vi består af forskellige gener, vi lever forskelligt, og vi er måske heller ikke helt ærlige, når vi bliver spurgt om, hvordan vi lever. Til sidst er der også placeboeffekten at tage hensyn til.

Et spændende og unikt forsøg var derfor Kisel 10-studiet, som svenske forskere fra Universitetet i Linköping samt Karolinska Institutet i Stockholm gennemførte over hele fem år med 443 ældre borgere i den lille by Kisa syd for Linköping. Byen og borgerne var nøje udvalgt, så udsvingene i livsstil ikke var så markante. Den ene halvdel af forsøgsgruppen fik et dagligt tilskud af SelenoPrecise (200 mikrogram selen) og Bio-Quinone Q10 (200 mg). Den anden halvdel fik et placebo-middel. Det var et dobbeltblind-studie, hvilket vil sige, at hverken forsøgspersoner eller forskere vidste, hvem der fik aktive tilskud, og hvem der fik placebo, før ved afslutningen.

Efter de fem år var resultaterne overbevisende. Ved at tage tilskuddet af selen og Q10 dagligt havde de ældre i gruppen med aktivt kosttilskud mindsket deres risiko for at dø af en hjertekarsygdom med hele 54 pct. Forskerne kunne også gå ind og måle en markant bedre hjertefunktion med ultralyd hos den gruppe, der havde fået det aktive tilskud.

Det siger sig selv, at sådan en forskning både i tid og økonomi er ressourcekrævende. Til gengæld er den i dette tilfælde en garanti for, at forbrugeren rent faktisk får noget for pengene, når valget falder på et produkt, der er forsket i.

__________

Hvordan kan jeg selv researche?

Internettet kan give svar på meget, men det kan også virke forvirrende. Dog er der nogle små trick, du kan benytte dig af:

Prøv at søge på navnet på dit kosttilskud samt ord som forskning, studie eller undersøgelse (evt. også i engelske varianter). Hvis der er forsket i kosttilskuddet, skulle der gerne komme referater af forskningsresultater frem, når du søger.

Hvis du til gengæld kun får ‘salgssider’ om, at der er forsket i lignende næringsstoffer, så har producenten højst sandsynligt ikke noget unik forskning på det specifikke kosttilskud.

__________

Dur mit kosttilskud ikke uden forskning?

Forskning er den eneste garanti, men hvis producenten af dit kosttilskud har styr på analyse af råvarer og fremstillingsprocesser, kan der selvfølgelig godt være tale om et effektivt kosttilskud. Du er bare lidt mere usikkert stillet som forbruger.

Du kan altid ringe til producent eller leverandør af kosttilskuddet og stille spørgsmål til, hvordan de analyserer og fremstiller produkterne, fra råvarer til færdige tilskud.

Som forbrugere er vores eneste magt pengepungen. Men vi må også gerne kommunikere med virksomhederne og gøre opmærksom på, at vi ønsker gennemsigtighed og troværdige kosttilskud.

__________

Er der forskel på dyre og billige kosttilskud?

Da forskning er dyrt, vil en producent, som deltager i forskning, ofte have flere omkostninger, end en producent, der ikke gør. De allerbilligste tilskud skal man altså ikke regne med har unik forskning bag sig i stor stil.

Men da der ikke følger et årsregnskab med dine kosttilskud, kan du selvfølgelig ikke se, om merprisen er gået til forskning eller ryger direkte ned i virksomhedens overskud. Research og spørgsmål er den eneste sikre måde at afdække, om dit kosttilskud kommer med nogle former for garantier.