Tilskud fra vugge til voksen – børns og unges behov

Skal vi tage vitaminer – og især: kan det være farligt for vores børn at få vitaminpiller? Vi ser på myndighedernes anbefalinger versus børns reelle behov og det faktum, at mange børn har glæde af forskellige tilskud alt efter deres alder. I hvert fald bør vi alle kende de hyppige mangelsymptomer.

 
Med mellemrum kommer der fra læger og myndigheder anbefalinger om at undgå at tage kosttilskud. Man skal blot spise sundt og varieret, lyder det. For små børns vedkommende anbefaler myndighederne dog at give tilskud af D-vitamin og jern, og for børn fra etårs-alderen, der spiser for lidt og for ensformigt, også et tilskud af vitaminer og mineraler i form af en tyggetablet, der de første år skal knuses, så barnet ikke får dem i den gale hals. Da de smager godt, skal de opbevares på et for børn utilgængeligt sted.

Der advares kraftigt mod at give børn for mange vitaminer. Der forekommer omkring 150 tilfælde årligt, hvor børn tager for mange vitaminpiller, fordi de står på køkkenbordet, men der er ingen dødsfald. Det er i øvrigt kun omkring 7 procent af forgiftningsulykkerne hos børn, der skyldes vitaminer, helt overvejende på grund af indholdet af jern i pillerne. Resten forgiftes af lægemidler, giftige bær og andre kemiske stoffer.

Derfor har børn glæde af tilskud

Mange undersøgelser viser dog, at det er gavnligt at sikre børn tilskud af alle de næringsstoffer, som barnet har brug for til at kunne vokse normalt og bevare sundheden. Mange børn får en kost, der ikke indeholder de nødvendige næringsstoffer. De spiser ofte ret ensidigt og får ikke nok frugt og grønsager, ligesom fødevarerenes kvalitet er dalet betydeligt gennem årene, blandt andet gennem brug af kunstgødning og moderne jordbrug. Økologiske varer, som indeholder flere vitaminer og mineraler, er dyre, og mange familier har ikke råd til at købe dem. De får mange syntetiske kemiske stoffer i sig gennem maden, vandet, sodavand, luften og ved kontakt med kemi i tøj, legedyr m.m. Mange børn får også lægemidler, der øger behovet for vitaminer og mineraler.

Penicillin og andre antibiotika ændrer sammensætningen af tarmbakterierne, så næringsstoffer optages dårligere, og børnenes immunforsvar bliver svækket. Den stress, som mange børn er udsat for, øger også behovet for næringsstoffer. De store mængder sukker og hvidt mel, der omgående bliver omdannet til sukker, svækker energidannelsen i cellerne og medfører et øget behov for antioxidanter.

Af alle disse grunde er ADT – det anbefalede daglige tilskud af vitaminer og mineraler, alt for lille i forhold til behovet. Det burde erstattes af ODT – optimalt dagligt tilskud, så børn og unge får alt det, der er nødvendigt for deres legemlige og psykiske udvikling. Ved at sikre en tilstrækkelig indtagelse af alle næringsstoffer vil risikoen for, at arvelige tilbøjeligheder giver sig udtryk i sygdom, også blive væsentligt nedsat.

Tag tilskud længe før fødslen

Helt fra undfangelsen er det af betydning, at moderen får tilstrækkeligt af alle nødvendige næringsstoffer. Mangel på folinsyre øger for eksempel risikoen for misdannelser i barnets nervesystem. Canadiske forskere fra et børnehospital i Toronto har vist, at tilskud af folinsyre og multivitaminer under graviditeten næsten kan halvere et barns risiko for at få almindelige kræftformer før 18-års-alderen.

Andre studier har vist, at en meget stor del af gravide mangler D3-vitamin, zink og magnesium. Dette kan øge risikoen for komplikationer før og under fødslen samt for, at barnet senere udvikler sygdomme som f.eks. sukkersyge, hjertelidelser og skizofreni. Barnets hjerneudvikling er også afhængig af, at moderen får nok af omega-3 fedtsyrer i kosten. Mangel på K-vitamin ses blandt andet hos nyfødte, hvor det kan medføre en øget risiko for hjerneblødning i forbindelse med fødslen. Moderens indtag af både K1- og K2-vitamin under graviditeten er derfor vigtigt. Hun bør spise mange grønne grønsager og tage tilskud af K2. Der er kun lidt K-vitamin i modermælk.

Det er derfor meget vigtigt, at gravide får en sund kost samt kosttilskud. Man har tidligere ment, at barnet i fostertilværelsen tog alt det, som det havde brug for, men mangler moderen det, vil det gå ud over barnet og øge barnets risiko for en række sygdomme og evnen til at klare sig senere i livet.

D3-vitamin – tilskud til alle

Det naturlige D3-vitamin er ikke kun et vitamin, men snarere et hormon, som er meget vigtigt for alle vores organer og væv. Det forebygger en række sygdomme og styrker immunsystemet. Det er nødvendigt for optagelsen af kalk, og mangel viser sig ved bløde knogler – tidligere kendt som engelsk syge. Et stort finsk studie har for eksempel vist, at et regelmæssigt tilskud af D3-vitamin på 50 mikrogram dagligt det første leveår nedsætter risikoen for at få insulinkrævende sukkersyge med 80 pct. i de efterfølgende 30 år.

Vi danner D3-vitamin i huden, når der kommer sol på den, og forskere mener, at stigningen i antallet af børn med diabetes skyldes den solforskrækkelse, som er udbredt i dag. Det er også kun om sommeren, at solen står så højt, at man kan danne tilstrækkeligt meget D3-vitamin ved at få sol på huden.

Den officielle anbefaling på 10 mikrogram D3-vitamin dagligt til børn må betragtes som for lav. Anbefalingen bør derfor ændres til 20-25 mikrogram dagligt, der kan gives som D3-vitamin dråber eller indholdet af en kapsel med D3-vitamin på en ske. Til større børn som tabletter eller kapsler.

100 gram torskelevertran indeholder 250 mikrogram D3-vitamin og desuden mange gode omega-3 fedtsyrer, som er vigtige for barnets hjerne. Det er vigtigt, at fiskeolien er af god kvalitet, da harske olier er giftige. Du kan roligt give barnet en spiseskefuld god fiskeolie dagligt, og hvis du undgår kunstige D-vitaminer, er der ikke set skader ved brugen. A-vitamin fra olien får børn heller ikke for meget af.

C-vitamin – en vigtig antioxidant

C-vitamin har betydning for en rettidig fødsel, da det er vigtigt for bindevævet i fosterhinderne. Det er vigtigt for immunsystemet og beskytter mod virus og bakterier samt mod giftstoffer. Det er en vigtig antioxidant, der beskytter mod oxidation (forharskning) af cellernes “kraftværker” (mitokondrierne). Det er også vigtigt for udviklingen af stærke knogler.

C-vitamin betyder, at ammende kan optage jern fra grønsager. Modermælk indeholder i modsætning til almindelig mælk meget C-vitamin. Til for tidligt fødte anbefales det at give ACD-dråber de første tre måneder. Modermælkserstatning indeholder C-vitamin.

Farvestofferne i frugt og grønt – bioflavonoiderne – forstærker virkningen af C-vitamin op til 20 gange. Det er derfor vigtigt, når børnene er store nok til at få suppleret modermælk eller erstatning, at de får noget mos med frugt og grønt. Hyben indeholder ekstra meget C-vitamin, så man kan give et tilskud af hybensaft.

Jern – i passende mængde

Små og for tidligt fødte børn har ofte kun små jerndepoter, og du kan give tilskud af jern fra 4 ugers alderen. De medfødte jerndepoter er normalt tømt ved 4-6 måneders alderen, så barnet må klare sig med jern fra kosten, men i denne alder indeholder kosten et højt indhold af stoffer, der hæmmer optagelsen af jern. Jern er vigtigt for væksten.

Jernet i kornprodukter, grønsager og den smule, der er i mælk, er af en type (non hæm-jern), der optages dårligt fra tarmen, og både kornprodukter, grønsager, frugt, kalken i mælk og proteinerne hæmmer optagelsen af jern. Tidlig start med komælk og et stort indtag af mælk har en klart negativ virkning på jernindholdet i kroppen hos de små. I modsætning hertil optages hæm-jern fra kød, fisk og indmad lettere, og kød og C-vitamin fremmer optagelsen.

Børn med hyppige infektioner, kronisk sygdom hos barnet, blødninger fra tarmene, socialt dårligt stillede børn, indvandrerbørn og børn af familier med specielle spisevaner har oftere jernmangel.

I Danmark er jerntilsætning til modermælkserstatning og tilskudsblandinger tilladt, og da der også tilsættes C-vitamin, er jernberiget modermælkserstatning en effektiv metode til forebyggelse af jernmangel. Hvis børnene ikke får mindst 400 milliliter modermælkserstatning eller jernberiget vælling dagligt, anbefaler Sundhedsstyrelsen et tilskud på 10 mg jern dagligt mellem 6 og 12 måneders alderen. Det tåler børnene fint, men giver man barnet for meget jern, vil det gå ud over optagelsen af zink, kobber og måske selen, og måske øge risikoen for infektioner. Nogen børn vil også tage Kräuterblut mikstur, der indeholder jern.

Jern i større doser er giftigt, så opbevar jernpræparater på et sted, hvor børnene ikke kan få fat i dem.

Mangel på jern hos børn kan medføre en dårlig motorisk udvikling, dvs. dårlig udvikling og funktion af bevægeapparatet samt en dårlig udvikling af intelligensen. Børn, der mangler jern, har et nedsat immunforsvar med tilbøjelighed til hyppige infektioner. Større børn kan også ved jernmangel få spiseforstyrrelser med meget ensidigt kostvalg (ofte mælkeprodukter, hvilket forværrer problemet) og kan desuden få ADHD/DAMP med adfærdsforstyrrelser, uro og manglende opmærksomhed.

Både på grund af unges vækst, dårlig og utilstrækkelig kost og for lidt søvn ser man ofte jernmangel, træthed og problemer med at lære. Lægen kan ved en blodprøve (serum-ferritin) undersøge, om der er jern nok i kroppens depoter. Man må ikke give eller tage jern i længere perioder uden at holde øje med jerndepoterne, da for meget jern i kroppen er skadeligt.

Tilskud for immunforsvaret

Meget for tidligt fødte børn har ofte en øget sårbarhed over for luftvejsinfektioner, men børn, der er født mindre end en måned for tidligt, regnes normalt ikke til denne gruppe. Får børnene modermælk, styrkes deres immunforsvar meget ved hjælp af immunstoffer i mælken. Mangel på D3-vitamin og jern kan også svække børns modstandskraft.

De sunde mælkebakterier i surmælk uden sukker, f.eks. yoghurt naturel med frisk frugt, er meget vigtige for opretholdelse af et normalt immmunforsvar, især hvis der er givet behandlinger med antibiotika, der påvirker den normale tarmbakterieflora meget negativt. De normale tarmbakterier stimulerer immunforsvaret og producerer vitaminer og antioxidanter, der har stor betydning for modstandskraften. Man kan også give de gode bakterier som probiotika, for eksempel Bio-Gaia dråber til de små og tyggetabletter til de store børn.

Vil barnet ikke så gerne have mælk, skal man lade være med at give det, da barnet så formentlig ikke kan tåle mælken, der kan øge tendensen til infektioner. Hvis børn ikke drikker mælk i mere end tre måneder, bør der gives et kalktilskud, hvis ikke barnet får mange grønsager, der sammen med ukogt vand er de vigtigste kilder til kalk. I stedet for mælkefedtet kan man give det sunde fedt i gode olier, f.eks. Børnenes Olie, Nutridan Strong citron, Livets Olie eller Udo’s Choice m.fl. Disse sunde olier kan let bruges i f.eks. en smoothie eller sammen med juice.

I det hele taget betyder det meget for børns modstandskraft mod infektioner, at de får nok af vitaminer og mineraler, først og fremmest gennem en sund og varieret kost, men mange børn spiser ensidigt og for lidt grønt og frugt, så det er nødvendigt at give tilskud. Et godt produkt er det flydende og velsmagende Kindervital, der indeholder en række vitaminer og mineraler i let optagelig form, blandt andet kalk og D-vitamin. Andre gode muligheder for at styrke børns immunforsvar er Bidro til børn, Urtemix, Kindervital og BioStrath.

Magnesium – musklernes mineral

Magnesium er vigtig for dannelse af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Musklerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvaghed, krampetilstande i f.eks. benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Magnesium er vigtigt for nervesystemet og hormonsystemet, forbedrer insulins virkning og har stor betydning for immunsystemets normale funktion.

Magnesium er også vigtigt for både optagelsen af kalk og indbygningen af kalk i knoglerne samt for at modvirke, at kalken igen forsvinder ud af knoglerne. Moderne livsstil, især blandt unge, medfører mangel på magnesium. Det er et problem med meget stivelse og sukker i kosten, sodavand, kaffe og alkohol, der øger udskillelsen af magnesium. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, f.eks. mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og cola. Mangel på B6-vitamin medfører, at man ikke kan udnytte magnesium ordentligt. Stress øger også behovet for magnesium.

Der er heldigvis en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, f.eks. spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejer, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt. Men mange unge får ikke disse fødevarer og vil så have gavn af at tage 400 eller 600 mg let optageligt magnesium, f.eks. magnesium citrat, sammen med 50 mg B6-vitamin.

Det er farligt at undgå kosttilskud

I USA tager mere end halvdelen af befolkningen meget store tilskud af vitaminer, mineraler, aminosyrer og urter. Det amerikanske giftdatasystem, som via 60 centre i USA overvåger tilfælde af forgiftning, meldte for et år siden ud, at der i året 2009 ikke var registreret et eneste dødsfald på grund af kosttilskud, hvilket har været resultatet også i tidligere år.

For ti år siden svarede den daværende fødevareminister, Marianne Fischer Boel, på et spørgsmål om farligheden af vitaminer: ” Der er ikke registreret skadelige virkninger efter indtagelse af kosttilskud i form af vitaminer og mineraler i Danmark”.

Det er en vigtig opgave for alle forældre at sikre, at deres børn og unge får alle de næringsstoffer, de har brug for, i de rette mængder. Først og fremmest gennem en sund og varieret kost, men også gennem fornuftige kosttilskud.