Fed fisk er sundt, men den opdrættede laks i køledisken er et dårligt valg for både helbred og miljø.
Omega 3-fedtstoffer er sunde og vigtige for hjertet og blodkarrene. Hvis du ofte spiser fed fisk, nedsætter du risikoen for hjertekarsygdomme ganske betragteligt. Blandt fed fisk regnes bl.a. hellefisk, laks, makrel, sild og ørred.
Så det er fristende at putte en pakke med flot rød-orange laks fra Norge i indkøbskurven. Det smager tilmed godt, og når det nu er en opdrættet fisk er der vel ikke de store problemer med tungmetaller? Eller hvad?
Sandheden om opdrættet laks er en anelse mere kompleks. Den flotte farve skyldes f.eks. kunstige farvestoffer i foderet, for opdrættede laks får ikke skaldyr.
De store laksefarme er en stor belastning for miljøet. Laksefarme består af enorme netbure ved kysten, hvor forurenet spildevand konstant udledes til havet omkring. Spildevandet indeholder typisk giftige reststoffer, nitrogen, kobber, zink, fosfor – samt sygdomme og parasitter, der kan smitte den vilde laksebestand. Fiskelus er en latent trussel mod den vilde laksebestand i Norge, og myndighederne holder skarpt øje med forekomsten af fiskelus på laksefarmene. Derudover bliver sæler og søløver fanget af netburene og sulter ihjel, hvorefter de havner på lossepladser eller som dyrefoder.
Branchen har selv regnet sig frem til, at en gennemsnitlig laksefarm med 200.000 laks udleder ligeså meget nitrogen som 20.000 mennesker, samme mængde fosfor som 25.000 mennesker og fækalier i en mængde, der svarer til udledningen fra 65.000 mennesker.
Den danske problematik med MRSA i svinestaldene kan overføres til opdrætslaks, fordi forureningen fra laksefarmene forurener skaldyr og havbund, så skaldyrene udvikler bakterier, der er resistente overfor antibiotika.
Et stort studie af giftstoffer i laks viser, at opdrættet laks er langt mere forurenet end vildlaks. Det amerikanske og canadiske studie bestod af stikprøver fra 700 vilde eller opdrættede laks fra otte forskellige lakseproducerende regioner i verden. Lakseprøverne blev købt i 16 store byer i USA og Europa. De opdrættede laks havde væsentlig højere koncentration af kræftfremkaldende stoffer som dioxin, PCB, dieldrin og toxaphen. Faktisk var opdrættet laks fra Europa mere forurenet med disse stoffer end opdrættet laks fra Nord- eller Sydamerika.
Forklaringen på forureningen skal bl.a. findes i den kost, de opdrættede laks får. Hvor vilde laks lever af en blanding af skaldyr, små organismer som lyskrebs og større fisk, får de opdrættede laks en større andel af store fisk og fiskeolie i kosten. Det betyder, at mængden af fiskefedt er større, og det er i fiskens fedt, forurening ophobes.
Dioxinindholdet i opdrættet laks er så højt, at norske læger anbefaler, at gravide og børn holder sig fra laks.
Opdrætslaks er på ingen måder bæredygtigt; der anvendes langt flere vilde fisk i foderet, end der produceres.
Men farmene tilfører også kemi til laksene på anden vis. Da lakseopdrætterne i Norge ønskede at hæve mængden af vegetabilsk foder til laksene, pressede de på i EU for at få hævet grænseværdierne for plantegiften endosulfan i laks. Presset gav gevinst i sommeren 2013, hvor grænseværdien blev tidoblet. Endosulfan er ekstremt giftigt og er forbudt i hele Europa, men fordi nordmændene importerer deres vegetabilske foder fra Sydamerika, hvor stoffet stadig bruges i stor stil, skulle grænseværdien hæves. Og det blev den.
Hvis du vil have laks, bør du gå efter vildlaks fra Atlanterhavet, der herhjemme sælges under navnet Atlanterhavslaks. Den er MSC-certificeret for bæredygtighed. Den er en del dyrere end den opdrættede, men den smager også en del bedre.
Kilder: Aftenposten.no, Albany.edu, naturalnews.com