Frivillig vaccine – ja eller nej?

Det er politisk besluttet, at man frivilligt kan lade sig stikke med de to droppede coronavacciner, hvis man ønsker det. Vigtigt for at kunne træffe den beslutning er oplysning, og nu er mere data tilgængeligt for den ene af vaccinerne.

Resultaterne af et dansk-norsk forskningssamarbejde om bivirkninger ved AstraZeneca-vaccinen ligger nu klar. Forskerne har løbende informeret myndighederne i de to lande om deres fund, og der er derfor taget højde for fundene i de sundhedspolitiske drøftelser om at skrotte vaccinen. Men nu er undersøgelsen også tilgængelig for almindelige mennesker. 

De blev nemlig offentliggjort sidste uge i The British Medical Journal. Her fremgår det, som mange nok har hørt, hvis man har fulgt med i debatten om AstraZeneca, at én ud af 40.000 vaccinerede udvikler en blodprop i hjernen. Ud over de alvorlige blodpropper finder man også en let øget forekomst af øvrige blodpropper i venerne. 

Blodpropperne kan i værste tilfælde være fatale, og mennesker både herhjemme og i udlandet har mistet livet på grund af de alvorlige blodpropper. Det er en afvejning af dette faktum holdt op imod graden af epidemikontrol og de positive effekter ved vaccinen, som har ledt til, at AstraZeneca ikke længere er en del af vaccineprogrammet.

Afvejning af risici

Forsker ved SDU og medforfatter på det dansk-norske studie Anton Pottegård forklarer, at man ikke kan bruge en fasttømret formel til at træffe denne type beslutning, og at mange parametre spiller ind.

– Afvejningen af effekt og risici ved vaccinen afhænger af mange faktorer. I mange lande, for eksempel hvor der ikke er andre tilgængelige vacciner, hvor de ældste ikke er færdigvaccinerede eller hvor der er stor smittespredning, så vil fordelene ved vaccinen opveje risikoen, både på samfundsniveau og for den enkelte vaccinemodtager, udtaler han i en pressemeddelelse. 

[relateredehistorier]

Når beslutningen er faldet ud, som den er herhjemme, er det altså et udtryk for, at vi generelt har godt styr på coronasmitten, og at der derfor ikke er brug for at tage chancer ved at massevaccinere med en vaccine, som potentielt kan være dødelig. 

På trods af, at man altså politisk har vurderet, at det under de nuværende forhold ikke er forsvarligt at have AstraZeneca som en del af det officielle vaccineprogram, er det dog stadig muligt at sige ja til vaccinen. Sundhedsminister Magnus Heunicke skriver mandag, at han sender bekendtgørelsen om den frivillige vaccineordning i høring, og at han regner med, at danskerne allerede fra næste uge kan skrive sig op til den ellers kasserede vaccine. 

Kritik fra Lægeforeningen

Ønsker man at lade sig vaccinere med Astra-Zeneca, som stadig er en godkendt vaccine, selvom den ikke indgår i vaccineprogrammet, skal der inden vaccinationen foretages en lægelig konsultation. Men fordi der indtil videre ikke er anvist klare retningslinjer for, hvad lægerne skal kigge efter, når de giver enten grønt eller rødt lys, møder dette initiativ kritik fra Lægeforeningen. Foreningens formand Camilla Ratchke udtaler til TV2, at hun mener, det kan ende som et bivirkningslotteri, hvis ikke der kommer tydelige anvisninger fra myndighederne, inden ordningen træder i kraft.

Hun forklarer, at det bliver den enkelte læges ansvar at vurdere, hvorvidt en borger kan modtage den skrottede vaccine, men at den vurdering ikke kan laves forsvarligt, når der ikke er klarhed om, hvem der har størst risiko for at blive ramt af de alvorlige blodpropper.

Resultaterne fra det dansk-norske forskningsprojekt tager udgangspunkt i data fra 280.000 vaccinerede mennesker i alderen 18–65 år. Meget data i undersøgelsen bygger på hele gruppen, men der er dog lavet underanalyser, som blandt andet viser, at risikoen for blodpropper var højere for den yngste halvdelen af studiegruppen. 

Vil man lade sig vaccinere under den frivillige ordning, er der tale om vacciner, der er godkendt. Derfor kan man, såfremt man oplever bivirkninger efterfølgende, søge erstatning ved Patienterstatningen. Der mangler endnu klarhed om dele af de praktiske foranstaltninger ved tilbuddet – herunder hvad den lægelige vurdering skal bygge på – men til syvende og sidst er det op til den enkelte borger, om de vil forsøge sig med at få adgang til vaccinerne, og om de kan leve med risikoen.