Tilberedningstid: Cirka 20 minutter
Mængde: 2 personer
Bemærk: Lav dobbeltportion, hvis I er 2 personer, der følger ugeplanen. Halvdelen skal gemmes til frokost på dag 4 i uge 4.
Proteinmuffins
125 g mozzarella, min. 18 %
30 g parmesan
6 æggehvider
1 dl fraiche, maks. 9 %
1 knsp salt
1 knsp peber
150 g squash
150 g skinke i tern
Salat
100 g salat
50 g cherrytomater
Pynt
Evt. dildkrone
Sæt ovnen på 200 grader varmluft. Hak mozzarellaen og riv parmesanen. Pisk æggehvider sammen med mozzarella, parmesan og creme fraiche. Krydr med salt og peber. Lav strimler af squashen, eventuelt med en spiralizer eller en almindelig grøntsagsskræller.
Fyld cirka ¾ af squashstrimlerne i bunden af otte muffinforme. Hæld æggemassen i og top med skinketern og resten af squashstrimlerne. Bag proteinmuffins midt i ovnen i 15-20 minutter. Vend salaten med cherrytomater og servér den til de bagte proteinmuffins.
Pynt evt. med dildkrone.
TIP Kom halve cherrytomater i muffinformene og bag dem med.
TIP Tilsæt karry til æggemassen.
Fra bogen ‘Sense Express’ af Suzy Wengel.
Forrige artikelEt godt eksempel – Regionshospitalet i Randers
Næste artikelAftensmad: Shakshuka med bønner og spinat