Frossenpinde er ikke bare hyggefise

Tæpper og store uldne sweatre er ikke nødvendigvis udtryk for hygge og putte-lyst. Frossenpinde fryser skam mere.

Er du en af dem, der helst skal have en stor sweater og tykke sokker på, mens mennesker i dine omgivelser bruger T-shirt og tynde strømper? Den type adfærd kan hurtigt opfattes som noget hyggepræget. Som om du bare godt kan lide at putte og hygge, når det er mørkt og koldt. På en arbejdsplads kan det tilmed tolkes som noget, der ligger tæt på dovenskab.  

Forsøg med 255 rekrutter

Men det kunne jo faktisk være, at du virkelig fryser mere end dem, der tilsyneladende har det fint i T-shirt og strømper. Det er ikke kun et spørgsmål om mindset. Det viser forskning i emnet.

Tilbage i 2018 stod James Mercer, der er professor emeritus ved universitetet i Tromsø, for et studie med norske soldater. Man kuldetestede 255 rekrutter.

De skulle holde hænderne i 20 grader varmt vand i ét minut. Det er en temperatur, der nogenlunde matcher badevand midt på sommeren. Med hjælp fra et termisk kamera kunne forskerne ret præcist måle temperaturen i hænderne før og efter vandbadet.

Stor forskel på evnen til at genfinde varmen

Der var stor variation fra deltager til deltager. Lige efter hænderne var kommet op af vandet, var temperaturen faldet med et gennemsnit på syv grader celsius. Hos de fleste steg den ret hurtigt igen, men hos to ud af ti rekrutter var varmen kun delvist genvundet efter fire minutter. Hos én ud af ti rekrutter var hænderne stadig lige så kolde, fire minutter efter vandbadet.

Der er med andre ord stor forskel på, hvordan vi oplever kulde. Der er frossenpinde, men der er også varmepinde. Sidstnævnte er dem, der render rundt i shorts om vinteren og som næsten altid har varme hænder og fødder.

Kvinder fryser oftere end mænd

Studier fra Sverige har vist, at de såkaldte frossenpinde udgør omkring ti pct. af befolkningen. Der er en overvægt af kvinder i denne gruppe, hvilket kan hænge sammen med, at muskelmasse er med til at hæve varmen i kroppen. Muskler producerer varme, og jo højere andel af kroppen, der er muskelmasse, desto nemmere er det at holde varmen. Studiet fra Norge viste da også, at forskellen hos rekrutterne i netop kunne forklares med forskellen på muskelmasse hos deltagerne. Kropsfedt betød langt mindre.

Når kvinder er overrepræsenteret blandt frossenpindene, kan det dog også hænge sammen med, at en lille krop kan have sværere ved at holde varmen end en stor. En lille krop har nemlig et større overfladeareal i forhold til massen sammenlignet med et stort legeme. Så selvom det kan virke logisk, at en lille krop må være nemmere at holde varm, forholder det sig altså lige omvendt.

Det er dog ikke noget stort mysterium, at vi har så svært ved at holde på varmen.

– Mennesker er jo fysiologisk set tropiske dyr. Hvis du skal sidde stille uden tøj i et par timer, skal du have en temperatur på omkring 30 grader, hvis du ikke skal fryse. Den eneste grund til, at vi kan leve udenfor varme egne er, at vi har et tropisk mikroklima med os mellem hud og tøj, siger James Mercer til forskning.no.      

Kilde: Forskning.no