Frygt ikke kolesterolen – men pas på dit hjerte

Hvis du ikke er hjertepatient, er der ingen grund til at følge dit kolesteroltal. Og der er slet ikke grund til at tage medicin mod kolesterolen. Sådan lyder det fra en af Danmarks fremmeste kolesterol-eksperter, Uffe Ravnskov.

Det startede først i 1980’erne, hvor lægerne begyndte at advare imod sammenhængen mellem fedt i blodet og åreforkalkning. Især fedtstoffet kolesterol fik skylden for de livsfarlige blodpropper i hjertet.

I de følgende år har vi fået det gentaget med næsten lige så stor vedholdenhed, som advarsler mod at køre bil i alkoholpåvirket tilstand: Pas på dit fedtindtag og hold øje med dit kolesteroltal.

Rygning, motion og fedt

Der er tre markante årsager til et højt kolesteroltal og til risikoen for blodpropper, og de har alle relation til livsstil: Rygning, manglende motion og kost.

Hvis du er ikke-ryger og dyrker regelmæssig motion, sænker du indiskutabelt din risiko for at få en blodprop i hjertet. Også selvom dit kolesteroltal får din læge til at fortælle en anden historie.

Kroppen producerer selv kolesterolen i leveren, og uanset hvad du spiser, produceres der mellem tre og fire gange så meget kolesterol i din egen organisme. Meget tyder dog på, at du ved at undgå de mættede fedtsyrer kan både nedsætte kolesteroltal og risiko for blodprop.

Medicin og debat

I 1990’erne opdagede medicinalindustrien, at de kunne reducere kolesterolindholdet med stoffet simvastatin (statiner), og at det for patienter med blodprop i hjertet reducerede risikoen for at få endnu en blodprop.

Om statiner har en gavnlig virkning for raske patienter, er mindre sikkert. Alligevel er mere end en tredjedel af de 161 mio. dagsdoser, der årligt udskrives i Danmark, ordineret til raske mennesker uden forudgående hjertesygdom. En udvikling, der møder kraftig kritik af den danske kolesterol-forsker, dr. Med. Uffe Ravnskov.

– Det er den største skandale i moderne medicin. Det skyldes udelukkende en kampagne fra medicinalindustrien. Mennesker med lavt kolesteroltal får lige så mange blodpropper, siger Uffe Ravnskov.

Kolesterol-skeptikerne

Uffe Ravnskov har udgivet en række bøger og videnskabelige artikler, hvor han påpeger, at forskningen i både kolesterol og i statiner har slagside imod den holdning, som gavner medicinalindustrien. Hans International Network of Cholesterol Sceptics har efterhånden tilslutning fra omkring 100 forskere fra hele verden, og hans bog “Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt” er oversat til 13 sprog.

– Kolesterol er et af de nyttigste stoffer i kroppen. Det har stor betydning for produktion af bl. a. D-vitamin, galde og stresshormon. Hos ældre mennesker er tendensen, at de, der lever længst, har det højeste kolesteroltal, lyder det fra den danske læge.

Drop medicinen

Af samme grund er Uffe Ravnskov stor modstander af medicinalbranchens statiner, som han mener gør mere skade end gavn. Bl.a. ved en række bivirkninger, hvoraf den mest udbredte er muskelsmerter.

– Over 20 procent får muskelbesvær, omkring 20 procent af de mandlige patienter bliver impotente, og der er øget risiko for både diabetes og cancer. Alt sammen for at 2 procent flere af blodproppatienterne overlever, når de tager statiner, siger Uffe Ravnskov.

Selvom den danske kolesterolkritikers resultater i høj grad mødes med tavshed fra medicinalindustrien, står han ikke alene med sin skepsis over for statinerne.

Fokus på at overleve

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), der hører under Sundhedsstyrelsen, foretager en kritisk vurdering af den forskning, der findes på medicinområdet. Og herfra lyder konklusionen på en gennemgang fra i år, at statiner har dokumenteret effekt på patienter med hjertesygdom, f.eks. dem som tidligere har haft en blodprop i hjertet.

En reduceret dødelighed på 1,8 procent får IRF til at blåstemple brugen af statiner over for hjertepatienter. Til gengæld kan instituttet ikke anbefale nogen af de nyere, kolesterolsænkende præparater, der er på markedet. Selvom de er mindst lige så gode til at sænke kolesterolet.

– Vi lader os ikke overbevise af undersøgelser, der alene viser, at kolesteroltallet sænkes. Vi kigger på den reducerede risiko for f.eks. blodprop i hjernen eller hjertet og død, og kun statiner kan dokumentere effekt i form af længere overlevelse, forklarer farmaceut Dorte Glintborg, der står bag den nye undersøgelse.

IRF konstaterer samtidigt, at den forebyggende effekt af kolesterolmedicinen hos patienter uden hjertesygdom ikke er entydigt dokumenteret.

– Selv blandt patienter i høj risiko for hjertekarsygdom er udsigten til gevinst af statin-behandling ganske lille, hedder det i konklusionerne på IRF’s vurdering af undersøgelserne.

Drop tobakken og bevæg dig

Men uanset tilgangen til “kolesterol-myten”, slår Uffe Ravnskov fast, at man selv kan gøre noget for at nedsætte risikoen for hjertekarsygdom.

– Lad være med at ryge og dyrk motion. Så lever du længere. Det har bare ikke noget at gøre med dit kolesteroltal eller dit indtag af fedtstoffer, siger den danske forsker.