Opgaverne i børnefamilier står hele tiden i kø. Det er umuligt at komme i bund med listerne. Så snart den ene vasketøjsbunke er tom, hober der sig en ny op. Opgaver, som står på forældrenes to-do liste, men som også påvirker børnene i familien. Børnene har ofte også deres egne lange lister: Børnehave, skole, gymnastik, legeaftaler, sociale medier, svømning, lektier, dans, fodbold, oprydning, familiebesøg og pasning, mens mor er på kursus. Hele tiden er de på vej til det næste og det næste, hvilket stresser.
Når ferien endelig kommer, så drager familien afsted på museer, sommerland, dykkerferie, vandreferie, lange rejser og all-inclusive sammen med et hav af andre mennesker.
Både børn og voksne får ofte anerkendelse for at være aktive, energiske og dygtige. Det er godt at have et stort netværk og at dyrke sport og sunde interesser og få spændende oplevelser sammen med familien. Vi hører hele tiden, hvor vigtigt det er at bevæge os. Og når vi har været afsted til gymnastikstævne, kan vi slå flotte billeder op på facebook og instagram.
Men kan alt det gode blive for meget? Eller skal vi bare lade toget buldre afsted, så længe børnene ikke klager over noget? Måske siger børnene endda, at de også gerne vil gå til skøjteløb og gerne vil en tur i Tivoli næste weekend. Skal vi ikke bare støtte vores børn i de sunde aktiviteter og så for øvrigt selv booke en ekstra træningstime, når barnet nu er ude af døren?
Eller er der tegn hos vores børn, som vi som forældre og voksne skal være opmærksomme på?
Lad os se lidt på, hvad der sker med børn, når der er fuld knald på hverdagen og eventuelt også ferierne hele tiden. Hvis dagene er fyldt op med aktiviteter, så kan det være svært at finde pauser og ro til at slappe af og bare være og måske endda kede sig lidt.
Fysisk set kan børns kroppe holde til rigtig meget. Men holdbarheden bliver nedsat, hvis vi stresser, og der ikke er pauser til at restituere og genopbygge. Hvis kroppen hele tiden er i aktivitet, så er der ikke så meget energi til f.eks. at genopbygge slimhinden i fordøjelsen, der hele tiden slides af blandt andet mavesyren.
Masser af celler i kroppen bliver hele tiden slidt og nedbrudt, og derfor skal der dannes nye. De røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i hele systemet, har for eksempel kun en levetid på ca. 120 dage. Kroppen er altså konstant i gang med at reparere sig selv, og det kræver ro og pauser ind imellem. Hvis den hele tiden er nødt til at prioritere aktivitet og bevægelse, så er der ikke energi og kapacitet nok til også at bygge kroppen op igen.
Barnets sundhed og trivsel er i høj grad afhængig af et afbalanceret nervesystem. Nervesystemet er delt i to systemer: Det sympatiske og det parasympatiske. Det sympatiske nervesystem kan sammenlignes med en speeder. Det er det system, som dominerer, når vi er i aktivitet. Det hjælper os til at være klar og parat og også holde øje med eventuelle farer omkring os.
Det parasympatiske nervesystem er bremsen. Når barnet slapper af, er i ro og ikke er bange, bekymret eller nervøs, så er det det parasympatiske nervesystem, der er mest dominerende. Børn og selvfølgelig også voksne har brug for både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. De skal fungere i balance med hinanden – speederen og bremsen.
Det er godt at have det sympatiske nervesystem aktivt, når man som barn skal prøve en ny spændende koldbøtte-øvelse til gymnastik, eller når man er lidt sent på den og skal skynde sig hen i børnehaven. Men når man lander i sofaen om eftermiddagen med en skål rød peberfrugt, nogle æblestykker og en ostemad, så er det parasympatiske nervesystem nødvendigt, for at barnet kan slappe af og lade fordøjelsen arbejde og kroppen restituere.
Det er ikke kun barnets fysiske krop, der har brug for ro og pauser. Også, og måske endda især, den mentale del har brug for opladning. Vores verden i dag er overfyldt med impulser hele tiden. Børns sanser, tanker og følelser er under fuld beskydning fra de vågner, til de går i seng. Der er gang i radio, tv, tablets, telefoner, snak, spørgsmål, læring, leg, sang, aktivitet og stimuli i næsten alle vågne timer. Hjernen arbejder på højtryk for at sanse, sortere, sammenligne, lære og lagre informationer i uendelig lange baner. Den har sjældent ro ret lang tid af gangen.
Det er en hel anden verden, end for bare få år siden, evolutionært set, hvor der kun var børne-tv en halv time hver eftermiddag i fjernsynet. Eller bare lidt længere tilbage, hvor der kun var radio. Samtidig er vuggestuen og børnehaven fyldt med læringsplaner, temaer og forventninger. Fritiden er fyldt med aktiviteter, hvor man helst skal være den bedste til sin sport eller sit instrument. Hele tiden er børn i dag på vej mod nye mål, der sjældent giver plads til afslapning.
Hvornår har vi krydset grænsen mellem det udfordrende, læringsrige og sjove barneliv og så det stressede? Lad os kigge lidt på, hvilke symptomer, der skal få os til at stoppe op, tænke os om og justere hverdagens lyntog for vores børn. Mange af symptomerne kan have flere årsager. Men hvis foden er på speederen hele tiden, så kan de andre gode tiltag, vi sætter i gang, ikke få lov til at virke ordentligt i kroppen.
Fordøjelsen er et af de områder, der hurtigt kan blive ramt af for meget travlhed. Fordøjelsen bliver nemlig ikke prioriteret, når det sympatiske nervesystem dominerer. Den er ikke så vigtigt, hvis der står en sabeltiger med skarpe tænder rundt om det næste hjørne. Her er det mere vigtigt, at der er blod og ilt i arme, ben og hjerne, så vi kan tænke klart og komme hurtigt væk eller kæmpe.
Derfor kan symptomer som forstoppelse, diarre, vægttab og også vægtøgning være tegn på stress. Det samme kan uforklarlig træthed, da fordøjelsen ikke får optaget tilstrækkeligt med vitaminer, mineraler, sporstoffer osv. fra kosten.
Fordøjelsen har en rigtig stor rolle at spille i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer fra kroppen. Især leveren gør et stort arbejde for at nedbryde og udskille uønskede stoffer i kroppen inklusiv kroppens egne nedbrydningsprodukter. Hvis kroppen er stresset, kan leveren ikke arbejde optimalt, og der kan opstå sorte rande under øjnene, eksem, bleghed og træthed.
Nervesystemet spiller som sagt en stor rolle under stress. Der er alt for meget gang i speederen og ikke nok plads til bremsen. Det kan give mange forskellige symptomer. Barnet kan blive uroligt og ”umuligt”. Det kan have svært ved at sidde stille og koncentrere sig. Det kan have rigtig svært ved at falde i søvn om aftenen. For at vi kan falde i søvn, skal hjernens svingninger falde ned i en anden og lavere frekvens. Det kræver, at der er ro på nervesystemet. Nogle gange er børn så udmattede, at de falder nemt i søvn, men søvnen bliver urolig og afbrudt nogle gange af mareridt eller det endnu mere voldsomme ‘night terror’.
Nervesystemet har en stor betydning for at kunne styre vandladning og afføring. Det er nerverne, der skal sende besked til hjernen om, at blæren eller tarmen trænger til at blive tømt. Det er også nerverne, der styrer, hvornår lukkemusklerne giver slip og lader urin og afføring slippe ud af kroppen. Hvis nervesystemet er påvirket af stress, kan kroppen have rigtigt svært ved at mærke impulserne og ved at styre lukkemusklerne. Derfor kan inkontinens både dag og/eller nat, både urin og/eller afføring være tegn på stress.
Børns hjerner er i en konstant udvikling. De øver sig blandt andet i at være en del af sociale sammenhænge, hvilket kræver, at de kan håndtere de følelser, der opstår, og reagere hensigtsmæssigt på dem.
Hvis nervesystemet er under pres, fordi der har været for meget drøn på i en periode, så kan det være rigtigt svært ikke at blive fanget i sine følelser og blive aggressiv, irriteret, urolig, besværlig, løbe på væggene eller hysterisk. Dette kan yderligere blive forstærket, hvis de voksne eller de andre børn også er stressede og dermed ikke har det fornødne overskud til at rumme barnets reaktioner.
Mindst 70 pct. af immunforsvaret sidder i dit barns fordøjelse. Stress nedsætter som sagt kroppens prioritering af fordøjelsen. Derfor vil immunforsvaret også blive påvirket under stress. Hvis barnet bliver hyppigt syg, snottet, hoster, skranter, får feber og lignende, så kan det være værd at overveje, om der er for travlt i barnets liv.
Immunforsvaret kræver en del af kroppens kapacitet, så i perioder med sygdom er det være ekstra vigtigt at skabe ro og pauser. Kroppen taler et tydeligt sprog. Feber og utilpashed er blandt andet designet af kroppen til at få barnet til at kravle i seng, ligge helt stille og lade kroppen bruge al sin energi på at bekæmpe bakterier og virus.
Hvis dit barn ofte bliver sygt, kan det være en god ide at styrke kroppen med sund mad og gode tilskud. Nogle gange er det dog ikke nok, og som forælder kan du måske komme til at konkludere, at det er kosten og kosttilskuddet, der ikke virker. Men her er det i stedet vigtigt at se mere helhedsorienteret på sundheden og overveje, om der kan være andre ting, der også spiller ind som for eksempel familiens travlhed. Hvis der kommer mere ro på, kan kosttilskud og sund kost på en hel anden måde få mulighed for at virke positivt i dit barns krop.
Vi er som forældre ansvarlige for at hjælpe vores børn ned i gear og det kan godt være en svær udfordring, fordi vores kultur og samfund i høj grad anerkender aktivitet og gøren. Det kan lyde nemt at sige, du bare skal sætte grænser for, hvor meget tid dit barn må bruge foran iPad og computer og at dit barn max må have to fritidsinteresser om ugen.
Begge dele kan være vigtige skridt på vejen, men dit barns stress handler mest af alt om hele stemningen i familien og dermed ikke bare om regler. Det handler i høj grad om familiens mind-set, samlede aktiviteter og måder at planlægge dagen på. Det er til enhver tid de voksnes ansvar at tage hånd om det.
Små ændringer kan gøre en stor forskel for at opnå følelsen af at have god tid og dermed tid til pauser og tid til hinanden. Her får du nogle tips:
Hvis der igennem længere tid har været stress i familien, så kan man også hjælpe barnets krop tilbage i balance med forskellige remedier. Men husk at livsstilen selvfølgelig skal følge med.
Magnesium er et mineral, der virker afslappende på både muskler og nervesystem. Magnesium optages godt igennem huden og derfor er magnesiumlotion særligt velegnet til børn. Smør gerne barnet inden sengetid for at give en god og rolig søvn.
Duften af lavendel virker beroligende. Giv evt. dit barn en beroligende massage med et par dråber lavendelolie i massageolien.
Kamille har en afslappende effekt. Lav en kop lun kamillete eller brug homøopatisk Chamomilla comp. efter behov.
Bachs blomsterdråber rummer remedier til at hjælpe ved for eksempel tankemylder, uro, bekymringer og andre tilstande, som kan præge et stresset barn. Læs mere i bogen ”Bach dit barn op” af Susanne Løfgren.
Forskning har vist mange vigtige sammenhænge mellem tarm og hjerne. Bakterierne i barnets fordøjelse påvirker stressoplevelsen i hjernen. Samtidig virker stress negativt på bakteriebalancen. Et tilskud af gavnlige tarmbakterier – også kaldet probiotika, kan hjælpe både fordøjelse, immunforsvar og hjerne tilbage i balance.
Stress tærer på alle kroppens ressourcer. Især B-vitaminer bliver hurtigt brugt op, når nervesystemet er overbelastet. En god multivitamin/mineral er derfor en god støtte til en presset barnekrop.
Børn kan godt holde til, at der er lidt stresset og travlt i familien i en kortere periode. Men hvis det trækker ud i længere tid, så vil barnets krop og psyke blive påvirket. For nogle forældre er det netop denne indsigt, der betyder, at de stopper op og får kigget på deres eget liv. Ro og pauser kommer ikke automatisk i vores hverdag og kultur. Det er noget, vi skal være bevidste om at prioritere og vælge til. Til gengæld får vi belønningen i form af børn, der i højere grad trives, er sunde og glade.