Nyheder

Fyr med god samvittighed

27. juni 2022

Der har været megen debat det seneste år om brændeovnes indvirkning på miljøet. Nye forskningsresultater viser imidlertid, at bekymringerne har været stærkt overdrevne.

Det har ikke været let at være miljøbevidst og brændeovnsejer det seneste års tid. Selvom man har fyldt indkøbskurven med dansk økologi, taget cyklen på arbejde, sparet på vand, elektricitet og varme, har de gode intentioner øjensynligt være spildt, hvis man hyggede sig med brændeovnsvarme om aftenen. Det er i hvert fald det billede, blandt andet Det Økologiske Råd har skabt i folkebevidstheden. Påstanden lød bl.a. på, at brændeovne hvert år kostede mellem 200 og 1000 danskere livet.

Tæt brænderøg var uskadelig

Men nu sår nye forskningsresultater fra Aarhus og Københavns universiteter tvivl om rigtigheden af det billede. Man brugte tyve testpersoner til forsøgene, hvor man spærrede dem inde i lufttætte rum i tre timer af gangen. De blev udsat for henholdsvis ren luft, få partikler og mange partikler i samfulde tre timer. Sidstnævnte koncentration svarer til kraftig brænderøg.

Når forsøgspersonerne blev udsat for kraftig brænderøg i tre timer, blev luftvejenes slimhinder og lungerne irriteret, men det havde ikke nogen længerevarende effekt på lungernes evne til at fungere eller på andre cellers funktionsevne i kroppen.

– Vi kan se meget diskrete forandringer i luftvejene efter tre timer, men den høje koncentration, vi har brugt, er ikke nok til at udløse svære symptomer hos raske. Måske vil den udløse symptomer hos astmatikere, men dem har vi ikke undersøgt i denne omgang, siger Torben Sigsgaard, professor ved Aarhus Universitet til Videnskab.dk.

Brænderøg påvirkede ikke kroppen

På Københavns Universitet har man i forlængelse af aarhusianernes undersøgelser kigget på, om røgen skabte betændelsestilstande i kroppen, påvirkede blodkarene eller stressede DNA. Det er nemlig effekter, man i forvejen kender fra trafikforurening.

– Vi har før målt på trafikforurening i lavere koncentration, ganske vist i lidt længere tid, så vi havde en forventning om, at vi kunne måle en effekt. Men der var ingen effekt på de områder hos forsøgspersonerne, der havde været udsat for brænderøg i høj koncentration i tre timer, siger Steffen Loft, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Køkenhavns Universitet, til Videnskab.dk.

Røgen var kraftigere end fra brændeovne

Forskerne understreger, at den høje koncentration, der er brugt i forsøget, er på et niveau, de færreste oplever særlig tit. Det er langt højere, end hvis man under en gåtur i nabolaget kan lugte, at der fyres i brændeovnene. Koncentrationen svarer i højere grad til røgen fra et bål eller røgen fra en defekt skorsten, der oser meget.

Det skal dog også nævnes, at røgen var produceret med tørt brænde i en god Morsø brændeovn, hvor der blev fyret helt efter bogen. Resultaterne i forsøget havde sandsynligvis været noget anderledes, hvis det var vådt, trykimprægneret træ og mælkekartoner i en delvist defekt ovn.

Brændeovnsdebat er løbet af sporet

Forsøget var dobbeltblindet og randomiseret, hvilket blandt andet betyder, at forskerne ikke vidste, om de undersøgte resultater fra forsøgspersoner, der havde været udsat for tæt røg eller ren luft.

Der er dog forsøg fra bl.a. Australien og USA, der viser en effekt på udviklingen af astma hos børn, når man nedsætter mængden af brænderøg i beboelsesområder. Men forsøget fra Aarhus og Københavns universiteter viser med ret stor tydelighed, at den hidtidige diskussion om brændeovnes farlighed var løbet lidt af sporet. Hvis du fyrer rigtigt med tørt træ i en god ovn, behøver du ikke have dårlig samvittighed overfor dine naboer.

Kilde: Videnskab.dk

Forrige artikelDet vidste du måske ikke om olivenolie

Næste artikelLyst og fornuft – få styr på vanerne