Gå efter Svanemærket i indretningen

Der er kommet nye krav til møbler, der skal bære Svanemærket. Det sker baseret på ny viden, og skal især være med til at sikre, at møblerne bidrager til den cirkulære økonomi og FN’s verdensmål om bæredygtig produktion. 

93 procent af danskerne kender til Svanemærket, og 66 procent ser aktivt efter det, når de skal vælge produkter. Men selvom vi er bekendte med det fine logo og måske især ser det i supermarkedet på gangene med personlig pleje eller rengøringsprodukter, er det ikke sikkert, du ved, at Svanemærket faktisk også bliver brugt på møbler. 

Mere specifikt møbler, som lever op til en række krav om holdbarhed og produktionsformer. Og faktisk er kravene netop blevet skærpet. Svanemærket er nemlig en midlertidig stempling, som produkter kan få, og som løbende udvikler sig, for at sikre, at mærket er et udtryk for den nyeste viden og sikring for, at de pågældende produkter bidrager aktivt til både sundt klima og miljø. 

[relateredehistorier]

Med de nye krav til netop møbler, kan man være sikker på, at den nye seng, bord, sofa eller lignende bidrager til den cirkulære økonomi ved at have en lang holdbarhed, kunne repareres, materialerne er genanvendelige, ligesom genbrug er tænkt ind i kravene i den første produktion. Martin Fabiansen, direktør i miljømærkning Danmark, forklarer, at de nye krav skal sikre, at Svanemærkede møbler er de miljømæssigt bedste på markedet.

– Ved revisionen af kravene til møbler  har der især været fokus på at skærpe krav, som kan være med til at fremme den cirkulære økonomi og bidrage til verdensmålene, udtaler han i en pressemeddelelse.

Det er væsentligt, fordi den britiske tænketank Ellen Macarthur Foundation estimerer, at 45 procent af klimabelastningen kommer fra produktion og forbrug, hvoraf møbler spiller en rolle. Derfor har det også været vigtigt, at mærkningen har fokus på at mindske møblernes klimaaftryk.

Svanemærket i vækst

Der findes en række virksomheder i Norden, som netop producerer svanemærkede møbler. Og antallet er i vækst. Der findes i dag 70 producenter, som er en stigning på 52 procent sammenlignet med 2016 og fra 2019 til 2020 steg antallet med 18 procent. Så det er altså langtfra umuligt at finde de miljømæssigt gode møbler, hvis man vil. Hverken til hjemmet, kontoret eller institutionen. 

Med de nye krav er det især muligheden for at arbejde med møblerne og holde liv i materialerne, der er kommet i spil. Det sker ved, at der nu er krav om, at man kan få reservedele til sine møbler, så man ikke behøver at skifte hele møblet ud, hvis en lille del går i stykker, ligesom materialerne skal være behandlet på en måde, der gør, at man nemmere kan genanvende dem i anden produktion efterfølgende. Sidstnævnte handler især om den forarbejdning, som møblerne bliver udsat for. 

Derudover er der fokus på, at træ brugt i møbelproduktionen skal være lovligt fældes og kunne spores, ligesom 70 procent af træet i et givent produkt skal stamme fra bæredygtig skovbrug. 

Martin Fabiansen forklarer, at det er afgørende, at produkterne lever op til internationale standarder for sikkerhed og kvalitet som sikrer en lang produktlevetid, som fører til en bedre ressourceudnyttelse og dermed et mindre klimaaftryk. 

Sundt indeklima

Foruden at tage hensyn til kloden, har mærkningen også fokus på indeklimaet. Der er nemlig også krav til emission fra møblerne, som ikke må overstige en vis grænse. Det stiller krav til blandt andet lim, der bliver brugt til at holde møblerne samlet. 

Svanemærket er en måde at sikre, at der er blevet taget hensyn til kloden i produktionen af møbler, og man kan vide sig sikker på, at producenterne lever på til de nuværende krav, fordi de løbende bliver tjekket, hvis de vil blive ved med at holde deres mærkning. 

Genbrug, upcycling og simple living er alle trends, der hitter stort i disse år. Men nogle gange skal der nyt til, og der kan man altså med fordel gå efter et svanemærket produkt.