Nyheder

Gav æg som fattighjælp

8. april 2007

At forære hinanden æg til påske er en gammel tradition. Tidligere var det hønseæg, der blev foræret væk, men nu er æggene ofte af chokolade

Mange mennesker – både børn og voksne – vil her i påsketiden opleve at få et påskeæg som gave. Det er langtfra nogen ny tradition, men hvor det i dag som regel er chokoladeæg, vi giver hinanden, var det tidligere hønseæg.

Den ældste beretning, vi i Danmark kender om at forære hinanden æg, stammer fra Leonora Christines “Jammersminde”, hvor hun påskelørdag 1667 skriver, at hun har givet et farvet æg med indridsede blomster på bort til en medfange i Blåtårn, en dødsdømt lakaj. Det var almindeligt at koge æggene i vand med for eksempel løgskaller, tegrums eller kaffegrums for at give dem farve.

Ifølge Georg Nellemann, der er tidligere museumsinspektør ved Nationalmuseet og forfatter til “Bogen om påsken”, var æg også tidligere en del af lønnen.

– På de gårde, hvor man havde høns, fik tjenestefolkene æg som gaver enten lørdag aften eller påskemorgen. Forkarlen fik flest og den yngste tjenestepige færrest. Desuden var æg en form for fattighjælp fra gårdmændene til de fattigste i sognet, som enten kunne spise æggene selv eller sælge dem, hvis de ville, siger Georg Nellemann.

GækkebrevI det 19. århundrede blev ægget som gave koblet sammen med gækkebrevstraditionen: Den, som ikke kunne gætte, hvem en anonym afsender af et gækkebrev var, skulle give denne et æg til påske. I det 20. århundrede blev påskeæg efterhånden til noget, man – i byerne – købte hos konditoren. Det var æg i overstørrelse støbt i sukker og chokolade eller papæg fyldt med slik.

Hvorfor det lige er til påske, at æg har så stor betydning, er der ifølge Georg Nellemanns bog “Bogen om påsken” flere forklaringer på: Den naturhistoriske forklaring går ud på, at det netop er ved påsketid, at der kommer mange æg. Tamhønsene begynder at yde mere, og vildtfuglene bygger rede og lægger æg. Dette i sig selv kunne være anledning til en forårsfest med æggespiseri, og nogle folklorister mener, at der kan være tale om en førkristen forårsfest, som er optaget i kristendommen.

Den kulturhistoriske forklaring går på, at fasten, hvor man efter de ældste fasteregler ikke måtte spise æg, slutter til påske. Nogle steder er det ligefrem udartet til æggefrådseri med konkurrence om, hvem der kunne spise flest.

I dag bugner hylderne i supermarkeder af påskeæg, og chokoladebutikkerne forhandler påskeæg i luksuskvalitet, som enhver chokoladeproducent med respekt for sig selv må fremstille.

Kilde: Kristelig Dagblad

Forrige artikelFysioterapi bedre end sprøjter

Næste artikelLange ventetider til læger