Nyheder

Gen-fejl forlænger livet med tre år

27. juni 2022

Hver 14. dansker har et særligt gen, der giver bedre chancer for at modstå kræft og for at blive ældre end andre, viser dansk undersøgelse.

En dansk forskergruppe har kortlagt 9.000 danskeres gener og fundet en genfejl, der i snit giver ejermanden tre år mere at leve i i forhold til den øvrige befolkning. Og som om det ikke er nok, giver genet også bedre chancer for at modstå kræft og andre alvorlige sygdomme. Ordet 'fejl' er måske misvisende, når konsekvenserne er positive. Men det er forskernes eget ord for en anormalitet, der kun kunne påvises blandt syv procent af de mere end 9.000 danskere, der har medvirket i undersøgelsen. Overraskende fundGenet bærer det mundrette navn TP53. Og mutationen findes i genets protein, der kaldes p53. Når en celle begynder at dele sig ukontrolleret på grund af kræft, vil p53 kommandere cellen til enten at holde op med at dele sig eller til at dø. Og selv om begge kommandoer skal beskytte mod kræft, vil for meget af begge dele betyde nedslidning af hele kroppen. Og det er her, genfejlen kommer ind i billedet. For en lille bitte ændring i en enkel aminosyre i proteinet p53 finder tilsyneladende den helt perfekte balance mellem celle-harakiri og cellens evne til at stoppe sygdom. »Vi blev faktisk ret overraskede, da tendenserne begyndte at vise sig«, siger Børge Grønne Nordestgaard, professor og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling ved Herlev Universitetshospital. Fantastiske talHan er med i den forskergruppe, der i tre år har undersøgt proteinet ud fra den formodning, at det enten ville øge eller mindste risikoen for kræft. Men da der overhovedet ingen sammenhæng kunne påvises, begyndte de at kigge efter en sammenhæng til livslængde. »Og så kunne vi se en virkelig stor effekt. Tallene er helt fantastiske, fordi vi længe har ledt efter de gener, der bestemmer, hvem der bliver gamle, og hvem der ikke gør«, siger Børge Grønne Nordestgaard. Kilde: Politiken

Forrige artikelDioxin skader mænds sæd

Næste artikelForældre køber alkohol til de unge